Projekt

1970'er villa ombygget og moderniseret med personligt præg

Typehus fra 60-70'erne
  • Æstetisk sammenhæng
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Optimal udnyttelse af m2

Ombygning og modernisering af 70'er villa. Der er skabt en ny planløsning med nyt åbent køkken, renovering af badeværelse, samt etablering af nyt bryggers i et tidligere værelse.
Der er samtidig udført nye vindues- og døråbninger i facaderne, så boligen nu har langt bedre dagslys- og udsynsforhold med og nye adgange til omgivelserne.

Der er udført helt ny gulvopbygning i hele stueetagen med etablering af vandbåren gulvvarme som led i en indeklima- og energioptimering af boligen. Der er udskiftet døre, vinduer, etableret nye indvendige vægge, samt ny el og vvs.

Som et personligt præg på ombygningen er bygherres passion for tegneserieuniverset manifisteret som et på stedet udført grafisk kunstværk på en central væg i den ombyggede bolig.

Den afsluttede ombygning udgør fase 1 i en overordnet boligoptimering, hvor fase 2 forventes udført 2024 og indbefatter en tagrenovering og en mindre tilbygning til den eksisterende stue.

Bæredygtige tiltag

Solceller
Lavenergiruder/vinduer
Genbrug af materialer
Jordvarme
Efterisolering

Rådgivning omfattede

  • Interiørdesign
  • Udbud og kontrakter for byggearbejdet
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Michael Kornbeck