Tips og råd

5 byggeråd til murermestervillaen fra 1950'erne

Murermestervillaen fra 1950’erne gør ikke meget væsen af sig. Men tag ikke fejl. Det er en solid og velbygget familiebolig med gode muligheder for både ombygning, tilbygning og energiforbedringer. Her får du arkitekternes råd til de fem mest almindelige byggeopgaver, så du kan bevare husets arkitektur og oprindelige kvaliteter.

5 byggeråd til murermestervillaen fra 1950'erne

  1. Tilbygninger må gerne skille sig ud, men skal være afstemt efter husets form og taghældning
  2. Ombygninger skal bygge videre på det, der allerede fungerer
  3. Energirenoveringer skal planlægges som en samlet løsning
  4. Brug det bedste fra 50’erne, når du fornyer køkken og bad
  5. Gør terrassen er bindeled mellem hus og have

Se uddybning af rådene herunder

1. Tilbygninger må gerne skille sig ud, men skal være afstemt efter husets form og taghældning

1950’er murermestervillaen er forholdsvis nem at bygge til. Du får det bedste resultat, når tilbygningen har en tydelig arkitektonisk idé og forholder sig præcist til husets størrelse, tagform og materialer.

Sammenlignet med murermestervillaer fra 1920’erne og 1930’erne er arkitekturen enklere og mindre følsom over for ændringer. Det giver større frihed – men ikke uden konsekvens.

En tilbygning ændrer altid husets proportioner. Derfor skal den enten videreføre det eksisterende eller fremstå som en klart formuleret ny tilføjelse. Uklare mellemformer giver et usikkert resultat.

Placér tilbygningen rigtigt
Du får som regel de bedste muligheder mod haven. Her kan du arbejde med større vinduer og direkte adgang til uderummet. Facaden mod vejen bør som udgangspunkt bevares, så huset fortsat passer ind i rækken og kvarterets helhed.

Lad hovedhuset stå tydeligt
Det skal være let at aflæse, hvad der er det oprindelige hus. Hold tilbygningen lavere eller træk den tilbage, så den ikke ændrer husets hovedform.

Vælg én retning – og gennemfør den
Du kan enten bygge videre i samme materialer og tagform eller vælge en nutidig løsning. Begge dele kan fungere, men det kræver, at du vælger én retning og holder fast.

Tænk hus og have sammen
En tilbygning påvirker både planløsning og udearealer. Indretning, adgang og terrasser skal hænge sammen, så huset fungerer godt i hverdagen.

2. Ombygninger skal bygge videre på det, der allerede fungerer

Murermestervillaen fra 1950’erne er født med en klar og rationel planløsning. Derfor er det sjældent nødvendigt – eller hensigtsmæssigt – at ændre alt. Ofte handler det om at justere det, der allerede er der, så rummene hænger bedre sammen og udnyttes mere effektivt.

Små ændringer kan gøre en stor forskel. Det kan være at flytte en dør, samle funktioner eller ændre rummenes prioritering, så boligen fungerer bedre uden større indgreb.

Typiske ønsker kan være at:

  • åbne køkkenet mere mod stuen
  • skabe bedre dagslys i opholdsrummene
  • etablere badeværelse på 1. sal
  • udnytte skunk og skråvægge bedre
  • forbedre opbevaringsmulighederne

De fleste af disse ændringer kan gennemføres uden at ændre husets ydre. Til gengæld kræver de, at du forstår husets opbygning. Når du bygger om, bør nye løsninger tage afsæt i det eksisterende, så ændringerne fremstår som en naturlig del af huset.

Respektér de bærende konstruktioner
Mange vægge er bærende og kan ikke uden videre fjernes. Samtidig er det sjældent nødvendigt, da en bredere døråbning  eller en ny passage mellem rummene ofte kan give den ønskede sammenhæng. 

Få mere ud af førstesalen
Førstesalen rummer ofte et stort potentiale. Her kan du etablere et badeværelse, forbedre adgangsforholdene og udnytte skunkarealer til opbevaring. Løsningerne skal tilpasses tagkonstruktionen, så der fortsat er plads til ventilation og adgang til konstruktionen.

Tag kælderen i brug
Kælderen kan aflaste boligen, hvis den bruges til funktioner som vask, opbevaring og hobby. Det er sjældent en god løsning at omdanne kælderen til egentlige beboelsesrum, da det kræver omfattende indgreb i forhold til fugtsikring, dagslys, ventilation og loftshøjde. Derudover kræver det en myndighedsgodkendelse, som kan være vanskelig at opnå.

SE OGSÅ: 5  vellykkede ombygninger til murermestervillaer fra 1950'erne

3. Energirenoveringer skal planlægges som en samlet løsning

Murermestervillaen fra 1950’erne er bygget i en overgang mellem traditionel byggeskik og en mere rationel tilgang til boligbyggeri. Det betyder, at huset teknisk set er enklere at energiforbedre end ældre murermestervillaer

En del af husene har sikkert allerede været igennem større eller mindre energiforbedringer. Måske er der lagt lidt isolering på loftet, skiftet nogle vinduer eller opgraderet et varmeanlæg. Resultatet er sjældent en samlet løsning, men en række enkeltstående tiltag.

Derfor er løsningen ikke at gøre mere af det samme, men i at gennemgå huset samlet og rette op på de svageste led. Særligt tag, hulmur og kælder er steder, hvor du ofte kan forbedre både komfort og energiforbrug uden at ændre husets udtryk.

Begynd, der hvor varmetabet er størst
Loft, skunk og skråvægge er ofte de steder, hvor huset taber mest varme. Efterisolering her giver en tydelig effekt. Sørg for, at ventilationen ved tagfod og kip fungerer, så fugt kan slippe væk.

Udnyt hulmuren
Mange 1950’er-villaer har hulmur. Hvis isoleringen er mangelfuld, kan du forbedre den med indblæsning. Det er et enkelt og effektivt indgreb, som ikke ændrer på facaden.

Bevar vinduerne – og optimér dem
De oprindelige trævinduer har ofte en kvalitet, der er værd at bevare. Du kan forbedre dem med forsatsrammer og energiglas. Hvis du udskifter, skal nye vinduer have samme opdeling og rammebredde, så facadens proportioner bevares.

Løs kælderens fugt før du isolerer
Kælderen er ofte kold og fugtig. Hvis du isolerer indefra uden at håndtere fugten først, risikerer du skimmel og skader. Udvendig fugtsikring og dræn er som regel den mest holdbare løsning.

Tænk varme og isolering sammen
Et ældre varmeanlæg kan begrænse effekten af dine forbedringer. Se derfor på både klimaskærm og installationer, når du planlægger en energirenovering.

Få hjælp til at prioritere
Det kan være svært at vurdere, hvor du får mest ud af indsatsen. En arkitekt kan hjælpe med at prioritere og sikre, at løsningerne både fungerer teknisk og passer arkitektonisk til huset.

4. Brug det bedste fra 50’erne, når du fornyer køkken og bad

I de fleste murermestervillaer fra 1950’erne vil køkken og bad allerede være blevet skiftet – ofte flere gange. Det betyder, at du sjældent står med de oprindelige rum, men med løsninger, som ikke nødvendigvis passer til huset.

Når du skal renovere, handler det derfor først og fremmest om at rydde op. Se på, hvad der fungerer, og hvad der virker tilfældigt eller dårligt tilpasset.

Samtidig kan du hente inspiration i 1950’ernes måde at indrette på. Køkken og bad var enkle og funktionelle, opbygget med lette materialer og klare farver. Hvis du tager udgangspunkt i den logik, kan du forny rummene og få dem til at hænge bedre sammen med huset.

Tag udgangspunkt i køkkenets placering
Køkkenet ligger typisk tæt på bagindgang og kælder, hvor installationerne er samlet. Det gør det lettere at opgradere funktionerne her end at flytte køkkenet til et helt nyt sted. Samtidig er mange vægge bærende. Det betyder, at de bærer vægten fra etagen ovenover og ikke bare kan fjernes. Hvis du vil lave større åbninger, kræver det ingeniørberegninger og en ny bjælke, der kan overtage belastningen.

Udnyt pladsen med tilpasset inventar
Køkkenerne er ikke store, men de er præcist disponeret og har ofte god loftshøjde og vinduer med dybe lysninger. Her fungerer skræddersyet inventar bedre end standardelementer. Du kan arbejde med overfalsede låger, mindre overskabe og hjørneløsninger som de klassiske skrå skabe. Glasskabe eller overskabe med glaslåger kan give lethed i rummet og bryde de lukkede flader.

Vælg materialer med tydelig reference til perioden
1950’er-køkkenet er kendetegnet ved lette og robuste materialer. Bordplader i linoleum eller laminat og fronter i malet træ eller finér ligger tæt på det oprindelige udtryk. Synlige greb i metal og glatte låger giver køkkenet et funktionelt præg. Hold farverne lyse eller brug dæmpede pasteller, så rummet virker roligt og sammenhængende.

Hold fast i den enkle opbygning
Køkkenet er tænkt som et arbejdsrum med faste funktioner. Det fungerer bedst, når opbygningen er klar og overskuelig. Undgå store køkkenøer og tunge materialer, som bryder med rummets proportioner. En enkel række af elementer, eventuelt suppleret med et mindre arbejdsbord, passer bedre til både plan og brug.

LÆS OGSÅ: 9 køkkener der matcher din murermestervilla  fra 1950'erne

Placér nye badeværelser ved eksisterende installationer
Hvis du vil ændre eller udvide badeværelset, er placeringen afgørende. I murermestervillaer fra 1950’erne er installationerne typisk samlet, og det er en klar fordel at placere nye funktioner tæt på eksisterende faldstammer og rørføringer. Det gør løsningen enklere og mindsker behovet for indgreb i konstruktionen, og dermed også risikoen for unødige omkostninger.

Vælg materialer og farver med afsæt i huset
Terrazzo var et udbredt gulvmateriale i 1950’erne og passer godt til husets arkitektoniske udtryk. Sammen med mindre vægfliser, fx de klassiske 15 x 15 cm, kan det skabe en helhed, der både tager hensyn til rummets størrelse og husets oprindelige karakter. Fliserne blev ofte holdt i lyse nuancer som hvid, lysegrå eller beige, men også dæmpede pasteller som lysegrøn, støvet blå eller sart gul kan være et fint greb – især hvis de spiller sammen med boligens øvrige materialer og farver.

Indret med udgangspunkt i pladsen
Badeværelserne er ofte kompakte, og det stiller krav til indretningen. Mindre håndvaske, væghængte elementer og kortere badekar, som de klassiske siddebadekar, kan være mere velegnede end standardløsninger i fuld størrelse. Det giver bedre bevægelsesfrihed og en mere harmonisk rumoplevelse. Hvis badeværelset ligger i tagetagen, kan det samtidig være en fordel at udnytte pladsen i skunken til opbevaring. Det kan aflaste rummet og skabe en mere rolig og funktionel indretning.  

5. Gør terrassen til bindeled mellem hus og have

Murermestervillaen fra 1950’erne har, ligesom den ældre udgave fra 1920’erne, et hævet stueplan. Det giver et niveauspring til haven, som du skal løse enkelt og funktionelt. En terrasse i niveau med stuegulvet, kombineret med få, brede trin ned i haven, giver en klar og brugbar overgang.

I modsætning til de ældre murermestervillaer kan terrassen i 1950’er huset trækkes længere ud og fylde mere i facaden. Soklen er mindre markant, og huset tåler derfor en mere direkte kobling til uderummet. Det afgørende er, at terrassen tilpasses husets bredde og proportioner, og at trappe og niveauspring udføres som en samlet løsning.

Haven bør disponeres enkelt og med fokus på brug. En terrasse tæt på huset fungerer som det primære opholdsrum i direkte forbindelse med køkken eller stue. Herfra kan du arbejde videre med haven som et åbent og fleksibelt rum frem for en række adskilte zoner.

En græsplæne som hovedrum, hække som afgrænsning og enkelte træer – gerne frugttræer – giver en robust og anvendelig struktur. Du kan supplere med en køkkenhave eller opholdspladser længere ude, men undgå at opdele haven i for mange mindre rum.

Beplantningen må gerne være frodig, men skal understøtte den overordnede struktur. Buske, stauder og klatreplanter kan tilføre variation, hvis de holdes inden for en enkel ramme. Kvaliteten ligger i samspillet mellem hus, terrasse og have – ikke i mængden af elementer.

Få vores BYGGEGUIDE gratis

Modtag konkret hjælp til dit byggeprojekt med vores BYGGEGUIDE, som vi sender med, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Venligst udfyld en valid e-mail

Tak. Du er tilmeldt nyhedsbrevet.