Huse med stråtag

Denne landejendom har en fantastisk beliggenhed med udsigt over naturskønne områder. Huset og den tilhørende garagebygning har en stor detaljerigdom i både murværk, smedearbejde og anlægsarbejde – og så er taget naturligvis stråtækt. Til sammen giver disse elementer indtrykket af, at der er tale om en gammel gård, dog med en fuldstændig tidssvarende og moderne indretning. 

Torbenfeldt Gods er et imponerende herregårdsanlæg, som har båret præg af forskellige tiders arkitektursprog og restaureringsidealer.

Til hovedhuset hører der flere skovløberboliger, som alle er bygget i 1700-1800-tallet på traditionel vis og uden moderne tiltag. Ved den omfattende restaureringen af boligerne, havde arkitekt Stig Christensen derfor fokus på at udnytte de relativt få kvadratmeter bedre, at skabe flere rum og at tilføje lys. Samtidig blev isolering og tekniske forhold som isolering, varme, vand og el opdateret til moderne standarder.

Det oprindelige stråtag blev under restaureringen også renoveret, og der blev tilføjet en kvist, som lukker mere lys ind. Husene kan i dag benyttes som gæstehuse eller som hyggelige boliger for mindre familier.

Dette sommerhus er bygget på fundamentet af grundens tidligere bebyggelse fra 1930. Det gamle hus er revet ned, men husets ånd er forsøgt videreført i det nye.

Inspirationen til det nye byggeri er hentet lige så meget fra det gamle byggeri som fra den omkringliggende natur. Derfor faldt materialevalget på blandt andet håndmalet træ, sæbebehandlede fyrtræsgulve, nordisk granit og ikke mindst på stråtaget, som leder tankerne hen på marhalm ved kysten.

Målet med arkitekturen og indretningen var, at man i sommerhuset skal føle sig tæt på naturen.

Ejerne af dette smukke, stråtækte hus ved Nordsjællands kyst har et ønske om at udvidde boligen med en tilbygning på ca. 50 m2. Tilbygningen skal rumme ekstra sovepladser og samtidig give rum til, at der kan samles en lille flok til fest. 

Oplægget fra arkitekt Hanne Lind-Bonderup går på en tilbygning udført i træ, som står i kontrast til den oprindelige bygnings gule facade. Der bliver skabt sammenhæng med den eksisterende bygning ved at videreføre tagformen og den stråtækte kontruktion på den nye bygning.

En havestue, som i 1962 blev tilføjet til dette stråtækte hus fra 1921, var både byggeteknisk og vedligeholdelsesmæssigt udfordrende for boligejeren.

I modsætning til to tidligere tilbygninger, en fra 1932 og en fra 1957, som begge er opført i stil med det oprindelige, brød havestuen fuldstændigt med resten ved at have fladt tag og store sprosseløse vinduer fra gulv til loft.

Efter omfattende vandskade mellem stråtaget og det flade tag på den oprindelige havestue, ønskede boligejeren at etablere en ny havestue, som skulle tale husets sprog og i øvrigt optimeres byggeteknisk.

Den nyopførte havestue har derfor pudsede facader, sprossede vinduer og zinktag, som i sin formgivning skaber en bedre sammenhæng med stråtaget på resten af huset. Det vandskadede, stråtækte tag blev genetableret i forbindelse med projektet.

Denne boligejer har en stor kærlighed til heste og købte derfor en stor gård med et gammelt stuehus i bindingsværk. Det eksisterende hus viste sig dog at være i så dårlig stand, at det måtte rives ned og erstattes af et nyt hovedhus. 

​​Den nye hus er udført som et længehus med en overdækket søjlegang med lærketræssøjler på begge langsider, der skaber overdækkede terrasser i forskellige størrelser omkring hele huset. Bygningen er hævet fra gårdspladsen på en bastion af kampesten, der stammer fra det oprindelige stuehus. 

​Taget er udført som isoleret og brandsikret tagkonstruktion med kviste beklædt med kobber. Stråtaget er, udover at det er et meget smukt tag, som passer til boligens udtryk, også med til at til at holde huset køligt om sommeren og sammen med isoleringen at holde det varmt om vinteren. 

Denne landejendom er i den absolutte luksusklasse, når det kommer til materialevalg både indvendigt og udvendigt.

Husets form, et H-hus, skaber afgrænsede gårdrum, og det stråtækte tag giver overdækkede udeområder flere steder omkring boligen.

Efter en årrække som udlandsdanskere vendte ejerne af denne bolig hjem til Nordsjælland med et ønske om at bygge en romantisk, stråtækt villa.

Resultatet blev villaen her, som emmer af idyl med sin sorte træfacade og den karakteristiske form på stråtaget. 

Villaen har et tilhørende anneks, vognhus og en stor have. 

Dette nybyggede landhus er er tæt på at være en genopførelse af det hus, der oprindeligt lå på grunden.

Det gamle hus levede ikke op til moderne standarder og måtte rives ned, men boligejeren ønskede, at det nye hus med moderne bekvemmeligheder skulle opføres, så det ville se ud som om, det altid havde været der. Mange detaljer i huset er derfor inspireret af det oprindelig hus, og der er elementer, som er genopført nærmest identisk.

Huset er opført i mursten og er pudset. Der er murstensgulve i det meste af stueetagen, og resten af huset har 30 milimeter tykke massive egetræsgulve. Køkkenet er helt nyt og er skræddersyet til huset. Der er viktualiekælder under køkkenet og bryggers med plads til det hele. Huset er naturligvis stråtækt som det oprindelige hus på grunden. 

I fantastiske omgivelser ligger denne bevaringsværdige klitgård med to længer. Den ene længe, der tidligere har været brugt som lade, er med respekt for bygningens arkitektur blevet transformeret til en feriebolig.

Ladens oprindelige funktion og udtryk er især tydelig set fra vejen, hvor facaden fortsat har lave staldvinduer, og hvor gamle revledøre markerer ankomsten.

I kontrast til det oprindelige udtryk med stråtag og små sprossede vinduer er der i gavlen blevet indsat et stort glasparti, der giver lys til boligen og åbner for udsigten til en nærliggende sø. 

I Farum har en boligejer passet særligt godt på byens ældste bolig: Kålundshuset.

Her har man restaureret huset med respekt for de naturlige skævheder og for de præg, som tidens tand har sat på huset. 

Under restaureringen har huset fået nyt stråtag med kviste og kragetæer. Kvistene fungerer som ovenlys, der trækker lys ind i boligen. Kragetæerne forlænger rygningens, også kaldet mønningens, levetid.