9 køkkener der matcher murermestervillaen fra 1950'erne

Projektet tager afsæt i murermestervillaens klassiske opbygning med bærende murværk og en hævet stueetage over kælder. Villaen har fået en tilbygning og i den forbindelse har man valgt at bevare den eksisterende ydermur og åbnet med en stor, enkel passage, hvor en skjult overligger sikrer konstruktionen.

Den fritlagte mur står som et markant element i rummet og tilfører tyngde og karakter i kontrast til de nye, glattere overflader.

Niveauforskellen mellem det oprindelige hus og tilbygningen er bevaret og løst med en let trappe i stål og træ. Det gør det nemt at aflæse, hvad der er nyt, og hvad der tilhører det oprindelige hus.

Køkkenet er indrettet som et langstrakt arbejdsrum langs facaden. Det følger husets oprindelige opdeling mellem funktioner, men kobles visuelt til stuen gennem åbningen i muren.

Store glaspartier i tilbygningen tilfører generøst dagslys og åbner boligen mod haven.

Her er der taget udgangspunkt i en klassisk 1950’er-villa, der har fået en tilbygning.

Planløsningen er ikke åbnet helt op, men justeret med omtanke. Køkkenet ligger fortsat som et selvstændigt rum, men forbindes til opholdsrummene via åbninger, der skaber sammenhæng uden at opløse rummene.

Materialerne tager afsæt i periodens enkle udtryk med træ og malede flader. Det giver en rolig helhed, hvor nye tiltag føjer sig naturligt til det eksisterende.

En klassisk udfordring i 1950’er-villaen – det smalle, lukkede køkken – er her løst ved at åbne rummet op i længderetningen. Det skaber forbindelse til både spiseplads og have.

En bred åbning i den bærende væg binder rummene sammen, uden at køkkenet mister sin selvstændighed. Opdelingen er stadig aflæselig og tro mod huset.

Indretningen er lagt lineært langs facaden, hvor arbejdszonerne får dagslys fra vinduerne. Nye åbninger mod haven trækker både lys og udsyn ind og forlænger rummet visuelt.

Materialerne er enkle: glatte, hvide fronter kombineret med træ i bordplade og gulv, som knytter an til husets periode.

I dette projekt er opholdsrum og spiseplads placeret i en ny tilbygning til 50'er murermestervillan. Køkkenet er flyttet fra en tidligere placering, men er forblevet i den oprindelige del af huset.

En bred åbning skaber forbindelse mellem nyt og gammelt, men markerer stadig overgangen mellem rummene. 

Tilbygningen har loft til kip og store glaspartier, som tilfører både lys og rumhøjde. Den fremstår som en let og åben kontrast til det lavere, murede hus.

Køkkenet er organiseret omkring en ø og får sin rummelighed gennem koblingen til tilbygningen. Træ i gulv og loft binder de to dele sammen.

Projektet tager udgangspunkt i en ældre murermestervilla med rødder i Bedre Byggeskik, hvor materialer, proportioner og snedkerdetaljer er bærende for helheden.

Køkkenet er integreret i den eksisterende rumstruktur, men lagt sammen med spisestuen. Det kræver åbninger i bærende murværk, men her er overgangen holdt relativt præcis, så rummenes oprindelige proportioner stadig kan aflæses. Forbindelsen til haven er styrket med en større døråbning, som forbedrer dagslyset uden at ændre hele facadeopbygningen.

Materialerne er gennemgående med egetræ i inventar, gulve og døre. Bordplade i lavasten og detaljer i messing tilfører tyngde og understøtter husets robuste materialer.

Køkkenets disponering med en fritstående ø er en nutidig tilføjelse, men fungerer her, fordi rummet har fået tilstrækkelig bredde efter sammenlægningen.

Projektet her tager udgangspunkt i en klassisk problemstilling i mange 1950’er-huse: et køkken præget af senere ombygninger uden klar sammenhæng med den oprindelige arkitektur. Her har grebet ikke været at omforme planløsningen markant, men at rydde op og tydeliggøre rummets struktur.

Køkkenet er fortsat organiseret som et selvstændigt arbejdsrum med vægbaserede funktioner. Det ligger tæt på hustypens oprindelige disponering, hvor arbejdszoner er placeret langs vægge, og hvor rummet ikke er åbnet fuldt mod ophold.

De hvide, sammenhængende flader reducerer visuel støj, mens integrerede løsninger – som skjult emhætte og indbyggede højskabe i nicher – understøtter en klar og samlet rumopbygning.

Udgangspunktet her er igen en klassisk planløsning med små, adskilte rum. Her er køkken og stue koblet sammen med få, præcise indgreb.

En væg er fjernet og en dør lukket, så der opstår et mere sammenhængende rumforløb uden at planløsningen ophæves helt.

Køkkenet fungerer stadig som et selvstændigt arbejdsrum, men med visuel kontakt til opholdsrummet. Den fritlagte mur er et centralt element. Den synliggør den murede konstruktion og tilfører stoflighed og karakter til boligen.

Materialerne er holdt lyse og enkle, så murværket får lov at stå frem. Åbne hylder og en mindre spiseplads i køkkenet understreger rummets kompakte skala og ligger tæt på hustypens oprindelige funktion som arbejdsrum.

Nye åbninger mod haven forbedrer både dagslys og kontakt til uderummet.

Her er køkkenet flyttet og integreret i et gennemgående rum, så det bliver et samlende punkt i boligen.

Den nye løsning er organiseret med parallelle arbejdszoner og en central ø. Det kræver en vis bredde, som normalt ikke findes i den oprindelige plan, og peger derfor på, at vægge er fjernet eller forskudt. Indgrebet bryder med den oprindelige funktionsopdeling, men skaber en mere sammenhængende daglig brug.

Vindue ved vasken og dør mod haven giver både arbejdslys og visuel kontakt til uderummet, hvilket er en opgradering i forhold til hustypens mere lukkede køkkener.

Materialerne er holdt i egetræ med mørke bordplader, der tilfører tyngde og passer til husets karakter. De enkle flader og integrerede greb giver et roligt, nutidigt udtryk.

Den oprindelige plan med små, lukkede rum er her erstattet af ét stort, sammenhængende opholdsrum.

Det kræver omfattende indgreb i den bærende struktur, typisk med indlægning af bjælker eller søjler, som her er integreret diskret i loft og vægge. Den centrale køkkenø fungerer som rumdeler og organiserer funktionerne uden brug af vægge. Det er et nutidigt princip, som adskiller sig fra den oprindelige vægbaserede disponering.

Dagslyset er markant forbedret med store vinduespartier og ovenlys, som trækker lyset ind i rummets midte og styrker forbindelsen til haven.

Materialerne er lyse og enkle med integreret opbevaring, så rummet fremstår roligt og sammenhængende.