Projekt

Villa Dyrehaven - Renovering af 70´er villa i Klampenborg

Typehus fra 60-70'erne
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Optimal udnyttelse af m2
  • Familievenlige løsninger

Villa Dyrehaven

Tæt på skov og vand ligger Villa Dyrehaven, en villa i ét plan fra 70’erne. Den oprindelige villa er forvandlet både indvendigt og udvendigt, for i et nyt moderne greb, at danne ramme om en lille families liv. Familien ønskede en fuldstændig transformation af huset med rene og enkle linjer med masser af lys og kontakt til den omkringliggende have. Facaden efterisoleres udvendigt, hvidpudses og komplementeres med flytbare, solafskærmende skodder i træ foran store, nye energirigtige vinduespartier fra gulv til loft.

Indgangen til villaen flyttes fra gavl mod nabo frem til forsiden mod vej. Man inviteres ind gennem en stor entré, som giver udsigt hele vejen gennem huset og ud i haven.
Efter stort ønske fra familien er der blevet skabt en tydelig opdeling mellem en rolig soveafdeling og aktiv opholdsstue med åbent køkken/alrum i direkte forbindelse med stue. Opholdsstuens store lysindtag og store skydedøre i glas, udvisker grænsen mellem ude og inde og forlænger stuen ud i de grønne omgivelser via en ny, stor træterrasse, der omkranser villaen.
Der åbnes op til kip for at give masser af rumhøjde i hele huset. I det nye tag etableres ovenlysvinduer for at invitere lys og luft yderligere ind i boligen.

Bæredygtige tiltag

Dagslys/passiv solvarme
Lavenergiruder/vinduer
Isolering af tekniske installationer og rør
Efterisolering

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Sanne Motzfeldt Bentzen