Projekt

Et stenkast fra fjorden

Huse fra 00'erne og frem
  • Mere plads
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Æstetisk sammenhæng

Med en placering så tæt på fjorden at selv arkitekten kan kaste en sten i vandet og kig til både lystbådehavn og den åbne fjord, er omgivelserne noget helt særligt. Derfor var ønsket også at boligen skulle være noget lidt ud over det sædvanlige.

Boligens ydre var i høj grad styret af en stram lokalplan, men indvendigt var der frit spil. Alle rum i huset er lavet med fokus på at skabe åbne luftige rum med mest mulig kontakt til den unikke udsigt. I ankomsten kigger man hele vejen gennem huset ud mod fjorden og den åbne trappe laver en lysforbindelse både mellem etagerne og fra øst til vest.

Opholdsrummene er placeret på 1. sal, hvor udsigten er bedst – her sikre en stor terrasse på hver side af huset at der altid er et uderum med sol til ophold og grilltid.

Skulpturel trappe:
Trappen drejer 120° så den danner en ligesidet trekant placeret midt i huset – vinklen giver et skulpturelt udtryk og spændende oplevelser når man bevæger sig rundt i boligen. Nøje placerede åbninger i de interne vægge forstærker disse oplevelser og skaber en åben planløsning med masser af lys og kig mod fjorden.

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Rune Dybkjær