Nybyggeri
Projekt
Mauhaus har hjulpet en bygherre med totalrenovering og ombygning, hvor placeringen er fantastisk, men arkitekturen levede i bygherres øjne ikke op til stedets potentiale. Udgangspunktet var en oprindelig villa fra 1963, som i 1994 blev udvidet med en stor tilbygning og efterfølgende 30 år senere stod det klar til en stor renovering. Tilbygningen fra 1994 var i tilstrækkelig god stand til at beholde og renovere, men vægge, gulve og tag i den eksisterende villa fra 1963 var utidssvarende med aldeles utilstrækkelig isolering. Flere steder var der vandindtrængning, som forværrede bygningens tilstand og vinduerne havde ringe isoleringsevne. Lysindfald og udsyn harmonerede ikke med placeringens potentiale, hvorfor en komplet ny grundplan inden for den eksisterende ramme blev udarbejdet med bygherre. Alle overflader, armaturer, el-installation, vinduer, døre osv blev erstattet af nye dele i et stilfuldendt moderne udtryk. Der blev etableret gulvvarme og mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding med henblik på optimalt indeklima.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Thomas Mau