Guide

Drømmer du om et sommerhus i klitterne?

Drømmen om et sommerhus med udsigt til sand og hybenroser lige uden for døren er nem at eje, men husene er sværere at få fat i. Desuden er der særlige forhold, du skal kende til, hvis du skal købe eller bygge sommerhus i klitterne. Her får du tips og råd af to eksperter på området, Lars Bo Poulsen, N+P Arkitektur, og Hanne Lind-Bonderup, LBB3.

Af: Lene Lykke Hovmand

Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad , Seth Nicholas , mfl.

Publiceret:

Sommerhus i klitlandskab
Med en opdeling i tre mindre bygningskroppe og med begrønnet tag falder sommerhuset her naturligt ind i en lavning imellem klitterne. Huset er tegnet af arkitekt Lars Bo Poulsen.

Du kender sikkert synet af et idyllisk, lille sommerhus, der troner på toppen af en klit med panoramaudsigt over havet. Og måske ikke, for de hører efterhånden til sjældenhederne – og er af samme grund både svære og bekostelige at komme i nærheden af. De danske kystområder og i særdeleshed klitlandskaberne er nemlig områder med skrøbelig og ofte også fredet natur, som vi skal passe godt på. Derfor er der begrænsninger i forhold til, hvor husene må placeres på grunden, hvor højt de må rage op i landskabet, hvor store de må være, hvordan de må se ud og meget mere. 

Står du over for at skulle købe eller gå i gang med et byggeprojekt i et klitlandskab, er det derfor en rigtig god idé at læse ”det med småt” i lokalplanen, før du begynder at drømme stort. Sådan lyder et råd fra arkitekt Lars Bo Poulsen. Sammen med sine kollegaer på tegnestuen N+P Arkitektur, som holder til i Aalborg, har han mange års erfaring med at tegne sommerhuse til klitlandskaber langs især den jyske vestkyst. 

Det sker sjældent, men det hænder, at kunder kommer med planer om at bygge et hus på 150 kvadratmeter eller mere, hvilket er tilladt ifølge lokalplanen, men at de lige har overset en passus nedenunder, som siger maksimum samme størrelse som det eksisterende hus på grunden. Og så kan de pludselig ikke få 150 kvadratmeter, men "kun" 50. 

– Det er rigtig ærgerligt, hvis man måske har købt et hus, der ligger inden for klitfredningslinjen eller i et strandbeskyttelsesområde, og man ikke har undersøgt reglerne inden. I det tilfælde er det så arkitektens opgave at udforske, hvor godt man kan få udnyttet de der 50 kvadratmeter, fortæller Lars Bo Poulsen.

Træsommerhus i klitter
Sommerhuset her ligger i en lavning i det nordjyske klitlandskab, hvor det med facader i cedertræ og grønt sedumtag falder stilfærdigt ind i landskabet. Huset er opdelt i tre mindre bygninger, og det får det til at fremstå mindre. Bygningerne ligger forskudt, så de danner små lækroge og åbner sig mod en lukket atriumgård på den private side af grunden. Her udfolder beboernes udeliv sig med en god kontakt til sommerhusets indvendige rum via store skydedøre.

Ikke for højt, ikke for stort

Det første, du skal være opmærksom på i forhold til sommerhuse i klitlandskaber, er, at det er landskabsmæssigt følsomme områder, og at du for eksempel i klitområdet langs den jyske vestkyst nemt støder ind i områder, som er fredet eller beskyttet på anden vis. Formålet med fredning af klitområderne er at lade naturen forblive så uberørt som muligt og dermed at sikre de natur- og landskabsværdier, der er forbundet med stedet. Derfor er det i udgangspunktet ikke tilladt at lave forandringer i de fredede områder, men du må gerne renovere eksisterende bygninger og fx udskifte vinduer, døre og tag, hvis det ikke ændrer på husets udtryk eller højde. Derudover er der mulighed for at søge om dispensation hos Kystdirektoratet. 

– Hvis man ønsker at fjerne et eksisterende hus og opføre et nyt hus, så kan det i mange tilfælde godt lade sig gøre, hvis det nye hus kommer til at ligge nogenlunde samme sted, få nogenlunde samme højde og have nogenlunde samme areal som det oprindelige hus, fortæller Lars Bo Poulsen.

Det vil sige, at du ikke må bygge højere end det eksisterende og heller ikke større. Dog er det med tilladelse muligt at lægge en smule til arealet til isolering, så huset lever op til nutidige isoleringskrav. Der er forskellige regler, der gør sig gældende fra område til område med eller uden fredning, så det er altid anbefalelsesværdigt at få rådgivning fra en arkitekt med erfaring og indsigt på området med i din planlægning. 

I de vestjyske klitlandskaber er det især husenes højde og størrelse, der er skrappe regler for.

– Jeg kan da godt forstå, at man gerne vil have sit hus til at ligge højt oppe i klitterne, så man kan kigge over ud vandet, men det skal man altså ikke forvente at, man kan få tilladelse til. Der vil de fleste kommuner have en holdning til, at man skal lave noget, der putter sig lidt mere i landskabet og forholder sig lidt mere ydmygt til det, forklarer Lars Bo Poulsen.

Fakta om strandbeskyttelse og klitfredning

Klitfredningslinjen findes næsten udelukkende ved Jyllands kyster mod Skagerrak og Vesterhavet. Linjen går typisk fra 100-300 meter fra kysten, og i dette område er det ikke tilladt at lave nogen forandringer eller fx plante træer eller opsætte hegn. Nogle steder går linjen længere ind i landet, hvis der fx er risiko for sandflugt i området.

Strandbeskyttelseslinjen omfatter som hovedregel alle kyster ved hav og fjord. Dog er Jyllands kystlinje mod vest fra Skagen til Blåvandshuk/Skallingen og derfra langs vestsiden af Fanø, Mandø og Rømø undtaget, da disse kyststrækninger i stedet er omfattet af klitfredning. Strandbeskyttelseslinjen omfatter strandbredden og op til 300 meter af arealet efter strandbredden, men i sommerhusområder kan den dog være på mindre end 100 meter. Her er reglerne mindre restriktive end i klitfredningsområder, men også her er det i udgangspunktet forbudt at lave forandringer. 

Formålet med strandbeskyttelse og klitfredning er at beskytte og bevare den kystnære natur og landskabsmæssige værdi. Det er tilladt at renovere inden for gældende regler, og der kan søges om dispensation til mere omfattende renoveringer eller nybyg som erstatning for eksisterende bygninger hos Kystdirektoratet. En arkitekt kan guide dig igennem muligheder og processer. 

Læs mere om reglerne her

Sommerhus med grønt tag set oppefra
Dette sommerhus ligger højt placeret i Vesterhavets smukke klitlandskab og har en fantastisk 180 graders udsigt over havet. Huset er disponeret, så der er skabt et indre gårdrum mellem hovedhus og anneks, hvor der både kan findes sol og læ hele dagen. Udsigten til Vesterhavet er bevaret ved at skabe en transparent facade i hovedhuset til gårdrummet. Husets facader er beklædt med cedertræ og tagfladen begrønnet med sedum.

Pas på naturen

Hanne Lind-Bonderup fra LBB3 er en anden arkitekt med et særligt forhold til og ydmyg respekt for de jyske klitlandskaber. Hun har tegnet mange huse i områderne, og tegnestuen ligger få kilometer fra stranden på Jyllands nordligste spids. Aktuelt arbejder hun og kollegaerne på et projekt ved Hirtshals for en kunde, som er ved at få bygget et nyt hus som erstatning for et tidligere. Projektet har været i gang i fire år, fordi huset ligger i et fredet klitlandskab. 

Tålmodighed er en god egenskab at besidde, når man kaster sig ud i disse projekter, fortæller Hanne Lind-Bonderup. Men det kan sagtens lade sig gøre, og også hurtigere alt afhængig af projektets karakter. 

– Det første, vi gjorde med dette projekt, var at kontakte Kystdirektoratet for at få de helt præcise retningslinjer. Hvad må vi gøre, og hvad må vi ikke gøre? Dernæst kunne vi gå videre til kommunen, der blandt andet gav besked om, at vi skulle holde kvadratmeterne inden for det eksisterende sommerhus’ areal, som var små 100 kvadratmeter, fortæller hun. 

Da det tidligere sommerhus ikke var isoleret, gav kommunen tilladelse til yderligere 30 centimeter til facadetykkelsen, så huset kunne bringes op til gældende isoleringskrav. Derimod var det ikke tilladt at overstige arealet af glaspartier på det tidligere hus. Det er et benspænd, man må forvente, fortæller Hanne Lind-Bonderup.

– Ligger huset inden for strandbeskyttelseslinjen, er der nogle helt specifikke krav, blandt andet at vinduer kun må ændres i et reduceret omfang for at undgå refleksioner til gene for naboer og for naturen som helhed. Sådan noget som solceller er også bandlyst, fordi de giver refleksioner. 

Fritidshus ved Vesterhavet
Her tæt ved Vesterhavet er en drøm om at bygge nyt blevet realiseret, og grundens beplantning er stillet og roligt reetableret efter en lang byggeperiode. Huset er ejet af en familie, som tilbringer ferier og weekender på stedet året rundt, og det var muligt at få tilladelse til at bygge 150 kvadratmeter på grunden samt at anlægge en stor terrasse. Arkitekt Hanne Lind-Bonderup har tegnet et hus, der kan rumme familiens mange udendørsaktiviteter, og hvor der samtidig er plads til at kunne trække sig tilbage.

Hensynet til naturen er naturligvis også et krav i selve byggeprocessen, så det skal man også tage højde for, især hvis grunden ligger svært tilgængeligt.

– Til sommerhusprojektet i Hirtshals har entreprenøren eksempelvis på den ene side været nødt til at etablere en lang kørevej ved at lægge jernplader ud, for at bilerne kan komme til grunden uden at skade terrænet, og samtidig må man næsten ikke krumme et græsstrå. Alt skal naturligvis gøres så nænsomt som muligt, men det er svært, fortæller Hanne Lind-Bonderup. 

For at lykkes med projektet har hun haft tæt kontakt til kommunens Team Natur-biologer, og Fredningsnævnet for Nordjylland har været med til at godkende sommerhusbyggeriet. 

– Heldigvis samarbejder vi med en tålmodig bygherre, og så synes jeg faktisk, at vi oplever en velvillighed hos de kommuner, vi er i dialog med her i Nordjylland, når vi sender myndighedsprojekt og ansøgninger ind. Det er samarbejde, og vi finder ud af det.
 

Sommerhus mellem grantræer
Sommerhuset her er opført på en 3.161 kvadratmeter stor grund højt beliggende over klitlandskabet ved Vesterhavet. Huset ligger imellem høje grantræer og består af to bygningskroppe, der er forbundet via en entré. Ankomsten til grunden sker fra nord, og husene er placeret i en vinkel, som åbner sig mod syd og vest. Det ene af husene er et anneks/gæstehus, som primært vil være i brug, når hele familien er samlet. Når blot et par stykker er på ferie, tages kun det nordlige hus i brug.

Kunsten at bygge til landskabet

For både arkitekt Hanne Lind-Bonderup og arkitekt Lars Bo Poulsen er de mange benspænd ved at bygge i klitlandskaber ikke kun en begrænsning, men også en meningsfuld rettesnor set fra et æstetisk perspektiv. 

– Vi bliver alle sammen betaget af den storslåede vildskab og af skønheden, når vi kommer i et klitlandskab. Det vil vi som arkitekter gerne bidrage til, med en arkitektur, som forholder sig til landskabet uden at være larmende, siger Hanne Lind-Bonderup og tilføjer:  

– Derfor tænker vi ofte i materialer, som patinerer smukt og falder ind i landskabet.

Det samme gør Lars Bo Poulsen, som knytter mange af de samme ord til sine projekter, som kommuner og Kystdirektoratet bruger som krav til arkitekturen i disse områder. Nemlig at husene skal forholde sig ydmygt til landskabet.

– At forholde sig ydmygt til landskabet er fx, at husene ligger lidt beskyttet inde imellem nogle klitter – sådan at de, hvis du ser huset lidt på afstand og klemmer øjnene lidt i, næsten forsvinder helt ind i klitlandskabet. 

Ser man på sommerhuse fra de to rådgivere, har de ofte tage i former og størrelser, der minder om de omkringliggende klitter. Eller, hvis landskabet er mere fladt, strækker de sig måske horisontalt og forbliver diskret under klitternes højeste punkter. Det gælder om at arbejde med landskabet og følge topografien fremfor at arbejde imod det, mener de. 

– Vi forklarer det nogle gange til vores bygherre, som at vi skaber noget ekstra klitlandskab ud af husets form. Det handler om, at man jo gerne vil have et dejligt og smukt hus, men tilpasset landskabet på stedet. At man helst vil se på landskabet og ikke have et hus der ”overskygger” udsigten eller omgivelser, forklarer Lars Bo Poulsen.

Træsommerhus ved Vesterhavet
Sommerhuset her er tegnet af arkitekt Charles Bessard og ligger i et åbent nordjysk klitlandskab. Huset er tegnet og indrettet, så oplevelsen af landskabet folder sig fuldt ud set fra alle rum. I stuen kan man fx folde vinduer på tre sider af rummet ud til siden, så stuen bliver forvandlet til en stor terrasse med panoramaudsigt. Udvendigt "opløser" træterrassen sig trinvist i naturen, samtidig med at den tilbyder et stabilt underlag for havemøblerne.

Sol, blæst, sand og vand

Endnu en ting, der er værd at overveje, inden du flytter ind i drømmen ved havet, er vejret. Det gælder igen især ved den jyske vestkyst, der som bekendt kan ruske godt op i os alle med let til hård havbrise. Kraftig vind, sand og havgus er nemlig hård kost for materialerne, og det må man bare acceptere, hvis man bygger ude i klitlandskabet, mener Lars Bo Poulsen: 

– Hvis man skal skære helt ind til benet, så er det jo dybest set ikke meningen, at der skal ligge huse helt derude. Når det blæser og stormer, er det jo nærmest saltvand, der kommer ned fra himlen, og det er et hårdt miljø over for både mennesker, biler og huse, siger han. 

Du skal derfor være indstillet på, at du får mere vedligehold på dit sommerhus, hvis det ligger meget udsat for vestenvinden, og at fx zinktagrender og samlinger holder i kortere tid. Vælg derfor ikke bare materialer, der blender smukt ind i omgivelserne, men også materialer, der er modstandsdygtige over for klimaet. Samtidig anbefaler Hanne Lind-Bonderup, at man også bør gøre sig nogle overvejelser om klimaaftrykket fra de materialer, man vælger til sit byggeprojekt. 

Lille sommerhus i klitlandskab
Dette sommerhus på kun 54 kvadratmeter er bygget på fundamentet af et originalt hus. På grund af bevaringsrestriktioner knyttet til den unikke placering i klitlandskabet ved Skagen blev sommerhuset af arkitekt Sebastian Schroers designet til at overholde den oprindelige geometri. Den omhyggelige integration i landskabet forstærkes af det konsekvente materialevalg. Der er brugt cedertræ til tag og facade, hvilket giver indtryk af en sølvlignende træblok med referencer til et stykke drivtømmer, der ligger der, hvor stranden møder klitterne.

Strategisk placerede uderum

Ligesom der kan være begrænsninger for størrelsen af et sommerhus i et klitlandskab, kan uderummene omkring det også være omfattet af krav, fortæller Hanne Lind-Bonderup: 

– I forhold til terrasser er der ofte skrappe begrænsninger af størrelsen. Måske er det kun tilladt at have belægning på 40 kvadratmeter, og det er meget lidt i dag, hvor man måske bygger sommerhuse på 150-200 kvadratmeter. Men det handler jo også om hensyntagen til landskabet. Et godt råd kan være armeret græs, som vokser til og passer visuelt til omgivelserne, men samtidig giver en stabil flade.

Gode udendørs opholdsrum er noget af det allervigtigste i sommerhuset, mener begge rådgivere. Lars Bo Poulsen tilføjer: 

– Det gælder om at få skabt gode, hyggelige kroge rundt omkring dit sommerhus, hvor man kan sidde sammen på forskellige tider af døgnet, gerne i sol, men også i læ for vinden. Det kan være rigtig svært at skabe lækroge på toppen af en klit, hvor der måske er udsigt til Vesterhavet, men hvor vigtig er den udsigt egentlig? Hvis du gør det modsatte og lægger huset lidt mere ydmygt nede imellem klitterne, så har du læ, du kan stadig høre havet, og det tager måske blot 3-5 minutter på gåben, og så er du nede ved vandet.

Der er dog altid undtagelser fra reglerne. Det gælder både i forhold til byggetilladelser og i forhold til at skabe læ, hvis man skulle være i besiddelse af et højtliggende sommerhus ved kysten, fortæller Hanne Lind-Bonderup: 

– Et eksempel er et højtliggende sommerhus, som vi har tegnet som erstatning for et ældre hus med præcis samme beliggenhed, men med flere kvadratmeter, hvilket lokalplanen tillod. Huset ligger blottet på toppen med 360 graders udsigt, men fordi det er omkranset af terrasser, er det altid er muligt at finde læ.

Se flere eksempler på sommerhusperler i klitterne her

Kilder:

Gratis digitalt magasin

BYG MED OMTANKE

Hvordan kan vi bygge og bo med omtanke for klima og miljø? Bæredygtighed er en vigtig agenda, når det handler om vores boliger, men hvad kan du gøre som boligejer her og nu?

I vores digitale magasin ”Byg med omtanke” har vi samlet gode råd og konkrete projekter fra arkitekterne, som kan inspirere og guide dig videre nu og i fremtidige boligprojekter.