Reportage om denne bolig
Arkitekten tryllede - Fra 3 til 5 værelser
Familien i denne lejlighed ville gerne have flere værelser, så alle 3 børn kunne få deres eget. Men de havde svært ved at se, hvordan det…
Arkitekt Thomas Hjort fra m4 Arkitekter hjalp en familie i Hovedstadsområdet med at forvandle deres lejlighed i en ejendom fra 1882 fra 3 til 5 værelser. Familien havde brug for professionel rådgivning til, hvordan en almindelig treværelses lejlighed kunne indrettes, så der blev plads til flere rum og en mere fleksibel hverdag.
Løsningen blev en ny planløsning, hvor køkken og bad blev flyttet ind til lejlighedens midte. På den måde kunne de nye værelser placeres langs facaderne og få direkte dagslys. Samtidig skulle ombygningen gennemføres uden at berøre opgangens horisontale installationer som el, gas, vand og varme, og det lykkedes.
Arkitektens forslag tog i høj grad højde for familiens egne ønsker til fleksibilitet og god udnyttelse af kvadratmeterne. Værelserne skulle kunne skifte funktion over tid, og køkkenet skulle være så gennemtænkt, at det kunne bruges intuitivt i hverdagen. Resultatet blev en lysere og mere velfungerende lejlighed med flere rum, bedre planløsning og en bolig, der passer langt bedre til familiens behov.
Kontakt mig for at høre mere eller se mere på www.m4arkitekter.dk
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Thomas Hjort