En havestue, som i 1962 blev tilføjet til dette stråtækte hus fra 1921, var både byggeteknisk og vedligeholdelsesmæssigt udfordrende for boligejeren.
I modsætning til to tidligere tilbygninger, en fra 1932 og en fra 1957, som begge er opført i stil med det oprindelige, brød havestuen fuldstændigt med resten ved at have fladt tag og store sprosseløse vinduer fra gulv til loft.
Efter omfattende vandskade mellem stråtaget og det flade tag på den oprindelige havestue, ønskede boligejeren at etablere en ny havestue, som skulle tale husets sprog og i øvrigt optimeres byggeteknisk.
Den nyopførte havestue har derfor pudsede facader, sprossede vinduer og zinktag, som i sin formgivning skaber en bedre sammenhæng med stråtaget på resten af huset. Det vandskadede, stråtækte tag blev genetableret i forbindelse med projektet.