Projekt

Nyt sommerhus med udsigt og atmosfærefyldte inde- og uderum

  • Æstetisk sammenhæng
  • Sammenhæng med uderum
  • Familievenlige løsninger

Nybyggeri på kuperet grund i Kårup Bakker med udsigt over sejerøbugten. Sommerhuset optræder som en komposition af tre sammenstillede bygningselementer, forskudt i terrænet og bundet sammen af et omgivende terrasseanlæg.

Sommerhuset er placeret i et horisontalt træk bagerst på grunden, i ønsket om at få størst muligt udsyn over området og samtidig for dannet et afskærmet privat uderum på bagsiden af huset mod syd/øst.

Det centrale gennemlyste køkken-alrum er med sine store skydedørspartier med til at gøre udsynet mod vandet synligt fra denne bagerste terrasse. Samtidig opstår der en naturlig sammenbinding mellem inde og ude på tværs af huset, der kan åbnes op mod det fri i begge sider.

Højtsiddende vinduesbånd, dybe sigtelinjer igennem rummene og skrånende loftflader, er med til at bringe himlen, dagslyset og omgivelserne ind i hele huset.

Planløsningens vinkler og fremspring i facadelinien danne rumlige lommer både indvendigt og udvendigt, så der opstår en zoneinddeling i de sammenhængende rumforløb.

Bæredygtige tiltag

Certificerede miljøvenlige materialer
Omfangsdræn
Varmtvandsbeholder
Varmepumpe
Lavenergiruder/vinduer

Rådgivning omfattede

  • Interiørdesign
  • Havedesign
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Michael Kornbeck