Guide
Tips og råd
Sådan tjekker du materialernes klimapåvirkning
Det kan være svært at gennemskue, hvordan og hvor meget et materiale belaster klimaet, når man skal i gang med et byggeprojekt og gerne vil vælge materialer med et lavt klimaaftryk. Men det findes der råd for med Byggeriets Materialepyramide.
Af: Line Jensen , Pernille Hjorth , Lene Lykke Hovmand
Foto: Center for Industriel Arkitektur (CINARK)
Publiceret:
Vi kender alle madpyramiden, der giver os et hint om, hvad vi skal spise mere eller mindre af. På samme måde fungerer Byggeriets Materialepyramide, der er udviklet af Center for Industriel Arkitektur (CINARK) ved Det Kongelige Akademi. Den kan du med fordel bruge, når du skal have et hurtigt overblik over, hvor klimabelastende et materiale er – og om det er et materiale, du bør overveje at begrænse brugen af.
Pyramiden er baseret på miljødeklarationer og viser den klimapåvirkning, materialerne giver under selve produktionen. Den fortæller altså ikke noget om, hvor klimabelastende et materiale er, hvis man ser på brugen af det over hele dets levetid. Her skal du have hjælp fra en arkitekt til at vurdere, hvorvidt materialet er egnet til et specifikt formål.
En arkitekt vil kunne sammenholde data fra pyramiden med en vurdering af, hvor lang tid materialet kan holde, hvis det bliver anvendt på en bestemt måde. Arkitekten kan også vurdere, om et materiale egner sig sammen med andre materialer. Især er det vigtigt at kigge på konstruktioners samlede levetid. Hvis man sætter materialer med forskellig levetid sammen, vil det være de mindst holdbare materialer, som bliver afgørende for, hvornår det er på tide at skifte konstruktionen ud.
Vælg mest fra bunden og mindst fra toppen
Hvis du vil bygge med omtanke for klimaet, skal du som tommelfingerregel vælge flest materialer fra bunden og færrest fra toppen. Som du kan se , har alle de biobaserede byggematerialer nederst i pyramiden et negativt klimaaftryk. Det er der en god forklaring på. De biobaserede materialer som fx træ og halm optager masser af CO2, mens de gror i naturen. Det lagrede kulstof frigives først til atmosfæren, når materialet nedbrydes naturligt af råd eller bliver brændt. Hvis det biogene materiale derimod fældes eller høstes og anvendes til byggeri, vil CO2'en forblive i materialet. Ifølge træ.dk kan en kubikmeter træ lagre et ton CO2. Det er særligt denne egenskab, der giver træ og andre biobaserede materialer et negativt klimaaftryk.
Se den digitale udgave, hvor du kan afprøve forskellige materialers klimaaftryk her.
Gratis digitalt magasin
BYG MED OMTANKE
Hvordan kan vi bygge og bo med omtanke for klima og miljø? Bæredygtighed er en vigtig agenda, når det handler om vores boliger, men hvad kan du gøre som boligejer her og nu?
I vores digitale magasin ”Byg med omtanke” har vi samlet gode råd og konkrete projekter fra arkitekterne, som kan inspirere og guide dig videre nu og i fremtidige boligprojekter.
Se relateret indhold
Se også disse projekter
Tak. Du er tilmeldt nyhedsbrevet.