Projekt
3 generationer på samme matrikel.
Projektet, der er beliggende i skønne Espergærde i Nordsjælland, er både en større ombygning/renovering af et eksisterende hus men også en ny tilbygning. Familiens ønske er at leve tæt sammen, som 3 generationer, i 2 separate boliger. Børnefamilien bor i hovedhuset og mormor, der egentlig oprindeligt boede her, er installeret i den nye tilbygning. Tilbygningen er opført som en lille træbygning, der læner sig op ad hovedhuset. For at få et ensartet og sammenhængende udtryk er begge enheder beklædt med sorte trælister på facaden. Hovedhuset er også blevet efterisoleret på både facader, tag og terrændæk. Det oprindelige hovedhus anatomi med det høje tagprofil er respekteret og har haft en afgørende betydning for udformningen af tilbygningen. Bygningstypologien er derved bevaret og husene fremstår begge med den samme høje tagprofil med tagflade af sorte pandeplader.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Tina Zaber