Projekt

Nybyggeri: familievilla med rolige zoner og skønne detaljer

Huse fra 00'erne og frem
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Sammenhæng med uderum
  • Familievenlige løsninger

Denne villa er tegnet ud fra familiens ønske om at skabe et hjem hvor der er plads til at både børn og voksne kan udfolde sig, og der kan findes rolige zoner samtidig med at der er høj aktivitet.

Med erfaring fra deres tidligere bolig, kom bygherre med en klar ambition om at deres kommende hjem på ingen måde måtte blive en "banegård" af trafik. Vores opgave har derfor været at skabe en villa, hvor trafikken er klar opdelt og planløsningen er designet, så det er muligt at finde ro og rum til nærvær, selvom der er mange mennesker i huset på en gang.

Den primære færdselsåre igennem huset ligger derfor på bagsiden villaen, hvor der også en indarbejdet en "opbevaringsryg" af indbyggede skabe. Herfra er der adgang til børneværelser, og familiens tre børn - og alle deres kammerater - kan derfor suse ind og ud af huset uden at skulle igennem køkken-alrum og stue.

Fra entreen ankommer man til fordelingsgangen der er beriget med naturligt lys fra flere verdens hjørner. Et bånd af ovenlys er er placeret så lyset strømmer ned at væggene, og minimerer følelsen af "en lang gang."

De primære fælles opholdsrum er udformet som rolige zoner, hvor fokus desuden har været på at skabe god sammenhæng med uderummene.

Her er terrasser på flere sider af huset, så man både kan fange morgen- og aftensolen. Her er integreret en pejs, som er dobbeltsidet, så den både kan benyttes inde og ude, ligesom der er indbygget en bænk i stuen, som spejles på terrassen. Det er elementer der er med til at udviske overgangen mellem ude og inde.

Bæredygtige tiltag

Dagslys/passiv solvarme
Lavenergiruder/vinduer
Varmegenvinding

Rådgivning omfattede

  • Interiørdesign
  • Havedesign
  • Skitseforslag

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Louise Balle Rosbjerg