Projekt

Villa med lyse linjer

Huse fra 00'erne og frem
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Sammenhæng med uderum
  • Æstetisk sammenhæng

Hvorfor ikke bruge et typehusfirma?

Bygherre havde købt en flot grund med udsigt over en sø, og tænkte i første omgang at de ville bruge et typehusfirma:

“Hvor svært kunne det være, vi kunne jo bare tage udgangspunkt i en af deres ”standard tegninger” og så få deres arkitekt til at rette det lidt til efter vores ønske.”

De oplevede dog at det var svært at nå frem til drømmehuset i dialog med byggefirmaerne, så de kontaktede os for at undersøge om det måske var bedre med en arkitekttegnet løsning.

Gennemtænkt arkitektprojekt:

Med arkitekttilgangen startede ‘forfra’ med projektet ved at spørge ind til ikke blot hvilke rum der ønskes, men også hvordan boligen skal bruges i dagligdagen. I processen besøgte vi selvfølgelig grunden for at opleve dens kvaliteter så vi blandt andet kunne optimere udsigten, så den både kan nydes fra stue, køkken og spisestue og fra siddevinduet og dobbeltsengen i soveværelset. Huset blev gennemtænkt så det passer til grunden og ikke mindst til familien der skal bo i huset.

Grundens form, lokalplan og kote-forhold gjorde at der skulle tænkes kreativt for at få plads til alle ønsker og funktioner inden for byggelinjer og højdegrænser: En udfordring, men det er bestemt værd at bruge tiden på at finde den helt rigtige løsning, hvor der samtidig er fokuseret på at finde en funktionel indretning og at sikre at lysbalancen i huset var harmonisk.

Vinduespartier er placeret så de nydes fra forskellige rum og for enden af ganglinjer, og omhyggeligt placerede ovenlys sikrer at der altid er et smukt dagslys og uanset hvilken vej man går rundt i huset, venter der en smuk oplevelse, uanset om det er kig mod søen eller et smukt lys på malerier eller de fine materialer der bryder de hvide vægge. Alle ‘gangarealer’ har indbyggede funktioner og oplevelser.

Bygherres råd – Brug arkitekten:

Det endelige resultat er blevet et hus hvor man føler sig godt tilpas og hvor diskret brug af materialer og en fin indretning giver en tidsløs karakter – og ikke mindst er oplevelsen af dagslyset i boligen meget behagelig. Det er et hus vi er stolte over at have tegnet og er meget glade for at bygherre giver udtryk for at det var det rigtige valg at bruge en arkitekt:

“I dag sidder vi i vores nye hus, som vi er rigtig glade for. Det er blevet både flot og funktionelt, og der er en rigtig god adskillelse mellem de forskellige områder, uden at der er nogen egentlig spildplads. Og så tror vi, at Rune har fået det absolut optimale ud af vores grund.

Til andre, der overvejer at bygge nyt hus, kan vi varmt anbefale fremgangsmåden med selv at finde en arkitekt til at lave tegningerne, og vi kan varmt anbefale Rune, der er virkelig dygtig, grundig og professionel.”

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Lysdesign

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Rune Dybkjær