Projekt

Familievenlig atriumvilla med naturkig og varme materialer

Huse fra 00'erne og frem
  • Fokus på at udnytte grundens udsigt
  • Familievenlige løsninger
  • Sammenhæng med uderum

En moderne, familievenlig atriumvilla midt i det åbne landskab – og alligevel tæt på byen. Her får man det bedste af to verdener: En stor landejendom med egen gårdsplads, værksted og frit udsyn til marker og enge, samtidig med at man er i udkanten af et etableret villakvarter.

Huset er designet med plads til både tre børn, en hund og pladskrævende hobbyer. Den store dobbeltgarage ligger i direkte forbindelse med boligen og gør det let at få hverdagen til at glide.

Boligen folder sig rundt om en atriumgård, der fungerer som et naturligt samlingspunkt. Det nyetablerede gårdrum rummer allerede nu et sanseligt miks af spejlbassin, træterrasser, flisearealer og grønne bede – og vil med tiden vokse sig endnu mere frodigt. Atriumgården opleves fra hele huset: gennem indrammede kig fra fordelingsgangen, fra børneafdelingen og – ikke mindst – direkte fra køkken-alrummet via de store skydedøre i egetræ.

Alrummet er husets hjerte. Her er højt til loftet, en varm og imødekommende atmosfære – og lange kig ud over engene, som næsten føles som en del af boligen. Materialevalget tilfører huset karakter og ro: Køkkenet og møblerne er udført i egetræ, og det runde vindue – med egetræ på både inder- og yderside – er en særlig detalje, der binder huset sammen æstetisk.

Der er tænkt i funktionelle løsninger – fx det diskrete back-stage køkken, som giver plads til opbevaring og gør det nemmere at holde de synlige overflader rolige og ryddelige.

Som en del af helheden er den eksisterende værkstedsbygning opgraderet med ny beklædning, så den fremstår moderne og harmonerer med boligens arkitektoniske udtryk.

Et hjem med varme, udsyn og atmosfære – hvor materialerne taler, og naturen er en aktiv del af hverdagen.

Nodo Arkitekter har udarbejdet skitseprojekt og haveplan til projektet.

Rådgivning omfattede

  • Havedesign
  • Skitseforslag

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Louise Balle Rosberg