Projekt

Ombygning af 1970'er villa - loft til kip i gitterspær?

60'er og 70'er parcelhus
  • God akustik
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Sammenhæng med uderum

Ida og Carsten havde købt en bolig fra 1970'erne som de selv ville stå for at renovere og ombygge. Inden de gik i gang kontaktede de Rune fra MNTarkitekter.dk for at få arkitektens input til hvordan rummene kunne blive ekstra lyse og indbydende.

Selv om man ikke tænker at det er muligt med gitterspær, foreslog arkitekten at lave 'loft til kip'. Sammen med et trekantet gavlvindue giver det en helt særlig oplevelse i boligen: Køkken-alrummet forvandles fra et fladloftet 1970'er stemning til et unikt og karakterfuld rum.

Ved at bevare den eksisterende spær-konstruktion og kun ændre rum/vægge hvor det giver værdi til projektet, optimeres økonomien uden at gå på kompromis med de arkitektoniske ønsker og drømme.

I den øvrige del af boligen lukker matterede glasdøre dagslys ind i en ellers mørk gang, bryggerset udvides og der etableres et nyt moderne og lyst badeværelse.

Med arkitektens skitse fik parret ikke blot en god funktionel indretning, men et lys og rumoplevelser de ikke havde troet muligt.

Bæredygtige tiltag

Genbrug af materialer
Efterisolering

Rådgivning omfattede

  • Energirådgivning
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Rune Dybkjær