Projekt

Stor moderne enfamilievilla med lysindfald i højsædet

Huse fra 00'erne og frem
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • God akustik
  • Æstetisk sammenhæng

Et gennemgående element i boligen er lysindfaldet, som er højt prioriteret. Således har der været fokus på gennemlyste rum og udkig i gangforløb – det er både med til at skabe en mere spændende bolig at bevæge sig rundt i og samtidig øge kvaliteten af de enkelte rum. I køkken/alrummet kan solens rytme følges hele dagen, hvilket er en stor kvalitet.

Boligen fordeler sig på to plan. I stueplan er de primære opholdsrum samt en stor børne- og gæsteafdeling. På 1. salen er kontor, samt stor forældreafdeling med walk-in closet og bad.

Boligen omkranses af et stort terrasseområde, som indbyder til ophold hele dagen. På 1. salen er en stor altan i direkte forlængelse af soveværelset, så der også her er mulighed for at komme ud.

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Steen Bjørn Lundhild