Projekt

Simpel idé skaber sammenhæng

Typehus fra 80-00'erne
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Optimal udnyttelse af m2
  • Sammenhæng med uderum

Familien på fem købte 213 m2 drømmehus i Holte og var lykkelige. Men det viste sig snart, at planløsningen ikke fungerede. Med de to separate bygninger, der var bundet sammen af en smal ubrugelig havestue, fik familien aldrig bragt sammenhæng i huset og brugte reelt ikke de 50 m2 i tilbygningen.

Det blev den 6. fagmand på problematikken, medlem af Danske Boligarkitekter Nanna Bering, der fik den rigtige idé: De blot 7 m2, der ifølge lokalplanen kunne bygges til huset, skulle lægges til det ubrugelige gennemgangsrum mellem husets opholdsrum , som herefter skulle indrettes til køkken.

I dag har familien fået et centralt og naturligt samlingssted i huset. Dertil har man med arkitektens hjælp fået en dejlig gårdhave omkranset af nye havedøre, der giver lys og luft i stue og køkken, og samtidig er tilpasset husets stil med farver og materialer.

Bæredygtige tiltag

Efterisolering
Isolering af tekniske installationer og rør
Dagslys/passiv solvarme

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn
  • Udbud og kontrakter for byggearbejdet
  • Lysdesign
  • Interiørdesign

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Nanna Bering