Projekt

Simpelt ombygningsgreb har givet boligen et uventet ekstra løft

Den funktionelle villa
  • Flere rum
  • Sammenhæng med uderum
  • Familievenlige løsninger

De skulle egentlig bare have et ekstra badeværelse og nogle bedre faciliteter til familiens teenager.

Det stod dog hurtigt klart, at boligen og beliggenheden samtidig rummede nogle uforløste potentialer, der nu er omsat til nye boligkvaliteter, hvor inde og ude hænger bedre sammen.

Mange gange kan selv små ændringer i en eksisterende bolig give stor effekt.

I denne 50'er villa nord for København har vi ved at nedrive et skur og etablere nye vindues- og døråbninger i gavle og facader, sat et hidtil uberørt område af haven i spil som en attraktiv aftensol-terrasse med kig til Lyngby Sø. Stuen er nu åbnet op mod omgivelserne og trækker uderummet med indenfor og stuen med udenfor. Dagslys og udsyn kommer helt af sig selv, når man åbner op.

Det nye ekstra badeværelse er placeret så ankomsten til boligen opleveres mere naturlig, og ved ombygning og energirenovering af et tidligere integreret udhus, har familiens teenager fået sin egen lille etværelses.

Familien har fået boligønskerne opfyldt inden for boligens eksisterende areal. Dertil en for familien uventet tillægsgevinst i form af nye og forbedrede dagslys- og udsynsforhold, samt en helt ny vestvendt terrasse fra stuen og med udsigt mod den nærliggende sø.

Bæredygtige tiltag

Certificerede miljøvenlige materialer
Lavenergiruder/vinduer
Efterisolering

Rådgivning omfattede

  • Interiørdesign
  • Havedesign
  • Udbud og kontrakter for byggearbejdet
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Michael Kornbeck