Guide

Sådan genbruger du byggematerialer

Det bliver nemmere og nemmere at finde gode brugte materialer til dit byggeprojekt, og genbrug betyder hverken andenrangs­materialer eller et brugt look. Tværtimod kan brugte materialer være af bedre kvalitet end nye, og bygger du om eller renoverer, er de ofte et bedre match til din boligs samlede udtryk.

Hvor finder jeg genbrugs­materialer?

Det behøver ikke at være besværligt at bygge med genbrugsmaterialer. Både til store og små byggeprojekter kan du finde genbrugsmaterialer hos genbrugsbyggemarkeder i dit nærområde, men du kan også gøre gode fund på diverse digitale markedspladser som DBA, GulogGratis og i Facebook-grupper. Der findes også virksomheder, som er specialiseret i alt  fra mursten til dørhåndtag. 

Find en oversigt over udvalgte byggemarkeder med brugte byggematerialer på Bolius.dk 

Send dine overskuds­materialer godt videre

Har du overskudsmaterialer fra dit byggeri, som du ikke selv kan bruge, så sørg for, at andre får muligheden for at bruge dem, eller for at de kan blive upcyclet til nye og brugbare genbrugsmaterialer. Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet har lavet en genbrugsguide, hvor du kan finde virksomheder, der kan modtage dine brugte byggematerialer.

Arkitekternes 5 råd til at anvende genbrugte byggematerialer

  1. Foretag en vurdering af, hvor det er hensigtsmæssigt at benytte brugte materialer, også i forhold til den samlede levetid af hele bygningen. Søg rådgivning hos en arkitekt eller en håndværker med viden om genbrug af materialer. 

  2. Tjek kvaliteten Husk, at kravene i bygningsreglementet skal være opfyldt, også når du anvender genbrugte materialer. Det er dit ansvar som bygherre at sørge for det. Bruger du materialerne indendørs, må de ikke belaste indeklimaet. Vær opmærksom på, at der kan være skadelige stoffer, fx asbest i gammelt flisebklæb og loftsbeklædninger. Ved udendørs brug skal du tænke på miljøet og på materialernes evne til at modstå vind og vejr. 

  3. Brug materialerne korrekt Det er ikke altid hensigtsmæssigt at genbruge bare for at genbruge. Sørg for, at materialerne bruges til det, de er egnet til, ellers kun som supplement. 

  4. Æstetik og funktion skal spille sammen Materialerne skal have både en æstetisk og brugsmæssig funktion og benyttes byggeteknisk korrekt. Det understøtter kvaliteten og din tilfredshed med projektet, så du ikke skifter det hele ud igen. 

  5. Tænk langsigtet Sørg for, at levetiden på både byggematerialet og bygningen er høj, og at der ikke er behov for større vedligeholdelse eller rengøring. Et samlet klimaaftryk afhænger af mange faktorer, men jo længere tid byggeriet holder, jo bedre for både miljøet og din pengepung. 

Kilde: Videncentret Bolius

Sådan bygger du med genbrug, når du ...

RENOVERER BADET Det er ofte gulvet, der står for tur, men måske har du
fliser eller klinker tilovers fra andre rum, som kan bruges. Vær opmærksom på
risikoen for asbest i gammelt fliseklæb.

BYGGER TIL Har du et murstenshus, kan du bygge med genbrugssten, som
ofte matcher det eksisterende bedre end nye sten. 

UDSKIFTER KØKKENET Du kan være heldig at finde et helt køkken som
genbrug, og sammensæt ellers køkkenet af genbrugte elementer og materialer,
fx bordplade, vask og armaturer. 

BYGGER NYT HUS Med den rette rådgivning kan du bygge et helt nyt hus
udelukkende ved at bruge genbrugsmaterialer. ”Genbrugshuse” har ofte et
mere unikt og karakteristisk udtryk end traditionelle huse, ligesom der kan være
flere historier og mere charme gemt i de enkelte bygningsdele.

Genbrugte byggematerialer kan være bedre end nye. Læs om 5 gode genbrugsmaterialer her.