Projekt

Ombygning og ny indretning af lejlighed i Bogotá

  • Æstetisk sammenhæng
  • God akustik
  • Optimal udnyttelse af m2

Denne lejlighed i en storby i udlandet er et eksempel på en ombygningsopgave, hvor kun en enkelt væg er fjernet for at åbne op mellem køkken og stue, og en eksisterende pejs er bygget om og forenklet.
Resten af opgaven bestod i totalrenovering, nye overflader og farvesætning generelt - nyt gulv i egetræ, stenbeklædning på den eksisterende pejs, totalrenoveret nyt køkken og marmorbeklædt gæstetoilet, og et nyt soveværelse holdt i mørke farver. Rummene opfattes efter ombygningen som et forløb af farver og materialer, der bevidst er valgt ud fra hvordan de skaber en samlet helhed. Alle møbler er designet specielt til projektet og fremstillet hos lokale producenter.
Alle elektriske installationer og automatik er lagt ind i vægge og loft, så rummene fremstår enkle og rene.
Der er endvidere lagt stor vægt på at inddrage to vestvendte terrasser, som tidligere ikke var tænkt ind i lejlighedens flow.

Bæredygtige tiltag

Dagslys/passiv solvarme
Lavenergiruder/vinduer

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Christina Sewerin