Projekt

Fra 90er typehus til unik funktionel villa med udsigt

Typehus fra 80-00'erne
  • Æstetisk sammenhæng
  • Mere plads
  • Sammenhæng med uderum

Arkitekttegnet tilbygning og renovering af typisk 90er typehus bliver til elegant moderne funkis-villa med havudsigt fra ny tagterrasse.

Få m2 men optimal udnyttelse:
Familien ønskede en opgradering af deres 90er typehus med en mindre udvidelse af stuen og en udfordring med at få bedre udsigt, hvor huset vendte den forkerte vej i forhold til vandet. Med den foreslåede ændring følger en fuldstændig opdatering af husets facader og der skabes en attraktiv udvidelse af stuen, som både bliver lys og imødekommende og hæves nogle trin for et kig ud over vandet.

Villaen i Fredericia udvides med få m2, som giver en åben forbindelse til stuen og bringer masser af lys og luft ind i huset. Udvidelsen er bygget op omkring nogle enkle arkitektur-principper:
-Husets stil må gerne ændres radikalt, men skal opleves som et samlet hele, der kunne være bygget på én gang.
-Masser af lys og luft i opholdsrum og tilbygning med rumhøje vinduer giver rum der føles større end de er og giver et kig ved hjørnet mod havet.
-Tagkonstruktion med opadskrånende loft og ekstra vinduer giver masser af lysindfald og trækker lyset dybt ind i husets før mere mørke kroge.

-Det nye tag giver via en trappe på terrassen adgang til en træterrasse med lounge-område så man man udnytter den primære udsigts retning optimalt.
-Stuen får en spændende opdeling af opholdszoner på flere niveauer - Den gøres lysere og mere attraktiv med højere skrånende loft.

Bæredygtige tiltag

Certificerede miljøvenlige materialer
Lavenergiruder/vinduer
Efterisolering

Rådgivning omfattede

  • Interiørdesign
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Lars Skinhøj Christensen