Er din bolig pæn nok til de næste generationer?

-  Det er altid det smukke, der overlever, siger arkitekt Stefan Valbæk.

-  Det er et motto, vi har her på tegnestuen.

Sammen med sin hustru Eva Brørup, der også er arkitekt, driver han tegnestuen Valbæk Brørup Arkitekter.

-  Man kan for eksempel se det på de store, gamle patriciervillaer. De har gode rum, en ordentlig rumhøjde og flot lysindfald. Dem passer man på.

-  Men typehusene, både de ældre, men også mange yngre, bliver revet ned i stor stil i disse år. De er lavloftede, har små rum og er utrolig udpint i materialerne, for de er lavet ud fra præmissen om, at flest mulig skal have eget hus og have, og rammer derfor ofte laveste fællesnævner, siger Stefan Valbæk.

I de seneste år er der kommet et større og større fokus på bæredygtighed – også indenfor det private boligbyggeri. Men mens mange boligejere er gode til at hæve deres energimærke fra et E til et A med en energirenovering, glemmer de alt om, at boligens udseende og udseendets holdbarhed kan give mindst lige så mange grønne point.

-  Jeg har mødt mange, der siger: ”Var det ikke bedre bare at rive det ned? Så kunne man bygge et nyt typehus. Det er da bedre for energien.” For så har man et nyt hus med stor værdi på markedet. Mange overser de æstetiske kvaliteter, der kan være i et ældre hus, hvor materialerne og håndværket ofte er bedre og giver masser af stemning, siger Allan Lorenzen   fra Tegnestuen Lorenzen og kommer med et andet eksempel:

-  Jeg var også ude i et hus forleden, hvor et gammelt, fint forrammeskab havde fået sat låger på i melamin fra et byggemarked. Vi stødte på dem, fordi vi skulle måle hele huset op og tænkte: hvad er det for nogle låger at sætte på sådan et flot skab? Men det er altså dér, mange er, og det vidner om, at vi ikke længere er i stand til at opdage kvalitet, siger Allan Lorenzen.

Og det er et problem, mener begge arkitekter. For æstetisk flotte løsninger er ikke bare rare at bo i, de er også en vigtig del af bæredygtighedstanken.

-  Hvis man er glad for at se på en bolig og den vedkommer en, betyder noget, så har man sværere ved at rive den ned. Og vi skal jo skille os af med færre ting, hvis vi skal opføre os ansvarligt, siger Allan Lorenzen.

Arkitekt Stefan Valbæk forsøger derfor også at tage en god snak med sine kunder om, hvad det faktisk vil sige, når man bygger et hus, og hvor stort et ansvar man har.

-  Vi tager de rigtig lange briller på og minder dem om, at der også skal bo folk i de huse, de bygger, efter dem, når de er døde. De må derfor godt tænke sig om og træffe nogle gode beslutninger, siger han og fortsætter:

-  Det er sjældent, at de selv kommer med den indstilling. Men det er fedt at opleve, når det går op for dem, og det giver dem en forståelse af, at byggeriet, vi laver, er vigtigere end dem. Det er ikke som at købe en ny fladskærm. Det har større betydning, for huset skal stå der længe.

Men hvad er så de gode beslutninger? Hvad skal man gøre, hvis man vil lave et hus, der også står der om 100 år?

- Man kan kigge på, hvad det er for nogle byggematerialer, der har holdt længe i vores klima. Det er jo de gode mursten og det gode træværk. De andre materialer er færdige efter 30 år. Derfor er mange typehuse færdige nu, siger Stefan Valbæk.

Han nævner også helt konkret trævinduer i stedet for plastikvinduer. Massive gulve i stedet for klikgulve og massive døre i stedet for celledøre. Og det er Allan Lorenzen helt enig i.

- Aluvinduer kan ikke vedligeholdes og skal skiftes ud, når de falmer. Men trævinduer kan man blive ved med at male. Det samme gælder for massive trægulve. Dem kan man slibe på, og få glæden af at dufte til, når man vasker det, siger han.

Allan Lorenzen opfordrer til, at man ikke ser på vedligeholdelse som en sur pligt, men som en god ting, da det betyder, at man rent faktisk har mulighed for at passe på dem, så de kan holde i mange år.

Og naturmaterialerne holder ikke bare til vind og vejr. De rykker også til noget fundamentalt i os.

- Et hus i mursten, tror jeg på, giver en større glæde end et hus med en plastikagtig, pudset facade. Det giver en forbindelse til jorden, man går på. For man forstår, at det er noget vi har gravet op, bygget af og bor i ligesom en gammel lerhytte, siger Stefan Valbæk.

De to arkitekter peger også på et andet vigtigt aspekt, hvis ens byggeri skal gøre glæde i mange år.

-  Man skal forholde sig til omgivelserne, for dem påvirker man jo også. Man skal derfor give huset identitet og signatur uden at overtage stedet, siger Allan Lorenzen.

Ifølge Stefan Valbæk kan man gøre det, ved at gribe fat i noget specifikt ved stedet og føre det videre i huset.

-  Huset skal være fornuftigt placeret på grunden, og der skal være sammenhæng mellem hus og landskab og den grund, man bygger på, siger han.

Men også husets indre dimensioner er vigtige.

-  Vi er helt nede i, om det er rum, man kan møblere. Rum, der er gode at møblere, har en længere levetid, for så kan de tilpasses mange generationers behov. Det er dog langt fra alle boliger, der kan leve op til det. Det går for eksempel tit galt med vinkelhuse, hvor der ofte opstår et mørkt område, fortæller Stefan Valbæk.

Et flot lysindfald i en bolig er nemlig også altafgørende. Og her kan en god rumhøjde hjælpe.

-  Man får rent fysisk noget mere luft, man kan bruge til at trække vejret i. Men en god rumhøjde giver også et større lysindfald og mulighed for at få mere himmel, når man kigger ud ad vinduerne. Når man som jeg er 1.90, er det i mange boliger simpelthen ikke muligt at se himlen gennem vinduerne, fordi der ikke er nok meter til loftet, de kan strække sig over. Men kontakten til naturen og lyset er rigtig vigtig for livskvaliteten, siger Stefan Valbæk.

Det kan umiddelbart lyde som om, det koster mange penge og kun er rige personer, der så må bygge et hus. Men ifølge de to arkitekter, gælder det bare om at prioritere ordentligt, når man bygger.

-  Man skal ville mindre og gøre det bedre. Mange vil gerne bo stort og i et bestemt område. Samtidig har de svært ved at fravælge de årlige ferier eller undvære en opvarmet garage. Men vil man have det hele, er der ikke penge til et massivt trægulv eller et snedkerkøkken, siger Allan Lorenzen

Han oplever, at mange her vælger at lave billige her og nu-løsning, da det ellers bliver ”for dyrt” og ”det kan jo bare skiftes ud om nogle år”.

- Men havde man lavet et regnestykke og skåret 10 kvadratmeter af arealet, så havde man snedkerkøkkenet. Man har selv indflydelse på det, siger Allan Lorenzen og opfordrer derfor til, at man kun bygger et stort hus på fx 200 m2, hvis man rent faktisk har råd til at give det ordentligt inventar.

Ifølge ham har mange også glemt de menneskelige kvaliteter ved et køkken, der består i en menneskealder.

-  Jeg vil gå så langt til at sige, at det knytter familiebånd.

-  Det er fedt at besøge sine forældre med sin søn, og så er det det samme køkken, som da man selv var barn, Og de samme kopper i skabet. Det er det man er formet af. Dér spiste man aftensmad og drak kaffe. Mange accepterer det i sommerhuset, for her er man ikke så bange for skævhed og har færre krav til det materialistiske, siger han.

Og det behøver ikke kun være egne minder. Bare det, at noget er gammelt, vækker nemlig følelser i os.

-  At noget har modstået tidens tand og forandringer og har overlevet. Aldersværdi har vi respekt for og bliver rørt af. For det minder os om vores egen forgængelighed og taler dybt ind i os, siger Allan Lorenzen og peger på, at det da også er smukt, at vores slid og patina gennem et liv i en bolig kan leve videre, efter vi selv er væk, fordi huset er flot og i god kvalitet.

Helt kan man dog ikke altid selv bestemme, om man vil bytte nogle af sine 200 m2 ud med gode materialer, der holder i generationer. Systemer og tankemåder i samfundet kan nemlig ofte spænde ben for de gode intentioner.

-  Kreditforeninger har ikke et kryds for bæredygtighed eller arkitektonisk værdi. Til gengæld går de op i kvadratmeter, hvorfor det er svært at tænke ned i størrelse. Ofte er det nemlig nemmere at belåne et hus på 200 m2 end et på 150. Så der er meget, der spiller ind. Normer, regler og industri, siger Allan Lorenzen.

Netop derfor kræver det også rigtig meget af en selv i en travl hverdag at gennemtrumfe de rigtige beslutninger, påpeger Allan Lorenzen.

-  En tømmer kan godt sige, ”nej, det duer ikke. Det her er meget nemmere,” til en løsning. Men det kommer jo ikke an på, om løsningen er nem, hvis det er vigtigt for stedets stemning og arkitektur, siger Allan Lorenzen.

Han er selv i gang med et projekt, og skal hele tiden minde sig selv om, at han skal tage sig tid til at gøre det ordentligt og tage de rigtige beslutninger.

-  Industrien ændrer hele tiden på, hvad du skal. Og vil blive ved at sørge for, at du om lidt har gjort det hele forkert og skaber nye behov. Det tager tid at vælge de bæredygtige løsninger og mærke i sig selv, hvad man vil, og hvad der passer til ens egne værdier og huset. Det er en lang proces, men man skal huske, at den går over, og man bliver rigt belønnet, for man bliver mindet om, hvem man er og får et resultat, der holder længere.

-  Man skal derfor blive lidt længere i spørgsmålene. For de svar, vi lynhurtigt får, er industriens og samfundets, siger Allan Lorenzen.