Sådan genkender du 80'er-huset

Selvom huset her er fra 1977, viser det et træk, der blev karakteristisk for mange huse i begyndelsen af 80’erne: små vinduer placeret som enkelte åbninger i store murflader – det, der senere fik øgenavnet glughulsarkitektur. Netop i 1977 blev energikravene skærpet, og i de følgende år blev de små vinduesåbninger et tydeligt resultat af ønsket om at begrænse varmetabet. Villaen er i dag hjem for arkitekt Louise Balle Rosbjerg, partner i Nodo Arkitekter, som har renoveret med respekt for husets oprindelige arkitektur.

1980’erne blev ikke et nyt parcelhusboom. Da årtiet begyndte, var de foregående årtiers byggefest afløst af oliekriser, høj inflation, arbejdsløshed og renter, der gjorde det dyrt at låne til et nyt hus. Der blev derfor bygget langt færre parcelhuse. Hvor der midt i 1970’erne blev opført omkring 27.000 om året, lå gennemsnittet fra 1980 til 2000 på omkring 5.000 om året. Fattigfirserne blev et af periodens tilnavne.

Midt i årtiet kom der igen mere gang i økonomien og byggeriet, men festen blev kort. I 1986 fulgte Kartoffelkuren, som blandt andet strammede mulighederne for at finansiere boligkøb og var med til at køle boligmarkedet ned.

Det beskedne nybyggeri er en del af forklaringen på, at 80’erne ikke efterlod sig én dominerende parcelhustype på samme måde som 60’erne og 70’erne. Til gengæld kom de huse, der faktisk blev bygget, til at fortælle meget tydeligt om de forandringer, årtiet stod midt i.

En af dem kan aflæses direkte i vinduerne. Oliekrisen i 1973 havde gjort energi dyr, og datidens vinduer holdt langt dårligere på varmen end en isoleret ydervæg. Mindre glas var derfor en effektiv måde at begrænse varmetabet på.

Med Bygningsreglementet fra 1977 måtte det samlede areal af vinduer, ovenlys og andre glaspartier højst svare til 15 procent af husets bruttoetageareal. Samtidig blev husene bedre isoleret. Resultatet var små vinduesåbninger i store, lukkede murflader – et udtryk, der meget sigende fik navnet glughulsarkitektur.

Set med nutidens øjne kan mange af husene virke mørke. I dag har vi vinduer, der holder langt bedre på varmen, og krav om tilstrækkeligt dagslys i boligens opholdsrum. Store vinduespartier, godt dagslys og udsyn til haven er blevet kvaliteter, vi nærmest tager for givet i et moderne hus – hvor 80’ernes boligejer i højere grad måtte nøjes med udsigten gennem et noget mindre hul i muren.

80’ernes huse spænder vidt. Dette er et eksempel på årtiets mere gedigne og traditionelt inspirerede boligbyggeri med tegltag, markante gavle, murede gesimser og detaljer, der låner fra ældre arkitektur. Da huset skulle udvides, tegnede arkitekt Thomas Hjort fra m4 Arkitekter et fritliggende anneks, der viderefører hovedhusets arkitektur med samme tagform, gesimser og murdetaljer.

Men 80’ernes boligarkitektur handlede ikke kun om at spare på energien. Mens energikravene gjorde vinduerne mindre og facaderne mere lukkede, begyndte typehuset samtidig at forandre sig.

De rationelle byggemetoder fra 60’erne og 70’erne forsvandt ikke. Husene blev fortsat bygget med standardiserede løsninger og industrielt fremstillede bygningsdele, men arkitekturen blev gradvist mere varieret. Den enkle, rektangulære bygningskrop fik selskab af huse med vinkler og indhak, andre tagformer og efterhånden også mere komplekse huse i 1½ plan.

Samtidig voksede lysten til at give huset et mere individuelt udtryk. Postmodernismen gjorde op med modernismens enkle og rationelle formsprog, og arkitekterne begyndte igen at kigge tilbage i arkitekturhistorien efter inspiration. Velkendte tagformer, gavle og kviste dukkede op sammen med stærkere farver og dekorative detaljer.

Det betød ikke, at alle 80’er-huse pludselig fik sprosser og kviste. Det lave typehus levede videre, samtidig med at nye og mere traditionssøgende udtryk kom til. Derfor kan to huse fra samme årti se ganske forskellige ud – og derfor er 80’ernes parcelhus vanskeligere at sætte på formel end typehusene fra de foregående årtier.

Hvor langt lysten til at gøre op med ensartetheden kunne gå, blev tydeligt ved boligudstillingen Byg & Bo 88 på Blangstedgård ved Odense. Her gav en række arkitekter hver deres bud på tidens bolig med stærke farver, sammensatte husformer og lån fra arkitekturhistorien. Gavle, kviste, karnapper og klassiske motiver blev blandet på nye måder.

Blangstedgård var langt fra et billede på det almindelige danske parcelhus. Det var snarere 80’ernes arkitekturdebat på steroider. Men bag de mest markante postmoderne påfund lå en udvikling, som fik et længere liv: større variation i typehusets form og udtryk og en stigende interesse for mere traditionelle og genkendelige husformer. Den udvikling fortsatte ind i 1990’erne.

Resultatet blev en ny generation af enfamiliehuse, hvor arkitekturen udsprang af funktion, økonomi og godt håndværk frem for dekoration. Selvom statslånshusene varierer i udtryk, deler de en række fælles kendetegn: enkle bygningsformer, velafstemte proportioner og en nøgtern materialeholdning. Mange af de idéer, der blev udviklet under statslånsperioden, kom senere til at præge de danske typehuse og har sat et varigt aftryk på udviklingen af enfamiliehuset.

Små vinduer kan også noget. I arkitekt Louise Balle Rosbjergs eget hus er de oprindelige vinduer bevaret og står som en tydelig del af husets arkitektur. I køkkenet danner de en rolig rytme i den murede væg og giver hvert sit indrammede kig til haven. Huset får samtidig dagslys fra andre sider og fra ovenlys, så Louise har ikke haft behov for at erstatte de karakteristiske vinduesåbninger med ét stort glasparti.

Forstå 80'er husets DNA

80’er-huset er sværere at sætte på formel end typehusene fra de foregående årtier. Det lave og rationelt byggede typehus lever videre, men får selskab af mere sammensatte husformer og huse med inspiration fra tidligere tiders byggeri. Derfor finder du ikke nødvendigvis alle kendetegnene på dit hus. Fælles for mange er dog, at energikrav og ønsket om større variation har sat tydelige spor i arkitekturen.

Arkitektur og konstruktion

Mange huse er stadig lave etplanshuse med en enkel, rektangulær grundform, som bygger videre på typehuset fra 70’erne.
Gennem perioden bliver husformerne mere varierede med fx vinkler, indhak og forskydninger, og der opføres også huse i 1½ plan.
Taget får større betydning for husets udtryk. Saddeltaget er udbredt, men der findes også valmede tage og andre tagformer. Det store valmede tegltag bliver dog især karakteristisk for 90’ernes typehuse.
Tage med lav hældning er ofte beklædt med eternitskifer eller bølgeeternit, mens tegl især bruges på tage med større hældning.
Facaderne er ofte skalmurede i tegl. Murstenene findes i mange farver og brændinger – fra gule, røde og orange nuancer til mørkere og mere changerende sten.
Bag det mere varierede ydre ligger ofte typehusets rationelle byggemåde med standardiserede løsninger, lette eller præfabrikerede bygningsdele og fabriksfremstillede tagkonstruktioner.
I den mere traditionssøgende del af 80’ernes byggeri optræder fx stejle saddeltage, markante gavle, kviste og andre detaljer med inspiration fra ældre danske hustyper.

Vinduer og døre

Mange huse fra især begyndelsen af 80’erne har relativt små vinduer omgivet af store murflader – den såkaldte glughulsarkitektur.
De små vinduer hænger sammen med periodens skærpede energikrav og står i kontrast til de store glaspartier mod haven, som præger mange typehuse fra 60’erne og 70’erne.
Vinduerne er ofte samlet omkring få formater, som gentages rundt om huset – et træk fra det rationelt opbyggede typehus.
I de mere traditionssøgende huse kan vinduerne i højere grad indgå som en del af husets stiludtryk, fx med mindre ruder og sprosser.

Planløsning og indretning

Den praktiske typehusplan lever videre med en klar opdeling mellem boligens funktioner og med stue og opholdsrum orienteret mod haven.
Mange huse har relativt små rum – et træk, der hænger sammen med energikrisens fokus på at begrænse det areal og rumfang, der skulle varmes op.
Køkken-alrummet er ikke en 80’er-opfindelse, men bliver i løbet af perioden stadig vigtigere som familiens fællesrum, samtidig med at køkkenet vokser i både areal og udstyr.
I de mere arkitektonisk ambitiøse og postmodernistisk inspirerede huse bliver planløsningen friere med fx forskydninger, niveauspring og mere varierede rumforløb.

Interiør og materialer

I begyndelsen af 80’erne lever 70’ernes mørkere farver og materialer videre med fx brune og olivengrønne nuancer, tapet, hessian og træpaneler.
Gennem årtiet bliver interiøret lysere. Hvide og lyse vægge vinder frem, mens stærke farver i højere grad bruges som accenter – mod slutningen af årtiet bl.a. koboltblå.
Savsmuldstapet er udbredt, og senere kommer også glasvæv og andre vægbeklædninger med tydelig struktur.
Badeværelser kan stadig have farvet sanitet, mens der generelt kommer større fokus på komfort og udstyr.
Køkkenet får mere plads og mere udstyr og bliver i stigende grad en del af boligens fælles opholdsrum.
Mod slutningen af 80’erne begynder halogenlys og spots at vinde frem, især i køkken og bad. De mange indbyggede loftspots bliver dog først for alvor karakteristiske i 90’erne.

Have og uderum

Typehuset er fortsat tænkt som en havebolig, hvor opholdsrummene orienteres mod terrasse og have.
Terrasser og beskyttede opholdspladser kan være tænkt ind i selve husformen, fx som lækroge i et indhak eller mellem husets vinkler.
Energikrisens mindre vinduer betyder, at mange 80’er-huse har mindre visuel kontakt mellem bolig og have end 60’ernes og 70’ernes typehuse med store glaspartier.

Eksempler og inspiration: Se hvad andre har gjort

Det kan være en stor hjælp at se, hvordan andre boligejere har renoveret og fornyet deres 80'er-hus. På vores projektside finder du konkrete eksempler på gennemførte projekter, hvor arkitekter har udviklet løsninger med fokus på både funktionalitet og arkitektonisk helhed.

Se alle projekter med 80'er-huse

Før og efter: Da 80’er-villaen skulle bygges om og udvides, var opgaven for arkitekt Michael Kornbeck at skabe mere plads, bedre dagslys og en tættere kontakt til haven uden at gøre huset til noget andet, end det var. Tilbygningen på 70 m² fordelt på to etager tager derfor afsæt i det eksisterende hus, og et nyt sammenhængende tegltag og ensartede facader får gammelt og nyt til at fremstå som ét hus.

Bevaring og renovering

80’er-huset er nået en lidt udsat alder. Det er gammelt nok til, at tage, vinduer, køkkener og badeværelser trænger til eller allerede har været igennem en udskiftning, men stadig så nyt, at dets oprindelige arkitektur ikke altid bliver opfattet som værdifuld. Derfor kan karakteristiske træk forsvinde, når huset skal have mere dagslys, større rum eller blot føres ajour med nutidens boligidealer.

Og 80’er-huset er ikke én type, så der findes heller ikke én opskrift på, hvad der bør bevares. På det enkle typehus kan de store murflader, de få vinduesformater og den rolige bygningskrop være afgørende for udtrykket. På det mere traditionssøgende hus kan det være det stejle tag, gavlene, kvistene og samspillet mellem husets forskellige bygningsdele.

Især ønsket om mere dagslys kræver omtanke. Mange 80’er-huse er født med små vinduer som følge af tidens energikrav, mens vi i dag forventer langt mere lys og udsyn. Større vinduespartier kan være en stor forbedring, men hvis alle vindueshuller blot gøres større, kan facadens proportioner og rytme hurtigt gå tabt.

Ved større om- og tilbygninger er det derfor værd først at finde ud af, hvilket 80’er-hus man står med, og hvilke kvaliteter netop dét hus har. En arkitekt kan hjælpe med at skelne mellem det, der med fordel kan forandres, og de træk, der er værd at bygge videre på. Målet er ikke at føre huset tilbage til 1985, men at gøre det bedre at bo i uden samtidig at viske 80’erne ud.

Læs guiden: Sådan renoverer du et 80'er-hus

Kender du din boligs hustype?

Når du ved, hvilken hustype dit hus tilhører, får du et vigtigt udgangspunkt for både vedligeholdelse, renovering og ombygning. Hustypen fortæller nemlig noget grundlæggende om husets alder, materialer og konstruktion – og om de løsninger, der passer bedst til netop din bolig. Bliv klogere på, hvorfor hustyper er nøglen til bedre beslutninger og mere holdbare løsninger.

Læs mere om betydningen af hustyper i artiklen: Kender du (hus)typen?