Projekt

Enkelt sommerhus på unik grund bestående af hede- og klitlandskab

  • Fokus på at udnytte grundens udsigt
  • Nem vedligeholdelse
  • Sammenhæng med uderum

Bebyggelsen består af hovedhus, anneks, skur og overdækket uderum, og projektet er opført i 2023. Den unikke og naturskønne grund er på knap fire hektar og ligger tæt på havet. På grunden lå der et ældre sommerhus med samme placering som det nye og der var ikke mulighed for at rykke huset tættere på havet grundet strandbeskyttelseslinje.
Ankomsten sker fra syd, hvor landskabet åbner sig mod vest. Husene er primært disponeret til en familie på fem personer, men der er også mulighed for plads til overnattende gæster i annekset, hvor der er to værelser og et badeværelse.
Sedumtag, cedertræbeklædning og træ/aluvinduer og -døre udgør husenes enkle materialer kombineret med støbte betonterrasser i flere niveauer. Indvendigt har huset ligeledes betongulve og de er slebet og poleret. Væggene fremstår hvidmalede, alle skydedøre er egefineret, og lofter beklædes med lydabsorbent samt lister i eg. Alle døre er udført i egetræ. Pejsen er opbygget af Kolumba fra Petersen Tegl.
Alt det faste inventar – køkken, garderobeskabe, senge og badeværelses møbler - i huset er snedker produceret og ligeledes udført i egetræ.

Bæredygtige tiltag

Jordvarme
Lavenergiruder/vinduer

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Hanne Lind-Bonderup