Projekt

Ombygning af stråtækt hus

  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Optimal udnyttelse af m2
  • Sundt indeklima

Projektet omfatter ombygning og total istandsættelse af stråtækt landejendom. Alle rum blev efterisoleret og fik nye vinduer og døre, mens der blev lagt nye Dinesen gulve i hele stueetagen.
Ved hovedindgangen blev der etableret en ny frontispice mod gårdspladsen. Det gav plads til en dobbelthøj hall, som skaber en ny og god kobling mellem stueetage og 1. sal.
1. sal blev nyindrettet med arbejdsplads på reposen, nyindretning af bad samt to værelser, hvor det ene har walk-in-closet.

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Merete Rasmussen