Projekt

Langhus i Taarbæk

Huse fra 00'erne og frem
  • Æstetisk sammenhæng
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Sammenhæng med uderum

Den gamle del af Taarbæk by er præget af smalle grunde med tæt bebyggelse – størstedelen med saddeltage og gavl vendt mod Øresund. Denne grund er kun 8 meter bred, hvilket giver plads til et 3 meter bredt hus. Til gengæld er grunden meget lang og udfordringen var, om det overhovedet kunne lade sig gøre at bygge et brugbart hus her.

Langhuset er ca. 27 meter langt og indrettet med entré og køkken i midten, soveafdeling mod vest og stue med havudsigt mod øst. Store skydepartier på nord- og sydfacaden i husets midte får ude og inde til at flyde sammen og giver adgang til en gårdhave på husets nordside, som afgrænses af skure mod øst og vest. Her er der morgen og aftensol, og man kan sidde beskyttet fra vinden. Det lange smalle hus, med ét stort åbent rum i størstedelen har fordret en speciel konstruktion.

Stålrammer i 10×10 cm H-profiler danner underlag for både væg- og tagkonstruktion, og giver huset en særlig rytme, som er fremhævet ved at lade stålet være synligt indefra. Stålet fremstår med sin sorte glødeskal, som er behandlet med bivoks, der brændes ind overfladen. Akustikregulerende listelofter, gulve samt vinduer og døre er udført i egetræ.

Bæredygtige tiltag

Faskiner
Dagslys/passiv solvarme
Lavenergiruder/vinduer
Varmegenvinding
Genbrug af materialer

Rådgivning omfattede

  • Energirådgivning
  • Interiørdesign
  • Lysdesign
  • Havedesign
  • Udbud og kontrakter for byggearbejdet
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Peter Kjær