Maritim livsnyderbolig ved Lillebælt
Villa P hedder huset, hvis bærende konstruktion er formet som bogstavet og dermed lader halvdelen af boligen være gennemsigtig, så den betagende udsigt over vandet er intakt fra ankomstsiden af bygningen.
Af: Julie Vöge
Foto: Andreas Mikkel Hansen
Når du som Kirsten og Steen vælger at bygge på en grund, der ligger i første parket til Lillebælt og med den mest fantastiske udsigt ikke bare over vandet, men til Fyn og Fredericia Havn, forpligter det næsten til at gøre udsigten synlig fra alle vinkler. En forpligtelse, der for Kirsten og Steen også var et naturligt og soleklart ønske, da de for et par år siden allierede sig med en arkitekt for at få bygget deres drømmehus.
