Projekt

Ombygning af Frederiksberg villa og opdeling i to boliger

Patriciervilla
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Optimal udnyttelse af m2
  • Familievenlige løsninger

Denne bevaringsværdige villa, bygget i 1889, er tidligere om- og tilbygget flere gange, og består af kælder, stueetage, førstesal og tagetage.
Bygherren ønskede at opdele villaen vandret i to boligenheder, hvilket medførte en række større interne ombygninger, af adgangsforhold og trapper, køkkener, baderum og installationer, som alle skulle udføres med stor nænsomhed og respekt for det eksisterende hus. Samtidig skulle begge nye boligenheder aktualiseres og renoveres hver især, med henblik på at opfylde gældende krav i bygningsreglementet, fx hvad angår brand, akustik og energi.
Tagetagen blev totalrenoveret og gennemisoleret, fik nye kviste samt en ny, bred udgang til den vestvendte tagterrasse, og fungerer nu som ét stort kombineret stue og køkken-alrum.

Bæredygtige tiltag

Certificerede miljøvenlige materialer
Lavenergiruder/vinduer
Isolering af tekniske installationer og rør
Genbrug af materialer
Efterisolering

Rådgivning omfattede

  • Udbud og kontrakter for byggearbejdet
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Christina Sewerin