Villa P hedder huset, hvis bærende konstruktion er formet som bogstavet og dermed lader halvdelen af boligen være gennemsigtig, så den betagende udsigt over vandet er intakt fra ankomstsiden af bygningen.

Af: Julie Vöge
Foto: Andreas Mikkel Hansen

Når du som Kirsten og Steen vælger at bygge på en grund, der ligger i første parket til Lillebælt og med den mest fantastiske udsigt ikke bare over vandet, men til Fyn og Fredericia Havn, forpligter det næsten til at gøre udsigten synlig fra alle vinkler. En forpligtelse, der for Kirsten og Steen også var et naturligt og soleklart ønske, da de for et par år siden allierede sig med en arkitekt for at få bygget deres drømmehus.

Resultatet er med arkitekt Jesper Korfs ord et tunnelhus, hvor den ene halvdel af huset er holdt i dobbelthøjde inden døre, så ingen etageadskillelse, ingen vægge, ingen døre tager udsigten eller det fantastiske lysindfald, der vælter ind ad vinduerne i de syv meter høje glasgavle. Udover at husets bærende konstruktioner former et P set fra vandsiden, så er der også mange maritime referencer lavet med stort raffinement og fantasi, ligesom boligen gemmer på mange detaljer, der giver en ekstraordinær helhed. Så ekstraordinær at huset er nomineret til Danske BoligArkitekters IdéPris 2016.

Kirsten og Steen boede oprindeligt i Aalborg, men var trætte af at skulle bruge lang tid i bilen, hver gang de skulle besøge fire af deres i alt fem sammenbragte børn og endnu flere børnebørn, der havde bosat sig længere syd på i Jylland. For et par år siden tog de konsekvensen og købte grunden i Fredericia ned til Lillebælt.

Der lå et hus på stedet, som hurtigt blev revet ned, for parret var ikke i tvivl om, at tiden var inde til endelig at få tegnet og bygget et hus helt efter deres smag og behov. Fra deres tidligere bolig havde Kirsten og Steen vænnet sig til at have højt til loftet, så det var klart en prioritet, ligesom de ville have rustikke, naturlige materialer, der kunne indhylle hjemmet i en stemning af kvalitet og natur.

– Vi foreslog selv beton og træ, og da arkitekten tilføjede skifer på facaden, tog vi den til os med det samme. Overordnet set var vi i vores ønsker meget inspireret af Friis & Moltkes enkle arkitektur, der samtidig byder på en masse gode detaljer. Et miks vi godt ville have overført til vores hjem. Det er arkitekten lykkedes med til fulde, siger Kirsten.

Vi tror på, at når vi er så vilde med den her planløsning, så er der nok også andre, der kan blive det i fremtiden.

Et andet ønske var et hus i flere niveauer, fordi både Kirsten og Steen synes, at det tilfører hygge og karakter til en bygning.

– Her flyder niveauerne sammen, fordi der er tale om et indskudt dæk, hvor der er kontakt med stueetagen. Det betyder, at begge niveauer bliver brugt meget, og at hele huset bliver sammenhængende, forklarer Steen.

Han og Kirsten har indtil flere siddekroge inde og ude, hvor de kigger udover vandet og ivrigt følger med i trafikken. De ved præcis, hvornår optimistsejlerne træner, hvornår der er kapsejlads, og hvornår større tankere runder havnen. Når de ikke nyder andres baksen rundt med sejl og motor, er parret selv til havs i deres egen båd med fast plads i Fredericia Lystbådehavn. Deres store interesse for både og sejlads bliver faktisk også stimuleret via arkitekturen.

– De to altaner med glasgelændere i begge gavle virker lidt som kommandobroer, der hænger sammen via gangbroen indvendigt på førstesalen. Herfra har du fuldt overblik over hele skibets indre og kursen mod øst og vest, forklarer Jesper Korf fra Nørkær + Poulsen Arkitekter MAA.

Vi lever godt nu og her og vil have en arkitektur, der understøtter det. Hvordan hverdagen og vores bentøj ser ud om 15 år, må vi tage til den tid.

– Vi lever godt nu og her, og vil have en arkitektur, der understøtter det. Hvordan hverdagen og vores bentøj så ser ud og har det om 15 år, må vi tage til den tid. Ligesom vi ikke har valgt at have en fuld første sal med flere værelser, fordi huset så eventuelt ville blive lettere at sælge. Vi tror på, at når vi er så vilde med den her planløsning, så er der nok også andre, der kan blive det i fremtiden, slutter Kirsten. 

Deri har hun sandsynligvis fuldkommen ret.