
Projekt
Det sorte træhus ligger midt i naturen på en lang, smal grund, med et meget begrænset byggefelt og med fredede træer, altsammen afgørende for husets størrelse og udformning.
Husets funktioner er meget fleksible og organiseret omkring et centralt køkken-alrum. Derudover findes der to værelser/fleksible rum i stueplan og et kombineret gæsteværelse/stue øverst, hvor man har adgang til en skøn tagterrasse mod vest.
Der er et fantastisk lysindfald overalt i huset, og i alle rum fornemmer man den omkringliggende natur. At få udsigt var vigtigt for bygherren, både i grundplan, hvor der er lange kig mod vest nedover naturgrunden, og fra førstesalen hvor man kan se Øresund mod øst.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Christina Sewerin