6 ting du skal bevare i funkisvillaen

I 1920’erne og 30’erne blev det teknisk muligt at lade vinduer på to sider af et hus mødes på hjørnet uden en mellemliggende, bærende konstruktion. I kombination med funktionalismens prioritering af at placere vinduerne, hvor der var det bedste lysindfald og den bedste udsigt fremfor ud fra et ønske om symmetri, blev en klassiker født; det for funkisvillaen så karakteristiske hjørnevindue.

Hjørnevinduet er et stærkt arkitektonisk kendetegn for funkisvillaen og bør derfor bevares og fremhæves. De oprindelige vinduer har ofte spinkle rammer og består gerne af flere vinduer ved siden af hinanden i et sammenhængende vinduesbånd. De er enten uden sprosser eller med spinkle sprosser.

Funkisvillaen på billedet er opført i 1934 og renoveret i 2021. I den forbindelse blev de oprindelige ruder erstattet med tre-lags ultra-lavenergivinduer for at bidrage til bedre isolering og indeklima, og det lykkedes samtidig at bevare de spinkle vinduesrammer og dermed det oprindelige udtryk.

Funkisvillaer har fladt tag eller meget lav tagrejsning, og at ændre på tagets form, ville bryde med den overordnede geometri i en grad, så det ville være svært at genkende huset som en funkisvilla. Det flade – eller lave – tag bidrager til husets rene form og strømlinede udtryk. Det lader de enkle geometriske former på facaden fremstå skarpt.

Funkisvillaen her er bygget i 1933 og er meget enkel med sine rektangulære former og den pudsede facade. De lige linjer bliver brudt af beplantningen, som vokser op ad huset, og familien har udnyttet det flade tag til at indrette en tagterrasse med et drivhus, som trækker uderum indenfor og inderum udenfor. Til venstre skimtes stuens karakteristiske hjørnevindue.

Funkisvillaerne er, som navnet antyder, præget af funktionalismen, og det betyder, at arkitekterne vægtede funktion over form og dermed bevægede sig væk fra tidligere perioders pynt og ornamentik. Funkisvillaer er både udvendigt og indvendigt karakteriseret ved lige linjer og et stramt geometrisk udtryk.

Døre, låger og andre flader er plane og uden fyldninger, og værn, håndtag, vinduesrammer og andre detaljer er spinkle og enkle. Vinduerne i funkisvillaer er ikke nødvendigvis placeret symmetrisk, men der hvor det giver mening i forhold til brugen af rummene og behovet for at få dagslys ind. Skal du renovere eller bygge til en funkisvilla, er det vigtigt at videreføre de skarpe linjer og geometriske former for at bevare funkisstilen.

Funkisvillaens lige linjer og stramme geometri gør sig ikke kun gældende i de store linjer men også i form af mindre bygningsdele som gelændere og rækværk. Gelændere omkring terrasser og ankomst til husene er typisk af en enkel og spinkel konstruktion i jern, og selvom de i nogens øjne måske kan virke ubetydelige i al deres simplicitet og ydmyghed, så er de en vigtig del af husenes samlede udtryk og bidrager til funkisstilens arkitektoniske lethed.

Villaen her, som er fra 1933, har det oprindelige, hvidmalede jerngelænder omkring terrassen på første sal, og på husets modsatte side bliver man ved ankomsten til huset budt velkommen med et blødt svungent gelænder, som indrammer betontrappen op til hoveddøren.  

Funktionalismen, som lægger navn til funkisvillaerne, satte også sit præg på haverne, der omkranser husene fra 1920’erne og 1930’erne. Stort set alle funkisvillaer er arkitekttegnede, og på samme måde som arkitekterne skabte husene med afsæt i hverdagens behov og brug, planlagde de også haverne ud fra tanken om, at de skulle fungere i praksis til hverdagens gøremål. Dermed er funkisvillaerne blandt de første hustyper inden for dansk byggetradition, hvor haverne er tænkt ind i boligens arkitektur som andet og mere end smukke baggrundstæpper.

Haverne er praktisk opdelt efter funktioner fra spisekrog til køkkenhave, men når det er sagt, blev de samtidig designet til at være skønne at kigge på, når man bevæger sig rundt i dem, og når man kigger ud på dem indefra. Vinduerne i funkisvillaerne er netop placeret med henblik på lysindfald og på at få de smukkeste kig til de udendørs arealer.

Er der smukke træer, buske og blomster i haven til funkisvillaen, så lad dem derfor endelig blive, også selvom haven måske har vokset sig lidt vild igennem årene. Lidt frodighed og organiske former kan være en smuk kontrast til funkisvillaens skarpe geometri. Det er en fordel, hvis beplantningen er sammensat, så der er noget skønt og nogle farver at kigge på hele året – også når haven skal nydes igennem et stort vinduesparti november måned.

Blandt lige linjer og ’rektangel på rektangel’ skiller byggetidens runde vinduer sig ud. Måske derfor er de særligt populære og under alle omstændigheder en karakteristisk detalje, det er værd at værne om. Også på de runde vinduer er vinduesrammen ofte spinkel, og vinduerne kan ligge yderligt i muren. Det gør dem mere udsat for vind og vejr, og hvis de er i dårlig stand, kan det være besværligt og bekosteligt at restaurere eller erstatte dem. Hvis det kan lade sig gøre, at det dog indsatsen værd, da vinduerne er en væsentlig del af den arkitektoniske værdi, som man ellers går glip af.

På billedet er det et funkishus i Aarhus, som blev tegnet af tidligere stadsarkitekt Alfred Mogensen i 1934. Huset havde ikke oprindeligt et rundt vindue eller ovenlys, men ved en renovering af huset i 2021 valgte arkitekt Rikke Bjerregaard at tilføre ovenlys for at få mere lys ind i boligen og det runde vindue i trapperummet for at styrke funkisudtrykket. Det er med renoveringen lykkedes at opdatere husets vinduer energimæssigt og samtidig bevare de smalle vinduesrammer, der kendetegner funktionalismen.