Projekt

Weekendhus og fremtidig helårsbolig - i skønt naturlandskab

  • Fokus på optimal udnyttelse af grundens terræn
  • Fokus på at udnytte grundens udsigt
  • Sammenhæng med uderum

Dette weekendhus er et livsprojekt for en familie, som foreløbig har taget det i brug til lange weekender og ferier, men skal med tiden blive familiens eneste helårsbolig.
Huset som er beliggende i Colombia, er placeret i en lavning på en stor hældende grund, hvor man har landskabet i ryggen mod nord, og mod syd åbner huset sig mod en fantastisk udsigt over en dal. Weekendhuset er opbygget af tre volumener - master bedroom, bad, træningsrum - ankomst, åben stue, spisestue og køkken - og gæstevolumen med to værelser og bad.
Man ønskede at der skulle være tilstrækkelig plads og komfort i weekendhuset til længere ophold med mange gæster, og ligeledes at have nær kontakt med naturen - begge kunder er naturmennesker og haveinteresserede. De tre volumener er bundet sammen af korte gennemlyste overgangsrum, med beplantede haver til begge sider.
På denne måde binder man volumenerne sammen og opnår samtidig privathed og arkitektonisk interessante forløb.
Materialerne i weekendhuset domineres af træ, i loft og på gulv, samt i den synlige spærkonstruktion i det meste af huset og rustikke berappede murstensvægge, i kontrast til hvid på udvalgte vægge og en enkel og rolig farvesætning i udvalgte rum.

Bæredygtige tiltag

Biodiversitet
Dagslys/passiv solvarme
Isolering af tekniske installationer og rør
Solceller

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Christina Sewerin