Projekt

Totalrenovering og tilbygning giver villa herskabeligt udtryk

Murermestervilla
  • Æstetisk sammenhæng
  • Mere plads
  • Familievenlige løsninger

Her har vi hjulpet en familie med at omdanne en nedslidt murermestervilla til deres drømmehjem. Villaen totalrenoveres fra top til tå, udtrykket ændres til en mere herskabelig stil, med et mansardtag der giver huset et arkitektonisk løft samt bedre udnyttelse af kvadratmeter på 1. sal.

Den herskabelige stil er ligeledes slået an i husets indre, hvor man i den dobbelhøje hall mødes af en ny trappe i et svunget forløb.

I den optimerede planløsning er husets leverum samlet i stueetagen, mens værelserne er på 1. salen. Tilbygningen udgør en rummelig og lys spisestue i forlængelse af køkken-alrum, og på 1. sal danner den en tagterrasse hvorfra der er udsigt over byens tage. Der er tillige en lys og anvendelig høj kælder med fin loftshøjde.

Over alt er anvendt gode materialer og de nye vinduer er med til at understrege den herskabelige stil. Byggeriet er i fuld gang, og vi glæder os til at se det færdige resultat.

Bæredygtige tiltag

Lavenergiruder/vinduer
Genbrug af materialer
Efterisolering

Rådgivning omfattede

  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Louise Balle Rosbjerg