10 køkkener, der passer til en funkisvilla

Da denne funkisvilla fra 1933 blev opført, var køkkenet et arbejdsrum. Det lå adskilt fra spisestuen, så madlavning og gæster ikke blandede sig med hinanden. Sådan boede man dengang. I dag ønsker de fleste familier et køkken, der er en del af hverdagen, og det er netop den forandring, denne ombygning tager udgangspunkt i.

Ved at åbne mellem køkken og spisestue er der skabt et langt kig gennem huset, og dagslyset kan nu bevæge sig på tværs af rummene. Det er et greb, der klæder mange funkisvillaer, fordi husene ofte er bygget op omkring enkle rumforløb og store vinduespartier. Når vægge fjernes de rigtige steder, bliver de kvaliteter langt mere tydelige.

Køkkenet er holdt enkelt med glatte fronter og få detaljer. De mørkeblå elementer tilfører karakter, mens trædetaljerne skaber varme og balance i de lyse omgivelser. Resultatet er et køkken, der føles nutidigt, men som samtidig respekterer villaens oprindelige arkitektur.

Ombygningen illustrerer en af de største styrker ved mange funkisvillaer: Når planløsningen tilpasses moderne behov, bliver husets oprindelige kvaliteter ofte endnu tydeligere. Det gælder især lyset, udsynet og den naturlige sammenhæng mellem rummene.

Når man renoverer en fredet villa, handler det ikke kun om at bevare de oprindelige detaljer. Det handler også om at tilføre nye funktioner på en måde, så huset stadig føles som en samlet helhed. Det er særligt tydeligt i dette køkken, som er skabt som en del af restaureringen af Villa Gyldenholm, tegnet af Poul Henningsen og Hans Hansen i 1933.

I stedet for at lade køkkenet dominere rummet er inventaret samlet i en rolig bagvæg med skabe fra gulv til loft. Det giver masser af opbevaring uden at skabe visuel uro. Egetræet tilfører varme og gør køkkenet mere imødekommende, mens de enkle fronter passer godt til husets oprindelige arkitektur.

Midt i rummet ligger en stor køkkenø, som fungerer som arbejdsplads i hverdagen og samlingspunkt, når familie og venner er på besøg. Selvom køkkenet rummer alle de funktioner, man forventer af et moderne køkken, opleves det ikke som det første, man lægger mærke til. Blikket trækkes stadig mod de store vinduespartier, den markante trappe og forbindelsen til haven.

Køkkenet demonstrerer, hvordan nye funktioner kan integreres i et fredet hus uden at forstyrre arkitekturen. Her er det ikke inventaret, der stjæler opmærksomheden, men samspillet mellem de nye løsninger og de originale kvaliteter, som gør oplevelsen særlig.

Mange køkkener tager udgangspunkt i en stor køkkenø. I denne funkisvilla fra 1933 er det i stedet vinduet, der får hovedrollen. Den indbyggede bænk i den markante karnap gør udsigten til en aktiv del af rummet og skaber et opholdssted, som bruges til langt mere end måltider.

Løsningen passer godt til funkisvillaens arkitektur. I 1930'erne arbejdede arkitekterne målrettet med dagslys, udsyn og kontakt til omgivelserne, og her er de kvaliteter trukket helt ind i køkkenet. Bænken fungerer som et naturligt samlingspunkt, hvor man kan drikke morgenkaffe, læse avisen eller holde øje med madlavningen uden selv at stå ved komfuret.

Selve køkkenet er holdt i en kombination af egetræ og mørke fronter, som giver rummet varme og karakter uden at virke tungt. De lange arbejdsflader følger rummets linjer, og opbevaringen er integreret, så køkkenet fremstår roligt og overskueligt. Det giver plads til, at både lyset og de originale vinduespartier kan komme til deres ret.

Her er det ikke flere kvadratmeter eller ekstra funktioner, der løfter køkkenet. Det er den måde, rummets eksisterende kvaliteter bringes i spil på. Karnappen bliver et naturligt samlingspunkt, som gør udsigten, dagslyset og opholdet til en integreret del af hverdagen.

Da Alfred Mogensen tegnede denne villa i 1934, var den indrettet som lægeklinik. I dag fungerer huset som familiebolig, men flere af de kvaliteter, der kendetegner den oprindelige arkitektur, spiller stadig en vigtig rolle i oplevelsen af køkkenet.

Noget af det første man lægger mærke til, er de synlige murstensvægge. Hvor mange renoveringer skjuler de gamle materialer bag nye overflader, har man her valgt at lade dem være en aktiv del af indretningen. De varme teglsten giver karakter til rummet og skaber en markant baggrund for køkkenets mørke flader og specialfremstillede elementer i egetræ.

Køkkenet er placeret som en naturlig del af husets opholdsrum, og den store køkkenø samler hverdagens aktiviteter omkring sig. Her kan man lave mad, spise morgenmad eller samles med gæster, uden at kontakten til resten af huset går tabt. Samtidig betyder de store vinduespartier og terrassedørene, at dagslyset bevæger sig langt ind i rummet og skaber skiftende stemninger gennem dagen.

Det interessante ved køkkenet er, at det ikke forsøger at konkurrere med husets arkitektur. Tværtimod tager det afsæt i de kvaliteter, der allerede findes. De originale murstensvægge, de store vinduer og de enkle proportioner får lov at sætte tonen, mens køkkenet understøtter oplevelsen. Det er en tilgang, som mange ejere af funkisvillaer kan lade sig inspirere af: Når huset har stærke arkitektoniske kvaliteter, behøver køkkenet ikke nødvendigvis være det første, man får øje på.

I mange funkisvillaer ligger de mest attraktive rum ud mod haven. Derfor giver det god mening, at køkkenet i denne renovering har fået plads i den tidligere spisestue, hvor dagslyset er stærkest, og kontakten til omgivelserne størst. Flytningen har ændret måden, huset bruges på, uden at ændre de grundlæggende kvaliteter, der gør funkisvillaen særlig.

Det store gavlvindue er blevet køkkenets vigtigste element. Herfra er der udsigt til haven, og lyset ændrer karakter gennem dagen. Det giver rummet en kvalitet, som man ikke kan skabe med materialer alene. Køkkenøen er placeret, så udsigten kan nydes både under madlavning og ved spisebordet, og samtidig fungerer den som et naturligt samlingspunkt i hverdagen.

Indretningen er holdt enkel med lyse fronter og få detaljer. Marmor, egetræ og messing tilfører varme og stoflighed, men uden at tage fokus fra rummets arkitektur. Køkkenet opleves som en naturlig del af huset, fordi det bygger videre på de kvaliteter, der allerede var til stede.

Løsningen understreger, hvor stor betydning rummenes placering har for oplevelsen af en bolig. Ved at give køkkenet adgang til husets bedste lys og udsigt er der skabt et rum, som naturligt samler familiens hverdag.

Dette køkken er skabt ud fra en idé, som ligger tæt på funkisarkitekturens oprindelige tanker: at de vigtigste rum i huset skal have tæt kontakt til omgivelserne. Her er køkkenet ikke placeret som et selvstændigt arbejdsrum, men som en integreret del af boligens fælles opholdsarealer.

Den store køkkenø fungerer som omdrejningspunkt for både madlavning, måltider og samvær. Samtidig betyder den åbne planløsning, at man bevarer kontakten til resten af huset, uanset om man står ved komfuret eller sidder ved spisebordet. Det giver en fleksibilitet, som passer godt til moderne familieliv.

De store glaspartier spiller en afgørende rolle i oplevelsen af rummet. Haven bliver nærværende fra næsten alle vinkler, og når terrassedørene står åbne, opleves ude- og inderum som en sammenhængende helhed. Det er en kvalitet, som mange funkisvillaer oprindeligt blev tegnet omkring, og som stadig føles lige relevant i dag.

Eksemplet viser, hvordan moderne familieliv og funkisarkitektur ofte deler de samme idealer. Åbenhed, fleksibilitet og nær kontakt til omgivelserne er kvaliteter, som fungerer lige så godt i dag, som da husene blev tegnet.

Funkisvillaer forbindes ofte med hvide facader og enkle former, men mange af husene rummer også detaljer, der peger mod industri og moderne teknik. Det gælder blandt andet de karakteristiske stålvinduer, som har været en vigtig inspirationskilde for dette køkken.

De grønne naturstensbordplader er noget af det første, man lægger mærke til. Sammen med de mørke fronter giver de køkkenet karakter og personlighed, uden at det virker tungt. De sorte armaturer og greb trækker tråde til de originale vinduesrammer, mens de hvide fliser skaber en enkel baggrund for materialernes spil.

Køkken og stue er samlet i ét stort opholdsrum, men opbevaringen er i høj grad flyttet til bryggerset. Det betyder, at køkkenet kan fremstå mere enkelt og mindre teknisk, end man ofte ser i moderne boliger. Arbejdsfladerne får plads, og inventaret opleves næsten som møbler i rummet.

I stedet for at følge aktuelle køkkentendenser tager løsningen afsæt i villaens egne detaljer. Det giver et køkken med en stærk identitet, som føles naturligt forbundet med huset og mindre afhængigt af skiftende mode.

Mange funkisvillaer er tegnet med en enkel og logisk planløsning, hvor rummene hænger naturligt sammen, og hvor udsyn gennem huset er en vigtig del af oplevelsen. Det er netop de kvaliteter, dette køkken bygger videre på.

I stedet for at fylde rummet med skabe og funktioner er opbevaringen samlet i en mørk skabsvæg langs den ene side. Det giver ro og gør, at blikket kan bevæge sig gennem rummet og videre mod haven. Køkkenøen fungerer som arbejdsplads og samlingspunkt, men uden at bryde de lange kig, som er med til at give huset sin særlige karakter.

De store glaspartier spiller en vigtig rolle. Fra køkkenet er der direkte kontakt til haven, og dagslyset bevæger sig frit gennem boligen. Det understreger en kvalitet, som mange funkisvillaer oprindeligt blev tegnet omkring: følelsen af lys, luft og sammenhæng mellem inde og ude.

Materialerne er enkle med egetræ, mørke fronter og få detaljer. Det giver køkkenet varme og karakter uden at stjæle opmærksomheden fra rummet. Her er det ikke inventaret, der er hovedattraktionen, men oplevelsen af huset som helhed.

Køkkenet fungerer derfor som en naturlig forlængelse af funkisvillaens oprindelige idé om en bolig, hvor lys, udsyn og bevægelse gennem rummene er lige så vigtige som selve indretningen.

Når mange funkisvillaer renoveres i dag, bliver køkkenet ofte husets mest markante rum. I denne villa er der valgt en anden tilgang. Her er køkkenet moderniseret uden at overtage opmærksomheden, og netop derfor passer det så godt til huset.

Køkkenet er indrettet med lyse fronter og få detaljer. Der er ingen markante farver eller materialer, som kræver opmærksomhed. Det betyder, at blikket i stedet bevæger sig gennem rummet og videre ud i huset. Man lægger mærke til dagslyset, udsigten og de lange kig mellem rummene – kvaliteter som mange funkisvillaer er kendt for.

Løsningen kræver en vis tilbageholdenhed. Når køkkenet ikke skal være rummets blikfang, bliver proportioner og placering vigtigere. Her opleves køkkenet som en naturlig del af huset frem for som et nyt element, der er sat ind bagefter. Selvom inventaret er moderne, virker det som om, det altid har hørt til i villaen.

Projektet minder om, at et vellykket køkken ikke nødvendigvis er det køkken, man lægger mest mærke til. Nogle gange er de bedste løsninger dem, der giver plads til husets arkitektur.

I denne villa ved Strandvejen er det ikke køkkenøen eller materialerne, der sætter dagsordenen. Det er udsigten. Hele køkken-alrummet er disponeret, så havet bliver en aktiv del af hverdagen, og det mærker man, så snart man træder ind i rummet.

Det store karnapvindue fungerer næsten som et udsigtspunkt i sig selv. Herfra følger man lyset over vandet, vejrets skiften og livet udenfor, mens køkkenø og spiseplads er placeret, så udsigten kan nydes fra flere steder i rummet. På den måde bliver omgivelserne en del af oplevelsen, også når man laver mad eller samles omkring bordet.

Køkkenets materialer er holdt i mørkt træ, natursten og store rolige flader. Det giver varme til de lyse rum og lader samtidig udsigten være den største attraktion. De store glaspartier skaber tæt kontakt til terrasserne og understreger forbindelsen mellem bolig og landskab.

Mange af de oprindelige funkisvillaer blev tegnet med stor opmærksomhed på lys og udsyn. Dette projekt viser, hvordan de samme tanker kan fortolkes i dag. Køkkenet er ikke kun et sted, hvor man laver mad, men det sted i huset, hvor man oplever beliggenheden allerbedst.