Projekt

Harmonisk tilbygning til murermestervilla med indtegreret garage

Murermestervilla
  • Mere plads
  • Optimal udnyttelse af m2
  • Familievenlige løsninger

I Birkerød ligger en murermestervilla fra 1931, som er blevet udvidet med en tilbygning, der viderefører husets arkitektoniske karakter. Opgaven har været at skabe mere plads og nye funktioner uden at bryde med villaens proportioner og materialer.
Tilbygningen er disponeret i forskudt plan i stueetagen og rummer en lys og stor stue med højt til loftet. Her skabes en ny rumlig kvalitet, som åbner boligen mod haven og giver en naturlig sammenhæng mellem inde og ude. En integreret dobbeltgarage har direkte adgang til bryggers og videre forbindelse til resten af huset, så hverdagens funktioner samles i en klar struktur.

På førstesalen rummer tilbygningen et nyt badeværelse med indbygget badekar samt et stort soveværelse med garderobe. Materialer og detaljering er afstemt efter det eksisterende hus, så helheden fremstår rolig og harmonisk.

Tilbygningen til muremestervillaen viser, hvordan en klassisk boligtype kan udvikles med respekt for sin historie og samtidig tilpasses nutidige behov.

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Peter Saabye