Sådan kan du bygge til murermestervillaen fra 50'erne

Denne tilbygning viser, hvordan man kan få mere plads i en klassisk murermestervilla – uden at det kan ses som en “tilføjelse”.

Udgangspunktet var et hus med en stærk og velafbalanceret arkitektur, hvor det vigtigste var at bevare roen og de gode proportioner. Derfor er løsningen ikke at skabe kontrast, men at bygge videre på det, der allerede fungerer.

Tilbygningen er opført i samme materialer og med samme formsprog som det eksisterende hus. Mursten, tagform og vinduer er nøje afstemt, så overgangen mellem nyt og gammelt opleves naturlig. Resultatet er, at huset fremstår som en samlet helhed – ikke som noget, der er bygget til senere.

Samtidig er boligen opdateret til en moderne hverdag. Mod haven er der åbnet op med større glaspartier, som giver mere dagslys og en nem adgang til terrassen. Det skaber en bedre sammenhæng mellem inde og ude og gør opholdsrummene mere attraktive at bruge.

Tilbygningen er disponeret, så den ikke ændrer husets overordnede udtryk udefra. Den lægger sig i forlængelse af huset og respekterer den eksisterende skala, så det stadig er det oprindelige hus, der står stærkest.

Resultatet er en bolig, der føles større og mere tidssvarende – men som stadig fremstår som den samme villa, man forelskede sig i. En løsning for dem, der ønsker mere plads, uden at gå på kompromis med husets arkitektur.

Tilbygningen her tager udgangspunkt i en klassisk murermestervilla fra 1950’erne med mange fine detaljer og særlige proportioner. En af udfordringerne har været, at de oprindelige materialer – blandt andet de gule mursten – ikke længere kan skaffes, samtidig med at huset har en tydelig opdeling mellem hovedhus og en lavere sidebygning, som det er vigtigt at respektere.

Løsningen er derfor ikke at kopiere det eksisterende, men at bygge videre på husets arkitektur. Tilbygningen er placeret som en lav længe mod haven, hvor den følger samme taghældning og naturligt kobler sig på huset. Det betyder, at boligen bevarer sit oprindelige udtryk og sin balance, samtidig med at der skabes mere plads.

I stedet for mursten er tilbygningen beklædt med træ. Det giver et lettere og nutidigt udtryk, men tager samtidig afsæt i husets eksisterende trædetaljer. Facaden er udført med smalle brædder, som skaber en rolig og levende overflade, der spiller godt sammen med det oprindelige hus.

Mod haven er der etableret en stor skydedør, som giver et markant bedre lysindfald og en direkte forbindelse til uderummet. Døren er tilpasset husets oprindelige proportioner, så den falder naturligt ind i helheden.

Denne tilbygning tager udgangspunkt i en klassisk murermestervilla med røde tegl og en enkel, symmetrisk facade. Opgaven har været at skabe markant mere plads – både i stueplan og på 1. sal – uden at huset mister sin oprindelige charme og balance.

Når man bygger i to etager, kan en tilbygning hurtigt komme til at virke for voldsom eller tage opmærksomheden fra det eksisterende hus. Her er løsningen derfor at arbejde med en forskydning i den nye bygningsdel. Tilbygningen ligger lidt tilbagetrukket og er opdelt i mindre volumener, så den opleves som en naturlig forlængelse frem for en stor udvidelse.

Tagformen spiller en vigtig rolle. Den nye del har saddeltag ligesom det oprindelige hus, hvilket skaber en tydelig sammenhæng. Samtidig gør forskydningen, at huset stadig fremstår let og velproportioneret.

Materialerne er valgt med fokus på helhed. Tilbygningen er opført i røde tegl, som matcher det eksisterende hus, så overgangen bliver rolig og harmonisk. Det kræver stor præcision i valg af sten og udførelse, så forskellen ikke springer i øjnene.

Indretningen giver mulighed for flere værelser og bedre plads til hverdagen – uden at gå på kompromis med husets arkitektoniske kvaliteter. Vinduer og detaljer er tilpasset den oprindelige stil, så både lysindfald og facade hænger sammen.

Resultatet er et hus, der føles større og bedre indrettet til familiens behov – men stadig har den samme karakter, som det oprindelige.

Denne tilbygning tager udgangspunkt i en murermestervilla, som allerede er blevet bygget om flere gange. Opgaven har derfor ikke kun været at skabe mere plads, men også at få huset til at hænge bedre sammen – både funktionelt og arkitektonisk.

Løsningen er en lav tilbygning i ét plan, som lægger sig roligt ved siden af huset. Ved bevidst at holde den lavere og med fladt tag, underordner den sig hovedhuset og skaber balance, selvom boligen udvides markant. Fra kvisten er der adgang til en tagterrasse, som er placeret oven på tilbygningen. 

Tilbygningen er beklædt med mørkt træ, som giver et enkelt og nutidigt udtryk. Det adskiller sig tydeligt fra det oprindelige hus, men på en rolig måde, så helheden stadig opleves harmonisk. Den mørke farve får desuden tilbygningen til at træde lidt tilbage visuelt.

Indvendigt er forbindelsen mellem nyt og gammelt tænkt nøje igennem. Den oprindelige ydermur er bevaret som en del af interiøret, hvilket giver karakter og fortæller husets historie. Samtidig er niveauforskellene udnyttet, så rummene hænger naturligt sammen og føles åbne og sammenhængende.

Store vinduespartier mod haven giver masser af dagslys og gør det nemt at bevæge sig direkte ud i uderummet. Det giver en helt anden kontakt til haven og forbedrer hverdagen i huset.

Resultatet er en bolig, der både er blevet større og bedre at bo i – og hvor de forskellige ombygninger nu opleves som en samlet, gennemtænkt helhed.

I dette projekt har målet ikke kun været at få flere kvadratmeter, men også at skabe en bedre sammenhæng mellem hjemmet og haven – og samtidig bevare husets karakter.

Tilbygningen tager afsæt i den velkendte tagform fra murermestervillaen, men i en enklere og mere nutidig version. Det giver et roligt og moderne udtryk, som stadig føles beslægtet med det oprindelige hus.

Tilbygningen er beklædt med træ, hvilket tydeligt markerer forskellen mellem nyt og gammelt. Det er et bevidst valg: i stedet for at forsøge at efterligne det eksisterende, skaber man en harmonisk kontrast. Det giver huset karakter og gør det tydeligt, hvad der er tilføjet.

Indvendigt betyder de store vinduespartier, at opholdsrummene får masser af dagslys og en helt ny kontakt til haven. Her åbner huset sig op og skaber bedre rammer for både hverdag og samvær.

Tilbygningen er placeret, så den trækker livet ud i haven. Med terrasser i flere niveauer opstår der nye opholdszoner, hvor man kan finde læ, sol og forskellige måder at bruge uderummet på.

Denne tilbygning tager udgangspunkt i en klassisk gulstensvilla fra 1950’erne. Opgaven har været at skabe et større og lysere opholdsrum – og samtidig åbne huset mere op mod haven – uden at ændre på den enkle og velkendte karakter.

Løsningen er en lav tilbygning langs havesiden, som lægger sig roligt op ad huset. Den er bevidst holdt lavere, så den ikke tager opmærksomheden fra hovedhuset, men i stedet fungerer som en naturlig udvidelse af boligen.

Tagformen tager afsæt i det eksisterende saddeltag, men er tilpasset, så tilbygningen får sit eget udtryk. Det skaber sammenhæng uden, at det bliver en direkte kopi.

Materialemæssigt er der valgt træ til facaden. Det giver en varm og nutidig kontrast til de gule mursten og gør det tydeligt, hvad der er nyt – samtidig med at det spiller godt sammen med det eksisterende hus.

Mod haven er der åbnet op med store skydedøre, som giver markant mere dagslys og en direkte forbindelse til terrassen. Det gør det nemmere at bruge haven aktivt i hverdagen og skaber en mere flydende overgang mellem inde og ude.

Indvendigt giver loft til kip en oplevelse af ekstra rum og lys, mens planløsningen er justeret, så boligen fungerer bedre i dagligdagen.

Denne løsning viser, hvordan man både kan energirenovere og udvide en klassisk murermestervilla – uden at miste det, der gør huset attraktivt i første omgang.

Udgangspunktet var et hus med behov for bedre komfort, mere lys og en stærkere forbindelse til haven. Samtidig var det vigtigt at bevare husets enkle udtryk og solide karakter. Derfor er den eksisterende tilbygning erstattet med en ny, gennemtænkt løsning.

Den nye tilbygning er holdt lav og enkel og ligger som en rolig forlængelse af huset mod haven. Med sit flade tag og klare form underordner den sig hovedhuset, så det stadig er det, der definerer boligens udtryk.

Facaden er udført i træ, som giver et varmt og nutidigt look. Det spiller godt sammen med de oprindelige mursten, uden at forsøge at ligne dem. Samtidig er materialet valgt med fokus på holdbarhed og minimal vedligeholdelse.

Ind mod haven er der åbnet op med store glaspartier fra gulv til loft. Det giver et markant bedre lysindfald og gør det nemt at bevæge sig direkte ud på terrassen. Haven bliver dermed en naturlig del af hverdagen og opholdsrummene.

Samtidig er boligen energiforbedret, hvilket giver et bedre indeklima og lavere energiforbrug – noget man mærker både i komfort og økonomi.

Denne case viser en situation, mange boligejere kan genkende: et hus, der er blevet bygget til over flere omgange – uden en samlet plan. Resultatet kan være, at boligen føles usammenhængende og mister noget af sin oprindelige charme.

Her har opgaven derfor ikke kun været at skabe mere plads, men at få hele huset til at hænge sammen igen – både visuelt og funktionelt.

I stedet for at forsøge at skjule de forskellige tilbygninger er løsningen at samle dem. De eksisterende udvidelser mod haven er beklædt med mørkt træ, som skaber en rolig og ensartet helhed. Det betyder, at huset opleves mere sammenhængende, selvom det er bygget i flere etaper.

Den nye tilbygning indgår som en naturlig del af denne helhed. Den er holdt lav og diskret, så hovedhuset stadig står tydeligt frem med sin klassiske form. På den måde bevares husets oprindelige karakter, samtidig med at det opdateres.

Store vinduespartier mod haven giver langt mere dagslys og gør det nemt at bruge uderummet aktivt i hverdagen. Samtidig er åbningerne samlet og enkle, så huset bevarer et roligt udtryk.

Resultatet er en bolig, der føles samlet, mere harmonisk og bedre at bo i – uden at man behøver starte forfra. Det er et godt eksempel på, hvordan en arkitekt kan skabe overblik og retning i et hus, der har udviklet sig over tid.

Denne tilbygning er et godt eksempel på, hvordan man kan udvide en murermestervilla – uden at det føles som en tilbygning.

Opgaven har været at skabe markant mere plads i samme skala som det eksisterende hus. Det kan være en udfordring, fordi en udvidelse i fuld højde nemt kan komme til at virke som en “konkurrent” til det oprindelige hus. Her er løsningen at bygge videre med stor respekt for husets arkitektur.

Tilbygningen er udført som en direkte forlængelse af huset, hvor både mursten, tagform og vinduer er nøje afstemt efter det eksisterende. Det betyder, at overgangen mellem nyt og gammelt næsten forsvinder, og huset fremstår som én samlet helhed.

Samtidig er boligen opdateret til en moderne hverdag. Mod haven er der åbnet op med større glaspartier, som giver mere dagslys og en nem adgang til uderummet. Det gør opholdsrummene lysere og mere anvendelige i dagligdagen.

Denne type løsning stiller høje krav til detaljerne, men til gengæld får man et resultat, hvor det er svært at se, hvad der er nyt – og det er netop pointen.

Resultatet er en bolig, der føles større og bedre indrettet, men stadig fremstår som den originale villa. En oplagt løsning for dem, der ønsker mere plads, uden at ændre på husets udtryk.

Denne tilbygning viser, hvordan man kan få mere plads og bedre sammenhæng i hjemmet – uden at ændre på det, der gør en murermestervilla attraktiv.

Udgangspunktet har været et ønske om større opholdsrum og en tættere kontakt til haven. Samtidig var det vigtigt at bevare husets enkle udtryk og gode proportioner. Løsningen er derfor at bygge videre i samme stil – men med en planløsning, der passer bedre til en moderne hverdag.

Tilbygningen ligger som en naturlig forlængelse af huset, hvor materialer, tagform og facade er nøje afstemt efter det eksisterende. Det gør, at huset stadig opleves som én samlet helhed.

For at undgå, at tilbygningen virker for dominerende, er den placeret en smule lavere end det oprindelige hus. Det skaber en mere behagelig overgang til haven og giver samtidig en fin rumlig variation indendørs.

Mod haven er der åbnet op med større vinduespartier, som giver langt mere dagslys og gør det nemt at bevæge sig ud på terrassen. Det ændrer oplevelsen af boligen markant og gør uderummet til en aktiv del af hverdagen.

Indvendigt er planløsningen gentænkt, så køkken og opholdsrum samles i de nye, lyse rammer, mens resten af huset udnyttes bedre. Det giver en bolig, der fungerer bedre i praksis – både til hverdag og når man har gæster.

Denne tilbygning viser, hvordan man kan løse en klassisk udfordring i mange ældre huse: dårlig forbindelse til haven – især på grunde med niveauforskelle.

Udgangspunktet var en murermestervilla, hvor den eksisterende havestue ikke fungerede optimalt. Den gav hverken god adgang til haven eller en naturlig sammenhæng med resten af huset. Derfor er løsningen tænkt helt forfra.

Tilbygningen er udformet som en naturlig forlængelse af huset, hvor både tagform og materialer er videreført. Det betyder, at huset stadig fremstår som en samlet helhed – uden tydelige “tilføjelser”.

Det afgørende greb er arbejdet med niveauer. En del af tilbygningen er sænket, så man kan gå direkte fra opholdsrummet ud i haven. På den måde løses niveauforskellen elegant, uden at ændre på husets proportioner udefra.

Facaden er holdt i samme stil som det eksisterende hus, og flere af de oprindelige vinduer er genbrugt. Det skaber en rolig og harmonisk helhed, hvor nyt og gammelt smelter sammen.

Samtidig er der åbnet op mod haven med større glaspartier og foldedøre, som giver mere dagslys og gør det nemt at trække udelivet helt ind i boligen.

Resultatet er en bolig, der fungerer langt bedre i hverdagen – med nem adgang til haven, mere lys og en stærkere sammenhæng mellem inde og ude.

Denne tilbygning viser, hvordan man kan åbne en klassisk murermestervilla op mod haven – og samtidig få mere lys og bedre plads i hverdagen.

Udgangspunktet var et hus med høj kælder og en ret lukket facade mod haven. Det gjorde det svært at få fuldt udbytte af uderummet og begrænsede dagslyset i boligen. Løsningen har derfor været at skabe et nyt opholdsrum med direkte adgang til haven.

Tilbygningen er holdt lav og enkel med fladt tag, så den ikke konkurrerer med det eksisterende hus. I stedet lægger den sig roligt ved siden af og bevarer villaens karakteristiske form.

Facaden er udført i mørkt træ, som giver et moderne og roligt udtryk. Det står i bevidst kontrast til murværket og gør det tydeligt, hvad der er nyt – uden at det virker dominerende.

Ind mod haven er der åbnet op med store vinduespartier, som giver masser af dagslys og en stærk visuel kontakt til uderummet. Samtidig er der skabt mulighed for naturlig ventilation og gennemlys i rummet.

Terrassen er etableret i niveau med gulvet i tilbygningen, så man nemt kan gå direkte ud. Det gør haven langt mere anvendelig i hverdagen og skaber en naturlig forlængelse af opholdsrummet.

Denne tilbygning viser, hvordan man kan udvide en murermestervilla – uden at det kan ses.

Opgaven har været at skabe mere plads både i stueplan og på 1. sal, samtidig med at huset skulle bevare sin oprindelige balance og udtryk. Det kræver en meget præcis tilgang, hvor alt fra proportioner til materialer spiller sammen.

Løsningen er at bygge videre i samme stil som det eksisterende hus. Tagform, mursten og vinduer er nøje tilpasset, så tilbygningen falder naturligt ind og opleves som en del af den oprindelige bolig.

Set udefra fremstår huset derfor som én samlet helhed – ikke som noget, der er bygget til senere. Det er en løsning, der især tiltaler dem, der ønsker mere plads, men gerne vil bevare husets klassiske udtryk.

Samtidig er boligen opdateret til en moderne hverdag. I stueplan er der åbnet mere op for dagslyset, så rummene bliver lysere og mere indbydende – uden at det bryder med husets facade.

Denne type løsning stiller høje krav til detaljerne, men resultatet er til gengæld meget helstøbt.

Denne tilbygning viser, hvordan man kan vende hele oplevelsen af sit hus – fra at være lukket mod vejen til at åbne sig mod haven.

Udgangspunktet var en klassisk murermestervilla, hvor planløsningen i høj grad var orienteret mod vejen. Ønsket var at få opholdsrummene flyttet mod haven og skabe en bolig, der i højere grad spiller sammen med uderummet.

Løsningen er en ny, lav tilbygning, som ligger som en selvstændig del af huset. Den er bevidst holdt enkel og vandret i sit udtryk, så den ikke konkurrerer med det oprindelige hus, men i stedet skaber en ny retning for boligen.

Materialerne er valgt, så tilbygningen tydeligt adskiller sig fra det eksisterende. Den mørke facade giver et roligt og moderne udtryk og får samtidig tilbygningen til at træde lidt tilbage visuelt.

Mod haven er der åbnet helt op med store glaspartier, som giver masser af dagslys og en stærk kontakt til uderummet. Her bliver haven en aktiv del af hverdagen – både visuelt og i brug.

Indretningen er ændret, så opholdsrummene nu ligger i tilbygningen med direkte adgang til haven, mens det oprindelige hus i højere grad rummer de øvrige funktioner. Det giver en mere tidssvarende planløsning og en bedre udnyttelse af hele boligen.

Resultatet er et lysere, og mere åbent hjem, med en klar forbindelse til haven.