4 kvaliteter du bør bygge videre på i dit 80'er-hus

Små vinduer i store, lukkede murflader er et af de mest genkendelige træk ved mange 80’er-huse. De hænger tæt sammen med tidens skærpede energikrav. Vinduerne havde et langt større varmetab end de isolerede ydervægge, og mindre glas var derfor en effektiv måde at begrænse varmetabet på. Resultatet blev det facadeudtryk, der siden har fået tilnavnet glughulsarkitektur.

De små vinduer kan til gengæld give mangel på dagslys og begrænset kontakt til haven, og det passer ikke altid med den måde, vi ønsker at bo på i dag. Men inden du gør vinduesåbningerne større, så se på, hvilken betydning de har for husets facade. Nogle af glughullerne kan måske bevares, mens mere dagslys hentes ind andre steder, fx gennem ovenlys.

I arkitekt Louise Balle Rosbjergs eget hus er de oprindelige glughuller bevaret. Her suppleres de små facadevinduer af dagslys fra blandt andet rytterlyset i taget. Det gør det muligt at bevare glughullernes oprindelige størrelse og dermed også det karakteristiske forhold mellem de små vinduer og de store murflader.

80’ernes røde murstenshuse har endnu ikke oplevet den samme renæssance som de gule teglhuse fra 60’erne og 70’erne. Men de fortjener en chance.

Mange af periodens huse er nemlig gedigne, murede huse i røde eller rødbrune tegl. Og selv om murstenene ofte er mere ensartede end i ældre murstenshuse, er murværket langt fra uden detaljer. Rulleskifter, fremspring og andre skift i forbandtet blev brugt til at give facaden relief og understrege husets tyngde. 

Har du sådan et hus, er det værd at passe på netop de træk. En pudset eller malet facade vil skjule både stenenes farvespil, fugerne og de murede detaljer. Ofte kan en nænsom reparation af fuger og beskadigede sten være nok til, at det oprindelige murværk igen står tydeligt.

I villaen fra 1982 har arkitekt Per Hartwig bevaret det røde murværk og de markante rulleskifter, selv om huset er bygget omfattende om. Nye partier er udført i træ, så det eksisterende murerarbejde fortsat er en tydelig del af huset.

I 80’ernes boligarkitektur blev formsproget mere legende. Postmodernismen gav plads til stærkere farver, tydelige kontraster, dekorative detaljer og inspiration fra tidligere tiders arkitektur. Det gav større frihed til at arbejde med husets former, farver og detaljer.
Den tilgang kan være værd at tage med, når du renoverer. En markant farve kan fx fremhæve en væg, et gulv eller en døråbning. Har huset forskudte niveauer, skæve vinkler eller særlige overgange mellem rummene, kan farver også bruges til at gøre netop de træk tydeligere.

I dette 80’er-hus i Taarbæk er der brugt koboltblå, pink og grøn i den indvendige farvesætning. Huset havde i forvejen skæve vinkler og forskudte niveauer, og de nye farver er med til at fremhæve husets særlige geometri og rumforløb.

På mange af periodens huse fortsætter taget ud over terrassen og danner et overdækket uderum. Det giver skygge på varme sommerdage og ly for regnen og forlænger dermed den del af året, hvor terrassen kan bruges. Her kan man spise, lave mad eller opholde sig ude, også når vejret ikke helt arter sig.

Har dit 80’er-hus en overdækket terrasse, så udnyt den som det ekstra opholdsrum, den er tænkt som. En spiseplads, et udekøkken eller gode siddepladser kan gøre den til et naturligt sted at opholde sig fra tidligt forår til sent efterår. 

I arkitekt Louise Balle Rosbjergs eget hus er den overdækkede terrasse indrettet som en udelounge. De hvidmalede spær og remme er istandsat og bevaret, som en karakteristisk del af husets arkitektur.