Projekt

Nyt sommerhus på Stevns, med integreret overdækket terrasse

  • Sammenhæng med uderum
  • Optimal udnyttelse af m2
  • Æstetisk sammenhæng

På en lille sommerhusgrund på Stevns har vi tegnet et lille, kompakt hus, hvor bygherre ønskede at prioritere de begrænsede kvadratmeter i de fælles opholdsrum. Det var et ønske at skabe et sommerhus hvor nærvær og samvær, inde som ude, var den bærende idé, og i forlængelse af dette, skulle soveværelserne være små og kun indeholde det basale.

Grunden var omfattet af en ældre lokalplan, som gjorde det muligt at etablere en stor overdækket terrasse, integreret med sommerhuset, uden at det gav udslag på bebyggelsesprocenten.
Derfor var det muligt at lade sommerhusets tagflade strække sig ud over sommerhusets ydervægge, og få dels et overdækket rum ved indgangen, en passage langs husets facade, samt en stor overdækket terrasse, med god forbindelse mellem de indre og ydre opholdsrum.

Rådgivning omfattede

  • Interiørdesign
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Sofie Overgaard