Projekt

Tilbygning gav bedre udnyttelse af førstesalen på dobbelthus i Risskov

  • Mere plads
  • Optimal udnyttelse af m2
  • Sammenhæng med uderum

Familien i det markante dobbelthus i Risskov ønskede mere plads og et ekstra værelse på førstesalen, som de stort set kun brugte når de skulle sove. Derudover ønskede de en bedre forbindelse mellem haven og huset.
Vores løsning var en markant tilbygning i to etager, i stedet for en tidligere tilbygget udestue. Det har givet en helt ny førstesal med masser af plads samt en stor, lys opholdsstue, hvor der kan åbnes helt op til haven.
Nu er der store gode værelser, et velfungerende badeværelse og et fordelingsareal, der også kan bruges som kontor og lektieområde på førstesalen.
Facaden består af Petersen Cover tegl, der udover at være flotte også giver et lettere udtryk end almindelige mursten. Der er skabt et flot samspil mellem de nye og de eksisterende materialer.

Bæredygtige tiltag

Dagslys/passiv solvarme

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Erik Nord Nielsen