Byg og renovér med respekt for omgivelserne

Vi kan alle have en klar forestilling om, hvordan vores drømmehus ser ud, og så alligevel. For måske ændrer billedet af drømmehuset sig, afhængigt af om placeringen er i en by, i landlige omgivelser eller på en skrånende grund ved kysten. Og hvis drømmen er en patriciervilla, kommer den måske til at syne malplaceret i et kvarter med typehuse fra 70’erne. Så hvordan kan vi lade os inspirere af omgivelserne og kvarterets karakter og bygge og renovere med respekt for omgivelserne?

Vi kan til at begynde med droppe Pinterest og idéen om perfektion, lyder et lidt provokerende råd fra arkitekt Allan Lorenzen: 

– Begynd hellere med at kigge på den helhed, som huset er en del af eller skal være en del af, siger han.

For Allan Lorenzen er det vigtigt at tage stilling til det omgivende landskab, hvis huset ligger helt isoleret, og til kulturmiljøet, hvis huset indgår i et område med bebyggelse. Vi behøver ikke direkte at imitere det omkringliggende, men vi skylder os selv og naboerne at træde nænsomt i forhold til den historie og stemning, der præger området, mener han.  

– Jeg synes, det er enormt vigtigt, at man giver sig tid til at opleve stedets særegne karakter og kvaliteter, og det handler om at være nærværende og nysgerrig. Så sluk for Pinterest osv., og mærk, hvad der bevæger dig ved stedet. Stedet rummer altid svarene, og alle kan indgå meget mere i den proces, end de selv tror. 

De svar, som du kan få, når du ser dig omkring i omgivelserne, kan handle om former, materialer og fx om hvor på grunden, huset er placeret. Det handler ikke nødvendigvis om stil, men relationen imellem huset og de øvrige huse i området. Det kan være meget tydeligt, når missionen ikke lykkes. 

– I et kvarter med gamle villaer fra 70’erne med deres typiske form, saddeltag, og naturmaterialer vil et stort nybygget typehus virke fremmedgørende og forstyrre den oplevelse, som beboerne identificerer sig med – også selvom banken måske har sagt, at det er bedre at rive ned og starte forfra, siger Allan Lorenzen og tilføjer: 

– Så jeg synes, man skal være bevidst om, hvad der er på spil, ikke bare for én selv, men i området. 

Inspirationen fra omgivelserne kan også handle om detaljeringsgraden i arkitekturen. Hvis du skal bygge nyt, bygge om eller bygge til i et kvarter, hvor man tidligere har gjort sig umage med fx murværket, kan det opleves som om barren er sat meget højt. Det kræver naturligvis dygtighed og kroner og ører at bygge nyt, til eller renovere med samme grad af finesse, og hvis det ikke er en mulighed, kan du med hjælp fra arkitekten kredse dig ind på, hvordan dit byggeprojekt alligevel kan indgå i helheden uden at støje.

– Det kan handle om at afstemme proportioner og detaljeringsgrad og om bevidst brug af naturmaterialer. Kig dig omkring, og se, hvad de andre huse bærer præg af. Hvilke former de har. Materialer og form betyder enormt meget for oplevelsen af et område, som i forvejen har en integritet. I sådan et miljø vil man gerne have, at helheden er intakt, og her vil en forandring, der stikker ud, nemt komme til at forstyrre. Det betyder ikke, at alt skal være ens, men de enkelte dele skal passe sammen i helheden. 

Det er aldrig arkitektens hensigt at knuse folks drømme, når de kommer til det første møde med en vision om deres drømmehus, understreger Allan Lorenzen. Men hvis bygherres vision fx er at bygge en historicistisk villa i et kvarter med 70’er-typehuse, vil han fraråde det. Og hans erfaring er, at de fleste forstår argumenterne og ofte nærmest bliver lettede, når fokus i samtalen bliver rykket i en anden retning. En retning, som viser, hvilken harmoni, man kan opnå ved at inddrage omgivelserne og de eksisterende ressourcer. Ved en renovering kan det fx handle om at føre huset tilbage til det oprindelige fremfor at forandre og gemme væk. 
  
– Det kan handle om, at man har et hus, hvor ejerne ønsker at forskønne facaden, som trænger til at blive fuget om. Jeg havde fx en kunde, som i den forbindelse forestillede sig, at hele facaden skulle pudses op, men vi blev enige om at lade murstenene være synlige og ikke gemme dem bag et ekstra lag materiale. Den oprindelige bygning var opført med afsæt i Bedre byggeskik-periodens forestillinger om facade og kompositioner, så det tog vi afsæt i, både i forhold til facaden og i forhold til valget af nye vinduer. På den måde kom der samhørighed imellem nyt og gammelt med respekt for det eksisterende, fortæller han. 

Læs og artiklen: Bevar husets sjæl - sådan!

Arkitekt Nanna Kley er en del af den fynske tegnestue Verna, som er meget optaget af at tegne arkitektur, som er inspireret af – og respektfuld i forhold til omgivelserne. Verna er en forkortelse for vernakulær arkitektur, en betegnelse for arkitektur, som er opført af lokale håndværkere med stor tilknytning til den lokale kultur og ofte med lokale materialer. For hende er det naturligt at formgive ud fra det byggeri, der er i forvejen i lokalområdet med det formål at skabe noget, der passer naturligt ind. 

– Jeg er grundlæggende af den overbevisning, at huse får lov til at blive stående længere, hvis de indpasser sig i de omgivelser, der er placeret i og ikke står som fremmede elementer, siger hun. 

For Nanna Kley er det første skridt i processen, hvad enten det er renovering eller nybyg, at registrere omgivelserne. 

– Hvad er det for et landskab, der er på grunden og i omgivelserne? Er der bakket, eller er der mange store træer, man gerne vil bevare? Er der nogle udkig, man gerne vil fokusere på?

Ligesom Allan Lorenzen nævner Nanna Kley derudover bygningskulturen på stedet som et afsæt. Skal du bygge nyt i et område, som er kendetegnet ved små husmandssteder med sadeltage og røde tegl, kan det være, du skal tage tagformerne, husenes størrelse og farver med i dit projekt og på den måde få historien med. 

– Man kan sige, at den omgivende bygningskultur er et benspænd, men vælger du at bruge det benspænd, når du bygger, får du et hus, som kommer til at føles mere naturligt, og som noget, der har sin plads, der hvor det er placeret, siger hun. 

Byggestil, former og farver kan være afsættet for planlægningen af dit kommende eller ombyggede hus. Eller måske kommer inspirationen fra en gammel æbleplantage. Sådan et sted har Nanna Kley tegnet boliger til. Her tog hun afsæt i de gamle produktionsbygninger, der i forvejen lå ved plantagen. Hun holdt fast i, at husene skulle ligge i små klynger, at de ikke skulle tage sig for store ud i landskabet, og at de fik skråvægge på første sal ligesom det eksisterende. Dernæst spillede landskabet ind. 

– Den eksisterende bolig stod desværre ikke til at redde, så her måtte vi bygge nyt. Det var naturligt, at huset fulgte det lidt bakkede landskab, som grunden ligger i. Fx gav det mening at lave et trin ned til stuen i det store køkkenalrum for at adskille de to rum, og for at man får følelsen af at stuen er et rum for sig selv, selvom rummene ligger i forbindelse med hinanden, siger hun. 

Udover hensynet til landskaber og byggede omgivelser er der ved nybyggeri selvfølgelig også krav og lokalplaner, du skal følge, og ikke mindst, så er der de individuelle ønsker og moderne krav til en bolig. 

– Det handler om det liv, der skal leves af den familie, eller hvem det nu er, der skal bygges til. Et nyt hus vil jo aldrig komme til at blive det samme som et bygget i 1920, men der er noget fint i at tegne noget, der passer ind, genfortolke detaljer, dimensioner og materialer. I sidste ende handler det altid om, hvordan man får komponeret noget, der passer præcist til den hverdag, der skal leves i huset, forklarer Nanna Kley. 

Inspirationen fra omgivelserne skal nemlig kobles med en anden ting, som Nanna Kley og kollegaerne på Verna har fokus på. 

– For os handler det om at skabe hverdagsarkitektur, der fungerer rent praktisk frem for at lave noget, der er stort og prangende.

I en tid med fokus på klimaforandringer – også fra byggeriet og boliger – er der nye hensyn at tage, når man står overfor et byggeprojekt. Et grundlæggende råd er at bevare så meget som muligt og renovere med respekt for det eksisterende. 

– Det er på tide at genkoble æstetik og fornuft, siger Allan Lorenzen. 

Det har været et mantra for ham igennem flere renoveringer, hvor han har haft fokus på at bevare husenes karakteristika, detaljer og de gode materialer, som har klaret tidens tand og kan blive ved med at gøre det. Stedet og/eller huset rummer ofte i sig selv svaret på, hvordan man skal bygge og forandre, siger han. 

– Ser vi på huse fra Bedre byggeskik-stilen, så var skønheden noget, der opstod af fornuften. Hvad er mest pragmatisk? Hvordan bliver det harmonisk? Så lad os begynde med at interessere os for det, der er. Hvis man forstår det, så opstår skønheden.

Koblingen af æstetik og fornuft handler om at have respekt for det eksisterende og omtanke for ressourceforbruget frem for at tilføre nyt ud fra fastlåste forestillinger om fx, hvor mange kvadratmeter, vi skal bygge. Og passer din mangeårige drøm om et hus i to plan ikke ind i et kvarter med etplansbebyggelse, kan arkitekten hjælpe dig med at blive klogere på, hvad din drøm egentlig handler om.  

– Er det et specifikt hus, der har inspireret drømmen? Og hvis ja, hvad er det så for en oplevelse ved netop det hus, der talte til dig? Handlede det om følelsen af at gå på trapperne, eller handlede det måske i virkeligheden om, at det hus havde en nogle klart definerede rum, som samtidig hang godt sammen? Måske kan du få skabt den følelse, du længes efter, på en helt anden måde, siger Allan Lorenzen. 

Står du over for at skulle renovere eller bygge nyt på grunden, så giv dig tid til at mærke, hvilke forandringer, materialer og indtryk, der vil passe naturligt ind, lyder et råd fra Nanna Kley. Hun bor selv i et gammelt hus fra 1920’erne, som hun løbende renoverer.  

– Det er en god ide at bo et stykke tid i det hus, der findes på grunden, eller at opholde sig så meget tid som muligt på det sted, hvor man gerne vil bygge eller renovere. Det tager nemlig noget tid at finde ud af, hvor den gode plet til morgenkaffen er, hvor det gode udsigtspunkt er, hvordan huset skal orientere sig i forhold til solen, hvor de store træer, man gerne vil bevare, er osv. Så hvis du bruger noget tid, er omhyggelig og mærker efter, er der bedre chancer for, at du får gjort det rigtigt i første omgang.  

Læs også artiklen: Genbrug og bevar byggematerialer