Tips og råd

Sådan vælger du materialer med omtanke for klimaaftrykket

Maksimal æstetik og holdbarhed kombineret med minimalt ressourceforbrug. Det er opskriften på ansvarligt byggeri, der patinerer med værdighed og holder i generationer. Læs med her, og bliv klogere på syv vigtige kriterier for materialevalg.

Af: Line Jensen , Pernille Hjorth , Lene Lykke Hovmand

Foto: Andreas Mikkel Hansen , Peter Kragballe , mfl.

Publiceret:

Meget ofte er prisen afgørende for, hvilke materialer vi vælger, når vi bygger. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, men fordi noget koster mere, er det ikke nødvendigvis det mest bæredygtige valg. Eller omvendt: Billigt er ikke altid bedst. Materialer er komplekse, da bæredygtighed handler om meget mere end materialets klimaaftryk. Det handler også om, hvordan materialerne påvirker vores sundhed, hvor meget de forurener samt om social ansvarlighed.

Når du skal bygge med omtanke for klimaet, skal du stille krav til materialerne. Et godt udgangspunkt er at vælge biobaserede materialer, der så vidt muligt fremstilles uden brug af skadelige stoffer og kræver minimalt energiforbrug i produktionsprocessen. Derudover er det en fordel for klimaet, når du vælger materialer, som har en lang levetid både teknisk og æstetisk, som kan vedligeholdes med minimal brug af skadelig kemi, og som kan genanvendes.

Sommerhus med træ inde og ude
Træ er et materiale med lavt klimaaftryk. Når træet vokser i naturen, optager det CO2, og derfor tæller det lavt i CO2-regnskabet. CO2'en forbliver bundet i træet og frigives først, når træet nedbrydes eller brændes. Som byggemateriale er træ både robust og smukt, og så har det stort genbrugspotentiale. I sommerhuset her er der brugt træ på vægge, lofter og gulve samt til vinduer, terrasse og facade.

Lovkrav til fordel for klimaet

Alle materialer har sine fordele og ulemper. Selvom et materiale er mere energikrævende at fremstille end et andet, kan det sagtens være det bedste valg, hvis det til sammenligning holder i meget længere tid. Det betyder nemlig, at det ikke skal udskiftes så ofte, og det i sig selv kan være en klimagevinst.

Siden 2023 har det været et lovkrav at nye parcelhuse dokumenterer deres CO2-forbrug med en såkaldt LCA-beregning, der viser bygningens samlede klimaaftryk for både materialer og drift. Beregningerne er komplicerede, men de kan sagtens bruges som en rettesnor for, hvor klimavenligt et nybyggeri er. Fra 2025 bliver der efter planen indført specifikke CO2-grænser, som alt nybyggeri skal overholde – også parcelhuse.

7 kriterier, du bør vælge materialer ud fra

  1. Naturlighed
  2. Tilgængelighed
  3. Produktion
  4. Holdbarhed
  5. Vedligeholdelse 
  6. Æstetik
  7. Genbrug

Se uddybning af rådene herunder.

Renoveret bindingsværkshus
"I gamle dage" var klimavenlige valg det almindelige, for da byggede man nemlig typisk med træ fra nærliggende skove og i det hele taget med de lokale materialer, man havde ved hånden, herunder også genbrugsmaterialer. Det kunne arkitekt Marie Fenger Ehlers bevidne, da hun sammen med sin mand og lokale håndværkere renoverede et gammelt bindingsværkshus. Hendes fokus var at bevare så meget som muligt af det oprindelige for at spare på ressourcerne, og undervejs bemærkede holdet, at dele af bindingsværket var genbrug fra andre huse. Den måde at bygge på kan vi lære noget af i dag, mener hun.

1. Naturlighed

Biobaserede materialer som fx træ, strå, og hamp har et lavt klimaaftryk og er sundere for dit indeklima. Ofte holder sig ofte også smukkere over tid, da de modsat fx plastik patinerer og ældes med ynde. Derudover kan mange biobaserede materialer vedligeholdes, hvilket er med til at sikre, at materialerne også står flot om mange år. 

2. Tilgængelighed

Undersøg, hvor materialet kommer fra. Er det transporteret langvejs fra, bør du undersøge, om der findes et alternativ af samme kvalitet, som ikke har krævet det samme energiforbrug i form af transport. Vær også opmærksom på, at der findes materialer, der er knaphed på, og som kloden kan løbe tør for, fx kobber. Vælg så vidt muligt fornybare materialer, der er lokalt produceret.

Træhus med trækonstruktion
En af de store klimasyndere i byggeriet er beton, som i mange tilfælde kan erstattes af det mere klimavenlige valg træ, fx til husets bærende elementer. Huset her er bygget i CLT (massiv-træ), som danner færdige, indvendige vægge uden behov for malerbehandling og kemi. Isoleringen er udført som indblæst træfiber, som har et lavere klimaaftryk end fx glasuld. Huset står på et fundament af jordskruer. På den måde har man undgået at bruge beton eller plast til radonspærre.

3. Produktion

Tjek, hvordan dine byggematerialer bliver produceret. Kig fx efter de anerkendte miljømærker som fx FSC-og PEFC-mærket, der garanterer, at træet kommer fra et bæredygtigt skovbrug. Svanemærket, EU-Blomsten og Cradle to Cradle er andre pålidelige miljømærker, der sikrer, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende af sin slags. 

4. Holdbarhed

Sæt dig grundigt ind i de forskellige materialers holdbarhed og behov for vedligeholdelse. Vurdér ikke kun materialet ud fra den tekniske holdbarhed, men også ud fra den æstetiske levetid. Hvordan patinerer materialet, og hvor længe kan man holde ud at se på det? Vil det stadig være smukt om 50 år? Vælg robuste og gennemprøvede materialer, der er egnede til formålet. 

Facade med træbeklædning i japansk teknik
Mange træsorter og -typer er gode og langtidsholdbare valg til både facader og tag, og til dette vind- og vejrudsatte sommerhus er der leget med facadebeklædning i forskellige træsorter og behandlinger. Der er bl.a. brugt brændt træ, som har været udsat for en ældgammel japansk teknik. Brændingen giver træet en holdbarhed på op til 100 år – uden nævneværdig vedligeholdelse.

5. Vedligeholdelse

Vælg materialer, der kan vedligeholdes, og som ikke kræver kemi eller andre miljøskadelige overfladebehandlinger for at holde. Fx kræver pudsede og malede facader mere vedligeholdelse end facader, der står i råt murværk. 

6. Æstetik

Tænk over holdbarhed i forhold til både funktion og æstetik. Et materiales udseende er nemlig lige så ofte årsag til udskiftning som funktionen – hvis ikke oftere. Undgå derfor forbigående trends, selvom det kan være fristende at lade sig forføre af tidens populære materialer. Du risikerer nemlig at blive træt af dem, længe før de er slidt op og skal udskiftes.

Villa i røde mursten
Mursten vinder ikke konkurrencen om laveste klimaaftryk, men er til gengæld et byggemateriale, der kan holde til det danske klima i hundreder af år, og som stort set ikke kræver vedligeholdelse. De mursten, vi allerede har, bør vi passe godt på, som her på en nænsomt renoveret Bedre Byggeskik-villa fra 1945. Med renoveringen har villaen fået et stort kvalitetsløft. Blandt andet er de hvide dannebrogsvinduer udskiftet med vinduer i egetræ, og det hvidmalede udhæng er malet terracottarødt. Det hele for at understøtte det smukke røde murværk.

7. Genbrug

Hvor ender materialet, når du eller den næste ejer ikke længere vil have det? Det er en overvejelse, man også bør gøre sig. Sørg for at bruge materialer, der kan bruges igen og igen, og tænk "vugge til vugge" og ikke "vugge til grav". Overvej også, når du skal bygge nyt, bygge om eller til, om du selv til projektet kan finde materialerne brugt. Det er med til at sikre, at du ikke bidrager til et unødigt ressourceforbrug til produktion.

Læs om, hvordan du kan tjekke materialernes klimapåvirkning her

Gratis digitalt magasin

Byg med omtanke

BYG MED OMTANKE

Hvordan kan vi bygge og bo med omtanke for klima og miljø? Bæredygtighed er en vigtig agenda, når det handler om vores boliger, men hvad kan du gøre som boligejer her og nu?

I vores digitale magasin ”Byg med omtanke” har vi samlet gode råd og konkrete projekter fra arkitekterne, som kan inspirere og guide dig videre nu og i fremtidige boligprojekter.