Projekt

Sommerhus på vanskelig grund optimalt udnyttet

  • Fokus på optimal udnyttelse af grundens terræn
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Sammenhæng med uderum

På en grund tæt ved havet, i et ældre kvarter med små grunde, ønskede en familie et hus til to forældre og to børn.

Grundens form i kombination med lokalplan og bygningsreglement dikterede et hus placeret midt på grunden med facader mod henholdsvis øst og vest. Der var hverken mulighed for at orientere huset mod en baghave, mod syd eller mod en udsigt.

I stedet blev huset (efter japansk forbillede) formet så det rumligt virker som en overdækning midt i en stor have. Det centrale rum i huset - køkken, spiseplads og stue - er gennemlyst af glaspartier fra gulv til loft i begge sider, så man har fornemmelsen af, at rummet fortsætter helt til havens afgrænsning.

Glaspartierne består af i alt fire dobbelte skydedøre, som åbner mod to brede træ-terrasser, der forlænger husets gulv ud i haven. Den østvendte terrasse har sol om morgenen, begge har sol midt på dagen, og sidst på dagen findes solen på vestsiden.

Husets to børneværelser danner hver sin sidefløj på hovedhuset, og har kontakt med hver sin terrasse. Børneværelserne ligger i husets mest aktive ende, ved køkken og indgang, mens forældrenes værelse ligger i den mere private ende.

I den byggetekniske realisering er bærende dele integreret, sådan at de store glasdøre har kunnet føres helt til loft. Facaderne udformet med variation i beklædningen sådan at stofligheden er fin og glathøvlet ved terrasser og ophold (hvor man er tæt på facaden) men mere rustik og med markant lys/skygge virkning mod omgivelserne.

Bæredygtige tiltag

Faskiner
Lavenergiruder/vinduer
Varmepumpe

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Anders Brix