Projekt

Eget hus i Sydhavnen

Huse fra 00'erne og frem
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Sammenhæng med uderum
  • Æstetisk sammenhæng

Mit eget hus, som danner rammen for vores familie på 5, er 127 m2 og bygget på en lille grund i København SV. Jeg har over en periode på 11 måneder nedrevet et gammelt hus og selv bygget huset med hjælp fra familie, venner og naboer.

Huset er disponeret som et ”T” med en lang længe, der indeholder 4 værelser og 2 badeværelser, en mellembygning med entré og køkken samt et fællesrum, som står som en pavillon i haven med facade til 3 sider. Disponeringen skaber 2 intime haver med henholdsvis morgen- og aftensol, og fællesrummet opfattes næsten som et telt, hvor facaden kan åbne fuldstændig til 3 sider. For at udnytte grunden bedst muligt er huset bygget med et helvalmet tag, som giver spaciøse rum, der fanger lyset højt oppe. Taget over fællesrummet afsluttes med en “lyskasse” med glas mod alle verdenshjørner, mens værelser og badeværelser har oplukkelige ovenlysvinduer, som trækker lys ned langs væg- og loftflader.

Materialemæssigt veksles mellem ædle materialer som egetræ i spærkonstruktion, vinduer og køkkenlåger, rå materialer som det slebne betondæk og havefliser i samme beton og simple materialer som rupløjede, hvidmalede brædder på væggene. Facaden er udvendigt beklædt med Kebony, som er miljøvenligt imprægneret fyrretræ.

Bæredygtige tiltag

Dagslys/passiv solvarme
Faskiner
Biodiversitet

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn
  • Udbud og kontrakter for byggearbejdet
  • Køberrådgivning
  • Havedesign
  • Lysdesign
  • Interiørdesign
  • Energirådgivning

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Peter Kjær