Reportage om denne bolig
Fra håndværkertilbud til drømmehus
Pernille og Thomas Hjort ledte efter en mindre bolig, da de ældste i børneflokken på fem var flyttet hjemmefra. Men de endte med et…
Arkitekt Thomas Hjort fra m4 Arkitekter hjalp en familie i Københavns Nordvestkvarter med at forvandle et kombineret dødsbo og håndværkertilbud til et velfungerende byhus med masser af sjæl.
Alt var slidt og umoderne, og isoleringen bestod kun af tangmåtter fra den oprindelige opbygning. Til gengæld fik familien mange kvadratmeter, hyggelig gårdhave og en række oprindelige detaljer, som var værd at bevare.
Projektet var omfattende og rummede både istandsættelse, totalrenovering og energiforbedringer. Alle overflader blev renoveret, el- og VVS-installationer samt køkken blev udskiftet, og huset fik en ny æra som moderne familiebolig.
Desuden blev flere af byhusets stemningsfulde detaljer bevaret og fremhævet, blandt andet det renoverede sildebensparket og kvistværelset med fritlagte hanebånd. Gårdhaven med adgang til en mindre sydvestvendt have er fortsat en vigtig del af husets særlige charme.
Med renoveringen gik huset fra slidt tofamiliehus til et charmerende og velfungerende familiehjem, hvor husets oprindelige kvaliteter nu er løftet ind i en ny æra med bedre komfort og mere tidssvarende rammer.
Kontakt mig for at høre mere eller se mere på www.m4arkitekter.dk
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Thomas Hjort