10 smukke ombygninger af huse fra 80'erne og 90'erne

Da arkitekt Louise Balle Rosbjerg renoverede sin egen villa, var der ikke behov for en stor ombygning. Huset var allerede tegnet med flere kvaliteter, som familien ønskede at bevare: loft til kip med synlige konstruktioner, fuldmurede vægge, teglklinkegulve og et langt, åbent kig gennem boligen.

Renoveringen består derfor især af mindre greb og nødvendige fornyelser. Det nedslidte tag er udskiftet med nye røde tegl, og en halvmur mellem køkken og spiseafdeling er fjernet, så rummene hænger bedre sammen. Badeværelserne er fornyet, mens materialer og rumlige træk, der stadig fungerer, er bevaret.

Villaen fra 1990 havde allerede en særlig rumlighed med forskudte niveauer og loft til kip. Den struktur er bevaret og udbygget med nye hemse i stuen og højtsiddende vinduer mellem tagfladerne, som trækker mere dagslys ind på tværs af etagerne.

Farver er samtidig blevet en gennemgående del af renoveringen. Stuen har fået lyserødt gulv og trappe, grønne vægge og sorte lofter, mens andre etager arbejder videre med blandt andet gul og kraftig grøn. Farverne følger dermed huset fra rum til rum og er brugt lige så konsekvent som de nye arkitektoniske greb.

I typehuset fra 1998 lå en del af huset som et overdækket areal mod haven. Ved ombygningen er arealet inddraget i boligen, så der er blevet plads til et større køkken-alrum. Samtidig er planløsningen ændret, så køkken, spiseplads og stue nu ligger i et langt, sammenhængende rumforløb.

Det tidligere køkken er blevet til hjemmekontor, og flere af husets eksisterende vinduespartier er flyttet og genbrugt. De store åbninger mellem rummene og vinduerne langs facaden giver lange kig gennem boligen og ud i haven.

Villaen fra 1983 havde en lavere loftshøjde i stuen og begrænset dagslys fra haven. Ved ombygningen er en del af taget løftet, så stuen har fået større rumhøjde og plads til et højt vinduesparti fra gulv til loft.

Det giver dagslys højt oppe i rummet og en langt mere åben forbindelse til haven. Resten af huset er også indrettet på ny, men uden at villaen er blevet udvidet med flere kvadratmeter.

Villaen fra 1986 er bygget så grundigt om, at kun ydermurene er bevaret. Indenfor er planløsningen tegnet helt om med udsigten over Kattegat som udgangspunkt. I stedet for kun at åbne rummene langs facaden mod vandet er der skabt kig på tværs og gennem huset.
Køkken, spiseplads og stue er samlet i ét stort opholdsrum, hvor brede vinduespartier giver både dagslys og udsigt til vandet. Døre, åbninger og vinduer er placeret i forlængelse af hinanden, så Kattegat også kan ses fra områder længere inde i huset. Også soveværelset har fået en placering med udsigt over vandet.

Udefra ønskede familien at bevare det murede hus fra 1982, men indenfor passede den oprindelige planløsning ikke længere til deres behov. Alle indervægge er derfor flyttet eller bygget på ny, mens de eksisterende vinduer har været med til at bestemme placeringen af de nye rum.

Køkken og alrum er samlet i ét stort opholdsrum, og mod haven er nogle af de små vinduer lagt sammen til større åbninger. Over køkkenøen er der skabt et stort ovenlysparti mellem de eksisterende gitterspær. Spærene er bevaret og står synlige i ovenlyset – en enkel måde at få mere dagslys ind uden at ændre hele tagkonstruktionen.

Da børnene var flyttet hjemmefra, ønskede ejerne at forny deres Lind & Risør-hus fra 1994. Særligt stuen og spisestuen var mørke, fordi husets store tagudhæng begrænsede dagslyset – også selv om der allerede var store vinduespartier.

Det mørke trælisteloft er erstattet af et hvidt loft, og over spisebordet er der etableret et stort dobbelt ovenlys, som fører dagslys ned midt i opholdsrummet. Samtidig har huset fået nyt køkken samt en gennemgående farvesætning med turkisgrønne, mørke sandfarvede og blommefarvede nuancer inspireret af parrets rejser i Afrika.

I typehuset fra 1998 var køkken og spiseplads adskilt, og den lave loftshøjde fik køkken-alrummet til at virke mindre og mørkere. Samtidig var kontakten til haven mod vest begrænset, selv om en eksisterende karnap vendte ud mod den.

Ved ombygningen er køkken og spiseplads samlet i ét større rum, og karnappen er bygget om, så den nu indgår som en lys afslutning på køkken-alrummet med store glaspartier og direkte udgang til haven. Loftet er hævet, og køkkenøen og spisebordet har fået god plads i det åbne rum. Også entré og bryggers er omdisponeret, så færre kvadratmeter går til gangarealer.

I den klassiske parterrevilla fra 1980 var der flere arkitektoniske kvaliteter, som var værd at bygge videre på. Derfor er blandt andet de oprindelige tagspær og den mørkebrune teglfacade bevaret, mens huset er blevet omdisponeret og opdateret til familiens behov.

I stuen er de synlige spær fortsat en markant del af rummet, mens nye store vinduespartier giver mere dagslys og udsyn til den grønne, skrånende grund. Træbeklædningen i loftet fastholder samtidig noget af det oprindelige 80’er-hus’ materialekarakter. Mod haven er boligen suppleret med et multirum i parterre-etagen og en tagterrasse med direkte forbindelse til stue og spisestue.

Familien savnede en bedre forbindelse mellem stueetagen og førstesalen i 80’er-parcelhuset. Den gamle spindeltrappe lå mørkt midt i huset og fungerede mest som en passage mellem etagerne og samtidig stod den i vejen for en god indretning af køkken-alrummet.

Ved ombygningen blev trappen derfor flyttet til enden af huset, hvor et mindre værelse gav plads til et nyt dobbelthøjt rum. Her sørger ovenlysvinduer og en åben trappe med glasværn for, at dagslyset kan nå helt ned i stueetagen. Samtidig er der kommet visuel kontakt mellem etagerne og mere plads i køkken-alrummet.