Rækkehuse begyndte at skyde op i Danmark allerede i løbet af 1930’erne, under 2. verdenskrig og for alvor efter krigen og op gennem 1950’erne. Mange rækkehuse er opført som arkitekttegnede boliger finansieret af enten almene boligforeninger eller private bygherrer.
Mange rækkehuskvarterer blev opført med stor vægt på have og fælles friarealer, og infrastrukturen med veje og stier er meget gennemtænkte. De fleste rækkehuse er udført med en stor respekt for at holde gedigne håndværkstraditioner i hævd og er ofte murede. Få steder er der også benyttet beton.
I mange rækkehusområder er der i dag blevet moderniseret og der er lavet renoveringer af facader og tage. Der kan også være lavet individuelle tilføjelser såsom terrasser, udestuer eller vindfang på boligen og nogle steder ser man også at f.eks. garager er inddraget til beboelse.
I perioden fra 1960’erne til 1970’erne blev der ikke bygget mange rene rækkehusbebyggelser, men rækkehuset indgik som en del af de såkaldte tæt-lave beboelsesområder sammen med gårdhuse, kædehuse og lave etagebyggerier.
Forskellen på rækkehus, dobbelthus og villalejlighed
Når to boliger hænger sammen med et lodret lejlighedsskel – altså en mur der adskiller de to boliger, så kalder man det er dobbelthus. Hvis mere end 2 boliger er bygget sammen, så bliver det til et rækkehus. Hvis lejlighedsskellet derimod er vandret er der tale om etagebyggeri. Derfor hedder det en villalejlighed, hvis du deler et hus, hvor der f.eks. er en bolig i stuen og en på 1.sal.
Kædehus og klyngehus?
Kæde og klyngehuse er begge næsten synonyme betegnelser for en form for rækkehusbyggeri. I et kædehus deler man kun delvist mur med naboen, fordi boligerne ligger forskudt af hinanden. Et klyngehus kan være både et kædehus eller et rækkehus, og som navnet antyder er de placeret i en klynge – ofte rundt om et grønt område.
Villa, lejlighed eller rækkehus - Hvad er rækkehusets fordele?
Udover at rækkehuse kan have en stor charme og omgivelserne ofte er godt udlagt med grønne områder og nærhed til både institutioner, skoler og dagligvarebutikker, så kan man på mange måder få det bedste fra begge verdener, når man bor i et rækkehus.
Fordelene ved rækkehuset er at det som regel kræver mindre vedligehold end et stort parcelhus, selvom det naturligvis vil være lidt mere end i en lejlighed. Da grundstørrelsen også ofte er mindre, så betaler du mindre i ejendomsskat end i den gængse villa. Du undgår derfor også helt lige så meget havearbejde, som i et hus, men kan stadig nyde godt af dit eget private udeområde, som du sjældent får med en lejlighed. Sidst men ikke mindst så kan du måske slippe med en billigere varmeregning, fordi huset deler ydervægge med andre boliger, og dermed har et mindre behov for opvarmning.
Regler for rækkehuse
Du skal følge retningslinjerne for byggeri af enfamiliehuse, når du laver ændringer i dit rækkehus. Derudover skal du selvfølgelig tjekke lokalplanen for området og om der findes særlige tinglyste servitutter på grunden. En arkitekt kan hjælpe dig med at få overblik over, hvad der kan lade sig gøre med lige netop dit rækkehus.
