Sådan arbejder arkitekten med loftet

Industribygninger, gamle lader og stalde i zoologisk have har inspireret arkitekt Peter Kjær til at blotlægge konstruktionen i sine projekter. 

– Jeg er inspireret af bygninger, der er bygget til én funktion. Hvor man ikke har tænkt over, at det skulle se ud på en bestemt måde eller være en bestemt stil. Det er bare blevet sådan, fordi det skulle fungere. For mig er det afgørende, at man kan forstå, hvordan et loft er bygget, og hvorfor det ser ud, som det gør. At der er logik i loftet, siger han.

For arkitekt Peter Kjær er loftet ikke noget, man sætter på, efter huset er tegnet. Det er ikke en flade, der skal pyntes. De smukke lofter, man kan se i hans projekter, er resultatet af en ærlig byggestil, hvor man kan gennemskue, hvordan huset er bygget.

Arkitektens eget hjem ligger på en mindre grund i Københavns Sydhavn. For at udnytte grunden bedst muligt, og skabe følelsen af, at der er mere plads, ligger køkkenalrummet i midten af grunden. Herfra kan man opleve haven fra tre sider, og når det er sommer, kan man åbne dørene helt op. Det udvider både hus og have.

Husets hjerte, det åbne køkkenalrum, føles lige så let som en pavillon. Her er taget hævet, så der er plads til et bånd af vinduer. Vinduerne sørger for at lukke dagslys ind året rundt og fanger solen, selv når den står helt lavt i vintermånederne. 

– Vinduesbåndet giver mere lys og et andet lys end et almindeligt ovenlysvindue. Solen står lavt i Danmark, og når det er vinter, kommer solen kun 11 grader over horisonten. Med den her type vinduer får vi direkte sollys ind – det ville der ikke komme gennem et ovenlysvindue, siger arkitekt Peter Kjær. 

Det har krævet meget af konstruktionen at holde sammen på det store alrum med højt til loftet. Noget af konstruktionen er skjult bag et akustikloft, der består af hvide trælameller over en filt. Den synlige del af konstruktionen er udført i fint træ, nemlig eg, der er dimensioneret så tyndt som muligt, så man bruger så lidt som muligt. 

– Egetræskonstruktionen, der ligger inde i rummet, er ikke til pynt, men holder sammen på huset og tillader, at jeg kan lave så åbent et rum, siger han.

Da arkitekt Peter Kjær skulle tegne et hus i Taarbæk, blev han igen udfordret af en særlig byggegrund. Denne er kun otte meter bred, hvilket gav plads til et hus på bare tre meter bredt. Til gengæld er grunden meget lang. Langhuset er ca. 27 meter langt og indrettet med entré og køkken i midten, soveafdeling mod vest og stue med havudsigt mod øst. 

Igen har loftet to forskellige funktioner. Konstruktionen holder huset stående, mens lamellerne giver god akustik og tilfører rummet varme. 

Det lange smalle hus, med ét stort åbent rum i størstedelen har fordret en speciel konstruktion. Stålrammer i 10×10 cm H-profiler danner underlag for både væg- og tagkonstruktion og giver huset en særlig rytme, som er fremhævet ved at lade stålet være synligt indefra. 

– Det er meget særligt at have så langt og smalt et hus. Når vinden blæser på et langt hus, har det tendens til at vælte, hvis der ikke er indvendige vægge, der stabiliserer det. Derfor valgte vi stålrammerne - de er stive i sig selv. De er støbt ned i fundamentet, så det er dem, der bærer hele huset og taget, siger arkitekt Peter Kjær. 

Stålet har en glødeskal, som er sort. Ofte maler man stålet, fordi det sorte ellers ville smitte af. Men Peter Kjær fandt en anden løsning, hvor det rå stål blev behandlet med bivoks. Voksen blev smeltet i en gryde, smurt på, og til sidst blev stålet brændt. Bivoksen forsegler stålet uden at dække den naturlige overflade. 

Der er en simpel regel for at skabe god akustik: Det handler om at finde noget, der kan absorbere. Egetræslisterne i listeloftet absorberer ikke lyd i sig selv, derfor er det vigtigt at have nogle bløde overflader i hvert mellemrum mellem trælamellerne. Jo mere, jo bedre. Både i arkitektens eget hus og i langhuset er der et lag filt bag lamellerne, og bag ved filten er der isoleringsmateriale.

Boligejerne til denne villa i Vangede var stærkt inspireret af arkitekttegnede huse fra 50’erne og 60’erne. Særligt arkitekt Erik Christian Sørensens eget hus havde vundet deres hjerte. For arkitekt Peter Kjær var det et fedt indspark med en konkret inspirationskilde. 

– Det, der er særligt ved Erik Christian Sørensens hus, er, at det er struktureret sådan, at det er konstruktionen, der styrer husets moduler. Det er et spændende hus med mange variationer. Et stykke musik med en rytme, siger Peter Kjær.

Konstruktionen i Peter Kjærs smukke villa i Vangede er lavet med limtræsbjælker, der ligger gennem hele bygningen og styrer konstruktionerne. I loftet kan man se, hvordan huset er bygget. Det er ikke et loft der er "sat på" bagefter - loftet er simpelthen konstruktionen.

Loftet er bygget helt klassisk med bjælker, brædder, tagpap og isolering. Den store forskel ligger i, at de materialer, der er tydelige, er nøje udvalgte. Bjælkerne i limtræ har mange knaster, derfor har Peter valgt at brædderne bagved skulle være af pitch-pine. En slags fyr, der ikke har knaster – det giver ro for øjet.

Ligesom inspirationshuset, har villaen i Vangede rytme og systematik i konstruktionen og i loftet. Strukturen har været med helt fra starten – lige fra den første model. Det er udgangspunktet for processen at kigge på, hvordan huset skal skrues sammen.

– Jeg tror, det betyder noget, at man kan forstå rummet, og se, hvordan det er bygget. Det er matematik, slutter arkitekt Peter Kjær.