Projekt

Villa Rosenlund - Renovering og restaurering

Restaurering
Patriciervilla
  • Optimal udnyttelse af m2
  • Sundt indeklima
  • Æstetisk sammenhæng

På et skrånende stykke jord direkte ned til Øresund troner en ejendom, der hører blandt de sjældne.

Rosenlunds knap 1000 kvadratmeter, fordelt på tre etager og i tre fløje, havde længe lidt under alt for lidt opmærksomhed og var svært forfalden.

Historien om Rosenlund tager sin begyndelse for omtrent 100 år i siden i 1918, hvor den daværende direktør i De Danske Sukkerfabrikker, Carl Gammeltoft, lod en ældre gård nedrive og det imponerende palæ opføre som eksklusiv sommerbolig.

Den bredtfavnende arkitekt Sven Risom, stod dengang bag stregerne til den trelængede ejendom – med alt, hvad der på den tid hørte sig til af skarpt opdelte afdelinger til henholdsvis herskabet og de mange tjenestefolk, der beboede den nordlige fløj, hvor også køkken, anretterværelse og folkespisestue belejligt blev indrettet.

Det har sidenhen haft en ganske spændende historie og har siddet på hænderne på flere interessante ejere. Det har gennem årene fungeret både som restaurant og hotel, kursussted og med den sidste gennemgribende restaurering, som privat bolig.

Efter en rum tid med svært forfald og forladte stuer, står Rosenlund smukt renoveret tilbage i sin glans.

Rummenes originale detaljer er nøjsomt restaureret i samspil med moderne opdateringer i indretning og disponering af rum, så villaen i sin pragt følger trop med nutidens måde at bo på og er selvfølgelig opdateret med energirigtige tiltag på vinduer og konstruktioner.

Fjernelsen af etagedækket i sydfløjen er en kærkommen opdatering og med sine 140 kvadratmeter store køkkenalrum, og med en loftshøjde på otte meter, er der rigeligt med plads at udfolde sig på. Samme højde findes i det tilstødende 'viktualierum' og fløjens toilet

Restaureringen blev udført i regi og under ansættelse hos Lars Gitz Architecs.

Bæredygtige tiltag

Efterisolering
Isolering af tekniske installationer og rør
Lavenergiruder/vinduer

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn
  • Udbud og kontrakter for byggearbejdet
  • Interiørdesign

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Sanne Motzfeldt Bentzen