5 gode uderum til murermestervillaer fra 1950'erne

Ejerne af denne murermestervilla i Hellerup ønskede at få en tilbygning, som skulle forbedre både husets og havens funktionalitet. Imellem det oprindelige rødstenshus og den nye tilbygning er der blevet bygget en hævet træterrasse, som bringer familiens primære uderum i samme niveau som husets stueplan. 

Overgangen imellem inde og ude bliver med den hævede terrasse flydende, og samtidig har familien fået en udendørs spiseplads i højde med havens buske og træer. For at skabe større sammenhæng mellem terrasse og plæne, har arkitekten tegnet terrassen med ekstra dybe trin, der kan bruges som bænk eller til krukker. 

På grund af den fulde, høje kælder, der er i murermestervillaer fra både 1950'erne og tidligere, er forbindelsen mellem bolig og have ofte en udfordring, men her er det løst med en niveaudelt terrasse, som samtidig binder det oprindelige hus sammen med tilbygningen. Tilbygningen har skabt mulighed for endnu et nyt uderum; en tagterrasse i førstesals højde. 

Der hører en stor have med god plads til leg til denne gulstensvilla fra 1949, og i forbindelse med en renovering er der blevet tilført enkelte større vinduer for at få mere dagslys og bedre kig til haven.

Her har prioriteringen været at bevare en stor plæne med bede og høje træer. To terrasser opfylder forskellige behov; i niveau med stueplanet og udenfor stuen har huset en lille solkrog omkranset af mur på tre sider, og i haveniveau er der en stor, delvist overdækket træterrasse, som indbyder til ophold i al slags vejr. 

Omkring denne murermestervilla fra 1945 er der arbejdet med grundens niveauer, så terrassen er i niveau med stueplan på den ene side af huset, imens haven på modsatte side ligger lidt lavere. 

I forbindelse med en omfattende renovering er køkken og spisestue lagt sammen, og det nye, åbne rum har fået kontakt til gårdrummet og haven via en stor foldedør. Med renoveringen har huset fået nyt tag i naturskifer, husets hvide dannebrogsvinduer er skiftet til egetræ, og det hvidmalede udhæng på taget er malet terracottarødt. Det hele med den tanke, at det understøtter husets røde facadetegl og rustikke, naturlige materialer på facaden og i uderummene.

Stenbelægningen på terrassen er husets oprindelige og skaber stemning sammen med husets materialer, detaljer og uderummets frodige beplantning. En oprindelig, lav læmur afgrænser terrassen yderligere fra haven bag huset. 

I forbindelse med en næsten 'usynlig' ny tilbygning til denne murermestervilla fra 50'erne er der anlagt et nyt uderum imod vejen som et skyggefuldt alternativ til husets primære terrasse. Med usynlig menes, at tilbygningen er opført i samme materialer og udtryk som det oprindelige hus, så det næsten ser ud som om, den altid har været en del af huset. 

Uderummet er anlagt helt enkelt med en afgrænsning af rustikke fliser og grusbelægning. Belægningen og afgrænsningen fortsætter svungent omkring huset og skaber dermed et naturligt forløb og sammenhæng imellem indkørsel, gangarealer og uderum. Stiforløbet fungerer samtidig som naturlig markering af blomsterbede. 

En ny, moderne tilbygning har her dannet to nye uderum på terrassen, som giver familien mulighed for at nyde både morgen- og aftensolen. Tilbygningen følger tagformen på den oprindelige murermestervilla, men fordi den ikke er i fuld dybde, skaber den en vinkel, som giver familien en udendørs spiseplads med mulighed for både sol og læ.  

Terrassen trappes på et bredt stykke ned til haven, hvor der er mulighed for dobbelttrin på grund af terrassens højde. Det har arkitekten udnyttet til både siddepladser og plantekasser, som skaber et dynamisk miljø imellem terrasse og have fremfor bare en trappe.

For ydermere at styrke sammenhængen mellem inde og ude er der i tilbygningen indrettet en rummelig siddeniche, hvor man via et stort vindue kan sidde og nyde udsigten til haven.