Sådan bygger du med omtanke for klima og arkitektur

Når vi bygger om eller renoverer vores boliger, har vi ofte fokus på det, vi mangler her og nu. Men det mest bæredygtige valg er sjældent det hurtigste eller billigste – det er det, der holder i længden, kræver mindst muligt vedligehold og bevarer husets kvaliteter.

Måske kan de gamle vinduer reddes, måske skal du tænke i færre kvadratmeter frem for flere, eller måske skal du vælge materialer, der ældes med ynde og kan genbruges i fremtiden. Bæredygtighed handler ikke om at gøre alting rigtigt – men om at træffe klogere valg, dér hvor du kan.

I denne artikel guider vi dig gennem fem områder, hvor du som boligejer har reel indflydelse. Med lidt omtanke kan du mindske din boligs klimaaftryk – og samtidig skabe et hjem, der er rart at bo i, nu og mange år frem.

Mange ældre boliger rummer solide byggematerialer og arkitektoniske kvaliteter, der fremfor at blive revet ned og kasseret, fortjener at blive tænkt med, når du bygger om og renoverer boligen.

Gamle vinduer er et godt eksempel på en bygningsdel, der ofte kan renoveres og genbruges. Vinduerne er typisk fremstillet af kernetræ i en kvalitet, man sjældent finder i dag. Alligvel ender mange gamle vinduer som byggeaffald i en container.  

Når vi bevarer i stedet for at smide ud, skåner vi ikke kun kloden for CO₂. Vi værner også om husets sjæl og historie. Det gælder både de synlige detaljer, vi straks ser værdien i – som fx originale vinduer, gamle gulve og materialer med patina – men i lige så høj grad de mere anonyme byggematerialer, som måske ikke gør stort væsen af sig, men som stadig er solide og værd at passe på.

Som boligejer er det dog ikke altid nemt at vurdere, hvad der har værdi og kan genbruges. Derfor kan det være en god idé at tage en arkitekt med på råd, før man går i gang med en større ombygning. Arkitekten kan gennemgå boligen med kritiske, men kærlige øjne, og hjælpe med at kortlægge alt det, der fortjener at blive bevaret, selv når det ikke umiddelbart ser ud af noget. 

•    De gamle vinduer
Istandsæt med ny kit, maling og friske tætningslister. Supplerer du med indvendige forsatsvinduer med energiglas, kan du både bevare husets oprindelige udtryk og reducere varmeforbruget.
•    Tegl fra taget
Rens dem, og læg dem op igen. Mangler du enkelte sten, kan du supplere med brugte tegl fra tegldepoter, hvor du ofte kan finde en tilsvarende type med samme alder, farvetone og patina. 
•    Køkkenet
Forny skabene med nye hængsler og skuffeløb. Renovér fronterne med en slibning eller omlakering. Triste bordplader i sten og kompositmaterialer kan poleres op, og træbordplader kan blive som nye med en slibning og en oliebehandling. 
•    Mursten fra nedrevne vægge
Genbrug stenene til nye skillevægge eller havemure. Hvis det gamle murværk er muret op med kalkmørtel, kan stenene som regel pilles ned og renses uden at tage skade. Mangler du sten, kan du finde brugte mursten med tilsvarende alder og udseende hos specialiserede genbrugsbyggemarkeder.

LÆS OGSÅ:  Genbrug og bevar byggematerialer

Renovering og ombygning er en god anledning til at genoverveje materialevalget. I stedet for automatisk at vælge konventionelle løsninger som beton, stål, fibergips og mineraluld, kan du gå efter biobaserede alternativer, der både skåner klimaet og bidrager til et sundere indeklima i boligen.

Biobaserede materialer som træ, hamp, ålegræs, halm, ler og træfiberisolering stammer fra planter, der optager CO₂, mens de vokser. Når de anvendes i byggeriet – fx som isolering, facade eller tag – bindes kulstoffet i konstruktionen i mange år. Det betyder, at de ikke blot har et lavere klimaaftryk end traditionelle materialer, men i nogle tilfælde faktisk kan gøre byggeriets samlede CO₂-regnskab negativt, fordi de lagrer mere, end de udleder.

Samtidig har mange af de naturlige materialer den fordel, at de kan “ånde” og regulere luftfugtigheden på en naturlig måde. Det gør indeklimaet mere behageligt: Temperaturen opleves mere stabil, luften mindre tør om vinteren – og mindre tung og fugtig om sommeren. Og som en ekstra gevinst er de biobaserede materialer ofte både æstetisk smukke og rare at røre ved.

Facaden
•    Træbeklædning af lærk, ceder eller varmebehandlet træ til ny klimaskærm eller æstetisk løft af en eksisterende facade.
•    Facadeplader fremstillet af fx hør, hamp eller genbrugsmaterialer.
•    CLT (krydslamineret træ) og krydsfinerplader – til de bærende konstruktioner og vægbeklædninger.
•    Træfiberisolering både til facade og tag.
•    Papirisolering til indblæsning i hulmure eller på loftet.

Taget
•    Grøn sedumbeplantning på flade eller let skrånende tage er en løsning med minimal vedligeholdelse. Planterne absorberer regnvand og forbedrer isolering og biodiversitet.
•   Tagbelægning med små overlappende træstykker – såkaldte shingles – egner sig til mindre bygninger og tage med hældning. Patinerer smukt og kræver minimal vedligeholdelse.
•    Træfiber som underisolering – giver dampspærrefri, åndbart lag under tegl eller andet tagmateriale.
•    Biobaserede undertagsplader – lavet af cellulose eller træfibre, anvendes under tagdækning.

Indvendige byggeopgaver
•    Indervægge i ler eller træfiberplader – regulerer fugt, giver godt indeklima og naturligt look.
•    Gulvisolering med hamp eller træfiber fx til renovering af strøgulve.
•    Biobaserede malingstyper – kalk- eller lerbaseret og uden mikroplast og afgasning.
•    Akustikplader i træuld, søuld, hamp eller kork til naturlig lydregulering. 

LÆS OGSÅ: Tænk grønt når du bygger

Store huse fylder mere – både på grunden og i klimaregnskabet. Flere kvadratmeter betyder større ressourceforbrug til opførelsen, højere varmeforbrug, mere vedligehold og ofte også flere møbler og ting, der ligeledes belaster klimaet. I Danmark har vi en forkærlighed for plads. Vi bygger stort og bor på mange flere kvadratmeter sammenlignet med resten af Europa.

Men det gode boligliv kræver ikke nødvendigvis mange kvadratmeter. En bolig, der er gennemtænkt og måske arkitekttegnet, kan rumme langt mere livskvalitet end et stort hus med dårligt flow og døde kvadratmeter.

Inden du bygger til, så kig på det, du allerede har. Måske kan en ny planløsning, en opdeling af stuen eller bedre udnyttelse af kælderen løse pladsproblemerne. Fleksible møbler og multifunktionelle rum kan også gøre en stor forskel.

•    Drop tilbygningen – optimer planløsningen først
Før du bygger til, så overvej om eksisterende rum kan opdeles, slås sammen eller ommøbleres, så de passer bedre til familiens  behov.

•    Tænk i fleksibilitet og dobbeltfunktioner 
Skal du ændre på vægge eller funktioner, så vælg løsninger, der kan tilpasses fremtidige behov – fx rum der kan skifte mellem soveværelse, kontor og gæsteværelse.

•    Udnyt spildplads og døde kvadratmeter
Når du alligevel skal renovere dine vægge eller lofter, så sørg for at der bliver bygget opbevaringsplads ind i skunke, under trapper eller i vægge.

•    Giv gangarealer en funktion
Brug ombygningen til at gøre et gangareal bredere, så det kan bruges aktivt – fx til opbevaring, siddeplads eller arbejdshjørne.

•    Udnyt rumhøjden
I boliger med højt til loftet eller loft til kip kan der ofte indrettes en hems med en ekstra soveplads. 
 

LÆS BOLIGREPORTAGEN: Masser af livskvalitet på mindre plads 

Hvert år bliver omkring 1.200 boliger revet ned i Danmark – mange af dem i god byggeteknisk stand. Husene forsvinder, fordi de ikke længere opfattes som pæne, tidssvarende eller værdifulde. Når et ældre hus mister sin skønhed og æstetiske appel, mister det ofte også sin eksistensberettigelse.

Derfor er det vigtigt at tænke både teknisk og æstetisk holdbarhed ind, når du bygger om, til eller nyt. For det, der ældes dårligt, bliver sjældent bevaret – uanset hvor solidt det ellers er bygget.

Holdbarhed handler heller ikke kun om, hvad der kan modstå vind og vejr. Det handler også om økonomi og bæredygtighed. Det, der virker billigt og nemt her og nu, kan vise sig at være en dyr løsning i det lange løb.

Når du ser din bolig som en langsigtet investering, giver det mening at vælge kvalitet – i både materialer, design og funktion. Det sparer dig for fremtidige udskiftninger og gør dit hjem værd at passe på.

• Vælg materialer med lang holdbarhed. En arkitekt kan hjælpe med at finde de byggematerialer, der passer til huset, er langtidsholdbare og stadig er smukke om 30 år.
• Skab sammenhæng og helhed. Når arkitektur, proportioner og materialer spiller sammen, får boligen en æstetisk værdi, der gør den værd at bevare – også for fremtidige generationer 
• Tænk fremtiden ind i dine valg. Fleksible løsninger, som nemt kan ændres, og robuste rum, der kan bruges til flere formål, gør boligen mere brugbar – og mere langtidsholdbar. 
  
   

Byggeri er en af de største kilder til affald i Danmark, og meget af affaldet kunne sagtens genanvendes. Derfor handler klimavenligt byggeri både om at bruge færre ressourcer og om at holde dem i kredsløb – så de ikke ender som byggeaffald før tid.

Som boligejer har du gode muligheder for at tænke mere cirkulært. Når du bygger om eller renoverer, kan du fx forsøge at genbruge materialer fra dit eget hus eller finde brugte materialer fra andre byggerier gennem byggemarkeder, nedrivningsfirmaer og genbrugsportaler.

Men cirkulært byggeri handler ikke kun om at give gamle materialer nyt liv. Det handler også om at tænke fremad og vælge løsninger, der kan skilles ad og genanvendes i fremtidige byggeprojekter. Det kaldes design for adskillelse – og i praksis kan det være så enkelt som at bruge skruer frem for lim.

Genbrug dit eget byggeaffald
Skal du renovere eller ændre på boligen, så gem de materialer, du kan bruge igen. Ofte kan gulvbrædder, taglægter, paneler, og skabselementer genanvendes i nye dele af boligen – eller bruges udendørs til plantekasser, brændeskur eller havelåge.

Vælg løsninger, der kan skilles ad
Byg med skruer og bolte i stedet for lim og søm, hvor det er muligt – det gælder alt fra facadebeklædning til køkkenelementer. Vælg klikgulve eller fliseløsninger, der kan løftes uden at gå i stykker, og brug vægsystemer, der kan flyttes eller genopbygges fremfor gipsvægge med spartlede samlinger. Gå gerne efter materialer og samlinger, der kræver minimal brug af spartelmasse og maling. Når noget først er spartlet, pudset og dækket med flere lag overfladebehandling, bliver det både sværere at afmontere og vanskeligere at genbruge.

Tænk i standardmål og fleksible systemer
Bruger du byggematerialer og inventar i standardmål, bliver det lettere at finde brugte dele, der passer – og lettere at udskifte eller genbruge, når noget en dag skal ændres. Det gælder både døre, skuffer, skillevægge og facademoduler.

Giv dine overskudsmaterialer videre
Materialer, du ikke selv skal bruge efter et byggeprojekt, kan gøre gavn andre steder. Du kan aflevere dem til genbrugsbyggemarkeder eller dele dem via sociale medier og platforme som DBA og Marketplace, hvor efterspørgslen er stor.

Find mere inspiration, tips og råd i vores digitale magasin Byg med omtanke